Ingeniørforeningen, IDA

Stor forskel på faguddannede lærere i de nordsjællandske kommuner

Del
Trods økonomisk tilskud fra staten er det langt fra lykkedes for alle nordsjællandske kommuner, at sikre eleverne en faglig kompetent lærer i faget natur/teknologi

Aftalen om at løfte folkeskolelærernes kompetencer har ikke ligget øverst på de nordsjællandske kommunalpolitikeres prioriteringsliste. I faget natur/teknologi halter alle de nordsjællandske kommuner langt efter delmålet på 85 procent, viser en opgørelse fra undervisningsministeriet, og den langsommelige udvikling får formanden for Ingeniørforeningen, IDA Thomas Damkjær Petersen til at efterlyse et langt større fokus på området.

”Natur/teknologi er selvsagt et helt essentielt fag, hvor eleverne til og med 6. klasse får indsigt i naturvidenskabens og teknologiens verden. Det er i disse undervisningstimer, vi for alvor skal tænde børnenes interesse for natur/teknologi. IDA har med 30 millioner kroner fra private fonde søsat projektet Engineering i skolen, der skal være med til at tænde gnisten for teknologi og naturvidenskab hos skoleeleverne, og Her kunne kommunerne så godt supplere med, at eleverne får undervisningstimer med uddannede lærere,” siger han

En prognose fra den teknologiske alliance Engineer the Future viser, at der i 2025 vil mangle 9.300 ingeniører og 4.200 naturvidenskabelige kandidater. Derfor nytter det ganske enkelt ikke, at dækning i både indskoling og på mellemtrinet fortsat ligger under det aftalte, mener IDAs formand.

”På baggrund af den enorme efterspørgsel på teknisk og naturvidenskabelig arbejdskraft der er nu – og vil komme i fremtiden - vil det være i alles interesse, at folkeskoleeleverne fra dag ét får undervisning af højeste kvalitet i natur/teknologi,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Ambitionen er, at der i 2020 skal stå en lærer med de rette kompetencer bag katederet i 95 % af timerne. Læreren skal have haft faget på læreruddannelsen eller have taget en efteruddannelse i faget, så det haster, mener Thomas Damkjær Petersen.

”Der blev ved kommuneaftalen fra 2014 afsat en milliard til at løfte kompetenceniveauet, og derfor vil jeg opfordre lokalpolitikerne i Nordsjælland til at tage opgaven meget alvorligt,” siger IDAs formand.

Natur/teknologi

Kommune

2014/2015

2015/2016

2016/2017

Allerød

73,5%

62,7%

58,3%

Egedal

59,3%

66,3%

64,4%

Fredensborg

75,6%

75,4%

61,4%

Frederikssund

39,8%

33,6%

44,1%

Furesø

50,6%

80,5%

76,9%

Gribskov

57,3%

68,6%

64,6%

Halsnæs

48,8%

20,9%

54,7%

Helsingør

53,6%

65,7%

83,4%

Hillerød

48,6%

61,1%

74,2%

Hørsholm

65,3%

62,0%

67,6%

Rudersdal

57,4%

56,9%

54,2%

Kontakter

23 65 09 69

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye