home a/s

Stor fremgang i fremvisninger af lejligheder

Del
Indeks for oktober: Men tallene 'snyder' - der skal flere fremvisninger til et salg. Sommerhusene trodser efteråret

Resumé:

  • homes fremvisningsindeks, der måler danskernes interesse for at købe bolig, viser, at antallet af fremviste lejligheder steg 5,0 procent fra september til oktober (sæsonkorrigeret), når man måler som et tremåneders glidende gennemsnit.
  • Fremvisninger af huse steg med 0,7 procent i samme periode, mens fremvisninger af sommerhuse gik frem med 0,6 procent
  • Over det seneste år er antallet af husfremvisninger steget med 3,3 procent, mens fremvisninger af ejerlejligheder er steget med 7,1 procent.
  • Sommerhusene til salg har 19,9 procent flere fremvisninger end året før.
  • Interessen for at se på bolig, herunder sommerhuse, ligger fortsat på et højt niveau historisk set. (se venligst mere i vedhæftede)

Ifølge homes fremvisningsindeks, som normalt er en pålidelig indikator for den fremtidige handelsaktivitet på boligmarkedet, steg antallet af fremviste lejligheder 5,0 procent fra september til oktober (sæsonkorrigeret) – når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

Målt på samme vis steg antallet af fremviste huse 0,7 procent i oktober. Over de seneste tre måneder er antallet af fremviste huse og lejligheder steget – for sidstnævnte meget markant med 10,6 procent.

Sammenlignet med for et år siden lå antallet af fremviste huse 3,3 procent højere i oktober, mens antallet af fremviste lejligheder er steget med 7,1 procent. Set i et historisk perspektiv ligger interessen for at se på bolig fortsat på et højt niveau.

homes fremvisningsindeks er blevet udvidet til også at inkludere fremvisninger af sommerhuse. Antallet af fremvisninger af sommerhuse er steget med 0,6 procent fra september til oktober og med hele 5,4 procent over de seneste tre måneder (sæsonkorrigeret), når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

Det faktiske antal af fremvisninger er naturligt faldende hen mod vinter, men korrigeres der for dette, ser vi altså en stigning i antallet af fremvisninger i sommerhusene.


Antallet af fremvisninger af sommerhuse lå hele 20 procent over sidste år i oktober (sæsonkorrigeret), når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit. For hele perioden siden 2007, har antallet af fremvisninger aldrig været højere end i oktober i år.

Kommentar til home fremvisningsindeks for oktober – fra boligmarkedsanalytiker Henrik Hauthorn Jensen i Home:

Der er et stigende antal fremvisninger af både huse, sommerhuse og lejligheder – såvel de seneste tre måneder som i forhold til for et år siden.

Umiddelbart kunne det indikere en betydelig større interesse for at købe bolig. Men her ’snyder’ tallene desværre lidt. Når vi ser flere fremvisninger nu, skyldes det nok primært, at køberne har fået flere boliger at vælge imellem, fordi udbuddet er øget over de seneste måneder.

Flere boligejere er kommet på markedet med deres boliger, mens salget er faldet lidt. Det betyder samlet set et større udbud af boliger til salg, som køberne kan se og vælge imellem.

Lidt firkantet sagt er der altså stort set det samme antal købere i markedet, men de ser flere boliger end tidligere, før de køber.

For årets første ni måneder har home-mæglerne lavet ca. 5 % flere fremvisninger pr. salg end i samme periode sidste år.

Især på lejlighedsmarkedet i hovedstaden har køberne fået bedre tid til at se flere lejligheder. Man kan sige, at køberne har fået noget af magten tilbage i et marked, der ellers har været sælgers marked gennem længere tid. Interessen for at se på lejlighed indikerer dog, at bunden langt fra er gået ud af markedet. Faktisk ses der fra september til oktober, ifølge Boligsidens markedsindeks på landsplan, kun et mindre prisfald på lejligheder på 0,1 % - og priserne er fortsat 5,2 % højere end for et år siden.

For husene står priserne stille fra september til oktober – og det betyder, at de koster 4,4 % mere end for et år siden. Det svarer til, at et gennemsnitshus koster 82.000 kr. mere nu end sidste efterår.

Der er ikke i øjeblikket noget, der tyder på, at det øgede antal fremvisninger munder ud i et tilsvarende øget salg, for boligkøberne har ikke pludselig fået flere penge mellem hænderne, lempeligere kreditvilkår eller – som det ses – specielt lavere boligpriser at boltre sig i.

Men når det er sagt, er der fortsat en god efterspørgsel på huse og lejligheder, som vi kun kunne drømme om for få år tilbage, og vi forventer de næste par måneder et fornuftigt salg på niveau med sidste år. Indtil videre er hussalget det bedste i årtiet, og i historisk perspektiv ligger antallet af fremvisninger fortsat højt.

Samme tendens viser køberbarometeret fra YouGov og Home, der måler interessen for at købe bolig blandt et repræsentativt udsnit af danskerne (2000 respondenter). Primo 4. kvartal svarede 16 % af danskerne, at de vil købe bolig i løbet af det næste halve år. Kvartalet før var tallet 15 %.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Information om home a/s

home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye