Wonderful Copenhagen

Stor fremgang i danske turister hjælper hovedstaden gennem sommersæsonen i en usikker tid

12.8.2022 13:09:57 CEST | Wonderful Copenhagen | Pressemeddelelse

Del

I en tid, hvor intet er, som det plejer, kan København og hovedstadsregionen glæde sig over at få besøg af markant flere danskere end før. Aldrig har så mange danskere holdt ferie i deres egen hovedstad som denne sommer.

I hovedstaden plejer hovedparten af turisterne at være internationale, og også her er der vendt op og ned på tingene. Her er flere gæster fra nabolandene Norge, Sverige og Tyskland end tidligere, til gengæld er der færre fra England, markant færre fra USA og kun meget få fra Kina. Oven i det har krigen i øst og de afledte effekter heraf afløst corona som en generel udfordring og et kæmpe benspænd specifikt for Københavns mangeårige succes med krydstogtturister. Her forventes nu stor nedgang i krydstogtgæster. 

Den store forandring af, hvor hovedstadens turister kommer fra, fremgår af de seneste tal fra Danmarks Statistik over overnatninger på hoteller mm. i juni måned. Selvom der officielt kun er sat tal på juni indtil videre, så er det pt Wonderful Copenhagens vurdering på baggrund af forskellige datakilder, at der vil tegne sig nogenlunde samme billede, når juli og august opgøres.

Udtryk for en usikker tid

Det store antal danskere på ferie i hovedstaden skal ses i lyset af en sommer, hvor en lang række faktorer har gjort udlandsrejser mere usikkert, eks. kaos i den europæiske lufttrafik, krigen, de stigende brændstofpriser og generel usikkerhed om økonomien.

”Vi kommer fra en lang coronakrise, der har kostet hovedstadens turisme et tab i omsætning på over 49 mia. kr. siden første nedlukning. Så det er virkelig glædeligt og ikke mindst tiltrængt med gode tal for hovedstaden igen, selvom der stadig er virksomheder i erhvervet, der er ramt på økonomien, ikke mindst dem, der særligt lever af krydstogtturisterne og turister fra de oversøiske markeder,” siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen, og fortsætter:

”De ekstramange danske turister er en rigtig stor gevinst denne sommer, og det afhjælper bl.a. den store nedgang i krydstogt og de oversøiske markeder. Det er dog åbenlyst, at den store fremgang i danske besøgende er et udtryk for, at det er en omskiftelig og usikker tid for at rejse internationalt, så man kan ikke forvente, at det ekstrahøje niveau af danske gæster kan fastholdes på længere sigt.”

Samlet set har der i hovedstadsregionen været en fremgang på 11,9 pct. overnatninger i juni 2022 sammenlignet med juni 2019. Tallet dækker over en fremgang i danske turister (34,1 pct.) og tilbagegang af internationale turister (-4,1 pct.). Blandt de internationale ses en fremgang af tyske (+7 pct.), svenske (+22 pct.) og en tilbagegang af amerikanske (-18,3 pct.) og britiske overnatninger (-12 pct). Det er endnu for tidligt at sige, hvornår turismes samfundsøkonomiske bidrag er på niveau med før corona. Det skyldes, at sammensætningen af turisterne er en anden. Danske turister (døgnforbrug 1.950 kr.) forbruger gennemsnitligt 9 pct. mindre end en international turist (døgnforbrug 2.150 kr.). Og en amerikansk turist (døgnforbrug 2.350 kr.) forbruger gennemsnitligt 68 pct. mere end en tysk turist (døgnforbrug1.400 kr.). Derudover forventes den internationale turisme generelt at blive påvirket negativt af stigende forbrugerpriser.

Fokus på at sprede turismen i hovedstaden

I 2019, før pandemien ramte, havde hovedstaden samlet 12,4 mio. overnatninger. Og turismen lå i høj grad fordelt ud over året - således lå 75% af turismen i hovedstaden uden for de to feriemåneder juli og august. En udvikling, Wonderful Copenhagen har arbejdet målrettet på i årevis, og fortsat har stort fokus på.

”Det at sprede turismen i løbet af året og geografisk rundt er af flere grunde rigtig vigtigt. Vi arbejder ud fra flere bundliner: Turismen i hovedstaden skal levere et bidrag til vores samfundsøkonomi og velfærd. Den skal udvikles bæredygtigt til gavn for klima og miljø. Og den skal ske med fortsat lokal opbakning og med høj tilfredshed blandt både borgere og besøgende,” siger Mikkel Aarø-Hansen.

I 2019 havde hovedstadens turisme en omsætning på 53 mia. kr. og bidrog dermed til samfundets fælleskasse med skatteprovenu på 19,5 mia. kr.

Kontakter

Kontakt Wonderful Copenhagen
Jonas Løvschall-Wedel, jlw@woco.dk - mobil: 30 80 22 81

Information om Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen
Nørregade 7B
1165 København K

+45 33257400http://www.wonderfulcopenhagen.dk

Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.

Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Over 10.000 omtaler i internationale medier: Innovativt tiltag i Københavns turisme går verden rundt20.7.2026 07:31:59 CEST | Pressemeddelelse

Det vækker opsigt verden over, at turister i Danmarks hovedstad bliver belønnet for at bidrage positivt ved eksempelvis at samle affald, ankomme med tog eller for at tage ud af byen for at opleve et større område af hovedstaden med konceptet CopenPay. Og den innovative tilgang til at arbejde med turisters adfærd skaber stor interesse hos både mindre og større medier verden over, heriblandt: BBC, CNN, The New York Times, Der Spiegel, The Guardian, Reuters og The Washington Post. I alt har der nu været over 10.000 internationale medieomtaler af CopenPay, siden Wonderful Copenhagen lancerede det som et nyt tiltag i 2024, og optællingen nærmer sig nu 11.000. Omtalerne af CopenPay og Danmarks hovedstad er ikke kun i de store, velkendte medier på tværs af Europa og USA, men også Australien og store dele af Asien tæller godt med, og derudover har der været omtaler i store dele af Sydamerika og flere steder i Afrika. ”Over 10.000 omtaler i internationale medier er virkelig, virkelig meget, og

Københavns belønning af turisters adfærd er blevet global succes: Nu lancerer hovedstaden ny CopenPay, som kører hele året rundt11.6.2026 07:00:43 CEST | Pressemeddelelse

Turister, der ankommer med tog til hovedstaden, der vælger cyklen som transportmiddel rundt i byen, der samler affald, tager på opdagelse uden for byen eller på anden vis bidrager til en positiv adfærd, bliver belønnet med CopenPay. Det har vakt stor interesse verden rundt, at Danmarks hovedstad er begyndt at belønne turister, der aktivt vælger at gøre noget godt for byen under deres besøg. CopenPay er både gået verdens medier rundt, og samtidig er flere byer blevet inspireret og har nu lavet deres egen version. Og nu er CopenPay tilbage i hovedstaden, og denne gang ikke bare hen over sommeren, men nu som et tiltag, der skal inspirere turisterne hele året rundt. Så når den nye version af CopenPay går i luften i hovedstaden d. 22. juni, er det uden slutdato. "Vores hovedstad er en populær destination for internationale besøgende, som skaber beskæftigelse og lægger milliarder i vores samfundsøkonomi og er med til at holde gang i vores butikker og kulturliv, men vi vil endnu mere med turi

København tager stort hop op på global liste: Danmarks hovedstad nu blandt de mest populære byer i verden til kongresser19.5.2026 13:05:17 CEST | Pressemeddelelse

Det er kun få byer som eks. Lissabon, Paris og Singapore, der er mere populære som kongresby end den danske hovedstad. Det viser helt ny opgørelse over, hvordan de internationale kongresbyer har klaret sig i 2025, og her ligger København nu på en flot 7. plads globalt set. Det er et stort hop op ad listen fra en 13. plads året før. De internationale byer er i hård konkurrence med hinanden om at tiltrække de eftertragtede kongresser, der både skaber stor omsætning, beskæftigelse og globale platforme for lokale virksomheder og videnmiljøer inden for de områder, kongresserne beskæftiger sig med. Så bag hver enkel kongres i hovedstaden ligger der et stort arbejde med sikre, at værtskabet lander her og ikke hos konkurrenterne rundt i verden. Wonderful Copenhagen samler derfor brede danske partnerskaber og laver hvert år ca. 100 officielle bud med København som værtsby, som har den nødvendige kapacitet til at huse de store kongresser. Og her er glæden over en 7. plads rigtig stor: ”En 7. pla

16 destinationer fra hele verden besøger København for at lære om grøn omstilling af storbyen og turismen19.3.2026 07:43:28 CET | Pressemeddelelse

De kommer både fra nær og fjern, fra eks. New York og Montreal, fra Caribien, fra Mallorca og fra europæiske byer. En lang række turistdestinationer fra hele verden er i København i de her dage for at lære om, hvordan Danmarks hovedstad de sidste årtier har udviklet sig til at blive en global foregangsby – både i forhold til at udvikle byen og dens turisme i mere bæredygtig retning. Det er Wonderful Copenhagen sammen med den internationale tænketank Destination Think, der er vært på arrangementet, hvor både Københavns Kommune og en lang række af hovedstadens aktører deler ud af deres erfaring. Formålet er at give de besøgende destinationer ny inspiration til, hvordan de selv kan sætte skub på udviklingen af turismen i en mere bæredygtig retning. Arrangementet holdes i kølvandet på den store globale interesse, der har været for Wonderful Copenhagens initiativ, CopenPay, hvor turister bliver belønnet for at eks. at samle affald, ankomme med tog, tage cyklen og i det hele taget bidrage lo

Dansk succes skal ændre adfærd hos turister ude i verden: Hovedstadens CopenPay lanceres globalt3.12.2025 07:38:44 CET | Pressemeddelelse

Efter flere internationale priser og at have gået verdens medier rundt, lancerer Wonderful Copenhagen nu CopenPay i en global model. Nudging-initiativet belønner turister for eks. at samle affald, ankomme med tog, tage cyklen og i det hele taget bidrage lokalt. Syv ud af 10 deltagere melder tilbage, at de efterfølgende har ændret adfærd. Nu er flere internationale byer klar til at kopiere det danske initiativ.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye