Stor efterspørgsel imødekommes: Eftertragtet virksomhedsprogram videreføres med 350 mio. kr.
28.6.2022 08:59:17 CEST | Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse | Pressemeddelelse

Siden Virksomhedsprogrammets lancering sidste år har mere end 4.500 virksomheder søgt om hjælp til at styrke deres forretning. I programmet har virksomhederne kunnet søge hjælp til grøn omstilling, digitalisering, eksport og vækstrettet kompetenceudvikling under de fire forskellige spor: SMV:Grøn, SMV:Digital, SMV:Eksport og SMV:Vækstpilot.
Med de ekstra 350 mio. kr. kan operatører søge om at drive programmet videre i samme form som nu, men med et ekstra spor, SMV:Professionalisering. Det nye spor skal hjælpe virksomheder med at styrke forretningens ledelse, organisation, strategi eller tilbyde hjælp til ejer- og generationsskifte.
Fleming Frederiksen, der er direktør i Svend Frederiksen Maskinfabrik og medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, glæder sig over, at bestyrelsen nu viderefører det succesfulde program:
”Virksomhedsprogrammet har vist sig at ramme lige ned i virksomhedernes behov. I programmet har virksomheder fx kunnet få hjælp til arbejdet med grøn omstilling og digitalisering. Samtidig kan vi se i de nyeste tal fra vores virksomhedspanel, at særligt små SMV’er stadig halter bagefter med grøn og digital omstilling. Derfor ligger det lige til højrebenet at forlænge programmet, så vi kan hjælpe endnu flere virksomheder med at komme i gang med den fornødne omstilling.”
Bredt program drevet af virksomhedernes efterspørgsel
Både virksomhederne og erhvervsorganisationerne har efterspurgt, at Virksomhedsprogrammet videreføres i sin nuværende form. Programmet har fået ros for at ramme virksomhedernes behov bredt og samtidig give selv helt små virksomheder overskud til at omstille deres forretning og foretage de nødvendige investeringer.
En af virksomhederne, der har fået gavn af det nuværende virksomhedsprogram, er Bug-Farm fra Birkerød, der producerer fødevarer og gødning af melormelarver. Gennem SMV:Vækstpilot fik virksomheden tilskud til at ansætte en ny medarbejder, der på tre måneder bidrog til en firdobling af produktionen.
Johs Sterlie, der er CEO i Bug-Farm, er ikke i tvivl om, hvad Virksomhedsprogrammet har betydet for hans virksomhed:
”SMV:Vækstpilot kom som sendt fra himlen. Jeg havde kandidaten i kikkerten, men manglede pengene til at ansætte hende. På grund af tilskud har vi fået råd til en utrolig kompetent medarbejder, og det har medvirket til, at vi vækster helt enormt i dag.”
Frem til ansøgningsfristen den 7. september 2022 kan operatører søge om at drive Virksomhedsprogrammet videre som et samlet program. Virksomheder kan fortsat søge om at deltage i det nuværende virksomhedsprogram.
Fakta om den nye annoncering
- Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har på sit møde den 21. juni besluttet at videreføre Virksomhedsprogrammet med 350 mio. kr. frem til 2025.
- Indsatsen skal finansieres med 225 mio. kr. fra EU’s Regionalfond, 45 mio. kr. fra EU’s Socialfond Plus og 80 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler.
- Programmets fire nuværende spor - SMV:Grøn, SMV:Digital, SMV:Eksport og SMV:Vækstpilot - skal i fremtiden suppleres af et ekstra spor, SMV:Professionalisering, der bl.a. skal hjælpe små ejerledede virksomheder med ledelse, organisation og strategi samt ejer- og generationsskifte.
- Fristen for at søge om midler til at drive Virksomhedsprogrammet videre er 7. september 2022. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer at behandle ansøgninger på sit møde den 15. november 2022, hvorefter ansøgere får besked om tilsagn eller afslag.
Fakta om Virksomhedsprogrammet
Regeringen og et flertal af Folketingets partier afsatte i 2021 600 mio. kr. fra REACT-EU-programmet til det landsdækkende virksomhedsprogram, som skal bidrage til at afhjælpe konsekvenserne af COVID-19 og understøtte en grøn, digital omstilling af SMV’er i hele landet. Indsatsen er en del af en samlet REACT-indsats på knap 1,6 mia. kr., som også omfatter en iværksætterindsats og udvikling af lokale erhvervsfyrtårne.
Virksomhedsprogrammet finansierer i dag tre virkemidler:
- Rådgivning om grøn og digital omstilling samt internationalisering
- Kompetenceudvikling
- Tilskud til investeringer i konkret teknologi, fx certificeringer, produktionsudstyr, software mv.
Virksomhedsprogrammet udmøntes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og drives i dag i samarbejde med landets seks tværkommunale erhvervshuse. Det nuværende program skal være afviklet senest medio 2023.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt os, hvis du vil vide mere om Videreførelse af Virksomhedsprogrammet, herunder særligt sporene SMV:Digital og SMV:Grøn
Maja Toftum Ussing
Email: majuss@erst.dk
Telefon: 3529 1732
Kontakt os, hvis du vil vide mere om Videreførelse af Virksomhedsprogrammet, herunder særligt sporene SMV:Eksport og SMV:Professionalisering:
Klaus Gunnestrup
Email: klagun@erst.dk
Telefon: 3529 1594
Kontakt os, hvis du vil vide mere om Videreførelse af Virksomhedsprogrammet, herunder særligt sporet SMV:Vækstpilot:
Kasper Holden Ladefoged
Email: kashol@erst.dk
Telefon: 3529 1792
Billeder

Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Flere ukrainske iværksættere skal kunne starte og drive virksomhed i hele Danmark17.2.2026 15:11:12 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse hjælper ukrainske flygtninge på det danske arbejdsmarked med at få iværksætterkompetencer. Knap 3 mio. kr. investeres som en del af Virksomhedsudvikling Danmark, så 900 ukrainske flygtninge får bedre iværksætterkompetencer og kan starte egen virksomhed i Danmark eller senere hjemme i Ukraine.
Velfærdsteknologiske SMV’er får bedre muligheder for at skalere8.1.2026 11:18:39 CET | Pressemeddelelse
Velfærdsteknologi kan være med til at løse nogle af de store samfundsudfordringer, der præger velfærdsområdet, men det kræver skalering af den teknologi, der findes. Det skal en ny investering på 29 mio. kr. gennem Virksomhedsudvikling Danmark hjælpe på vej – og der er nu åbent for at søge om pengene.
”Jeg gik fra at være produktfokuseret iværksætter til at lande investeringer og skalere”18.12.2025 15:49:29 CET | Pressemeddelelse
Hun havde helt styr på finansiel rådgivning, men manglede viden om opstart af virksomhed. Grundlægger i AI-virksomheden Dreamplan, Stine Kalmer Jørgensen, fik vejledning og udviklet kompetencer gennem tilbud, der nu leveres af Virksomhedsudvikling Danmark. Det hjalp hende med at rejse kapital og udvide medarbejderstaben med 12 ansatte. I dag er de 30 medarbejdere, platformen er solgt til flere finansielle aktører og har rundet over 1 mio. brugere.
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
