Stor fiberhandel godkendt af Norlys’ repræsentantskab
22.3.2022 21:01:33 CET | Norlys | Pressemeddelelse

For tre uger siden indgik Norlys en betinget aftale om at sælge en andel på 35% af sit fiberselskab Norlys Tele til et konsortium bestående af den hollandske pensionsfond PGGM og den franske energikoncern EDF’s investeringsselskab EDF Invest. Hvad der betegnes som en af de hidtil største handler med et fibernet i Europa, kom tirsdag aften ét skridt nærmere en realisering, efter at Norlys’ repræsentantskab godkendte den på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde.
- Jeg er utrolig glad for, at vores repræsentantskab bakker op om denne handel, som vil give os en unik mulighed for at kapitalisere på vores fiberinvestering og frigøre midler til andre strategisk vigtige projekter, samtidig med at vi fastholder kontrollen med Norlys Tele. Da vi for snart 15 år siden begyndte at etablere fibernet, skete det også med repræsentantskabets opbakning, og jeg er stolt af, at vores ejerdemokrati endnu engang viser sin styrke og evne til at vælge rigtigt på vores 750.000 andelshaveres vegne, siger Jens Erik Platz, bestyrelsesformand i Norlys.
Grundig dialog og stor opbakning
Norlys repræsentantskab består af knap 700 medlemmer fordelt over det meste af Jylland, og de var mødt talstærkt op til ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Silkeborg. Med 90% som stemte for, stod det tirsdag aften klart, at der var meget stor opbakning til aftalen.
- Vi har de seneste uger gennemført ni dialogmøder med vores repræsentantskab, hvor perspektiverne i denne handel er blevet drøftet grundigt. Det er vigtigt for os at klæde vores repræsentantskab godt på til at træffe en stor beslutning som denne. Enkelte har naturligvis også været skeptiske, men det har været tydeligt at mærke, hvordan opbakningen er indtruffet hos langt de fleste i takt med, at alle detaljerne i processen og selve handlen er blevet gennemgået, siger Jens Erik Platz.
Efter repræsentantskabets godkendelse udestår en formel godkendelse fra Erhvervsstyrelsen efter reglerne om udenlandske investeringer. Den forventes at falde inden for et par måneder, hvorefter handlen vil være en realitet.
Kontakter
Ulf LundDirektør for Stakeholder Relations
Tlf:41329500ulflun@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 750.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 2.800 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen topper i aften, men ekstremt høje priser er stadig en sjældenhed22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elprisen tager igen i aften et markant hop, men forbrugerne bør se på årets samlede prisbillede frem for ganske få dyre timer. For der er faktisk langt flere timer med negative elpriser end med de ekstremt dyre.
Dyr gas sender elprisen over én krone i gennemsnit for første gang siden energikrisen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem september ligger den gennemsnitlige elpris over én krone per kilowatt-time for første gang i knap fire år. Hvis priserne fortsætter på samme niveau, tegner september til at blive en dyr måned for de danske elkunder.
Norlys’ kundeselskab henter erfaren teleprofil til bestyrelsen11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Helbo, der er teknologidirektør i hollandske VodafoneZiggo, er indtrådt i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab. Han kommer med stor international erfaring fra telebranchen og et stærkt fokus på teknologi, automatisering og kundeoplevelser.
Vindstille vejr og dyre gaspriser sender elpriserne i vejret10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne skal forberede sig på nogle af årets dyreste strømtimer torsdag aften. I de dyreste timer passerer den rene elpris nemlig 3 kr./kWh i både Vest- og Østdanmark.
Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

