Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Stor donation gør det muligt at undersøge, hvordan man kan styrke læsekompetencerne i folkeskolen

Del
Med en dononation på 20 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden kan forskere fra Aarhus Universitet nu realisere et ambitiøst 4-årigt forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan man kan styrke læsekompetencerne hos alle elever i folkeskolen. To ud af tre folkeskoler inviteres til at deltage.

Gode læsekompetencer er afgørende for, at man kan tilegne sig viden. Derfor er det bekymrende, at ca. 15 procent af alle 15-årige danske unge forlader folkeskolen med så svage læsekompetencer, at de får svært ved at tage en videregående uddannelse. Men en donation fra Novo Nordisk Fonden på 20 mio. kr. gør det nu muligt at realisere et ambitiøst 4-årigt forskningsprojekt, der skal udvikle og opskalere en effektiv og billig forskningsbaseret læseindsats, der kan forbedre læsekompetencerne for alle elever, og navnlig dem med de største læsevanskeligheder.

Projektet gennemføres af forskere fra Aarhus Universitet med Simon Calmar Andersen, professor og leder af TrygFondens Børneforskningscenter, i spidsen i tæt samarbejde med førende internationale forskere, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og Aarhus og Norddjurs Kommuner. De skal sammen udvikle en læseindsats, som skal afprøves i to runder, der hver omfatter en tredjedel af alle folkeskoler i Danmark og henved 16.000 elever. Afprøvningerne skal afdække, hvordan man bedst understøtter forældre, lærere og medarbejdere, så læseindsatsen får positiv effekt for elever i hele landet, fortæller Simon Calmar Andersen:

”Vi står i den gunstige situation, at vi fra lodtrækningsforsøg og følgeforskning i Aarhus Kommune har meget lovende resultater med læseindsatsen READ. Men et grundlæggende problem er, at de positive effekter ofte forsvinder, når man tager sociale indsatser i brug i stor skala. Formentlig fordi der ikke er tilstrækkelig støtte til dem, der skal føre dem ud i livet. Én ting er at udvikle en indsats, som virker for 100 eller 1000 børn, når de er med i et udviklingsprojekt med stor bevågenhed. Men ambitionen er at udvikle en læseindsats, som virker for alle børn, også når projektet er afsluttet, og læseindsatsen bliver en del af hverdagen.”  

Den ambition deler Mette Ide Davidsen, Senior Programme Lead i Novo Nordisk Fonden: ”Det er vigtigt, at alle børn får den nødvendige støtte til at udvikle læsekompetencer. Vi er generelt optagede af, at evidensbaserede metoder videreudvikles og udbredes, så de kan blive til gavn for flere – særligt de grupper af børn, som har mest brug for det. Vi er desuden begejstrede for og har høje forventninger til det etablerede samarbejde med både lokale og nationale myndigheder. På den måde bliver forskningen et konkret bidrag til praksis og kan danne grundlag for bred forankring efter endt projektperiode. Vi ser frem til at følge projektet.”

Klogere på forankring og forandring
Udviklingen af læseindsatsen skal kombinere den nyeste forskning med erfaringerne med READ. De viser, at det har positiv effekt på læsekompetencerne blandt elever i indskolingen, hvis deres forældre læser regelmæssigt med dem og får vejledning i, hvordan de kan støtte børnenes læseforståelse og hjælpe dem til at læse mere aktivt ved at stille spørgsmål før, under og efter læsningen. De positive effekter er fundet blandt folkeskoleelever i Aarhus Kommune, som har gode erfaringer med at anvende READ i skoler og dagtilbud, og som sammen med Norddjurs Kommune deltager i forskningsprojektet som en del af projektets centrale rådgivningsgruppe.


Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, siger:

”READ har vist gode resultater for børnenes læsning og skrivning – ikke mindst for de mest udsatte børn, som READ har givet et bemærkelsesværdigt løft. Det er enormt positivt, for grundlæggende sproglige færdigheder er afgørende for alle børn og unge og for lige muligheder i skolen. Derfor er READ i dag et tilbud, som alle dagtilbud og skoler kan benytte i samarbejdet med forældrene om børnenes læsning.

Med det nye forskningsprojekt får vi viden om, hvordan vi bliver endnu bedre til at målrette vores vejledning til forældrenes forskellige behov. Vi arbejder i forvejen med, at forældre er forskellige og skal mødes på forskellige måder. Med forskningen får vi mere præcis viden om, hvilke tilgange og redskaber vi med fordel kan bruge i dialogen med forældrene, så vi får skabt det bedst mulige samarbejde om børnenes læsning og skrivning. Samtidig giver projektet os mere viden om, hvordan vi lykkes med at forankre udviklingsprojekter i skolens praksis og skaber varige løft i kvaliteten. Det vil vi rigtigt gerne blive klogere på, for det er svært at forandre praksis og forankre nye tiltag i en i forvejen travl og omskiftelig skolehverdag. Derfor glæder jeg mig over, at vi med vores deltagelse bidrager med forskningsbaseret viden på disse centrale felter.”

Også Norddjurs Kommune har høje forventninger til projektet. Lene Mehlsen Thomsen, skole- og dagtilbudschef siger:

”I Norddjurs Kommune ser vi virkelig frem til samarbejdet med Aarhus Universitet og Aarhus kommune, som jo har givet os mulighed for at bruge READ materialet. Vi glæder os over, at vi kan få lov til at bruge andres gode erfaringer, og at vi kan indgå i forskning på så centralt et område.

Vi er særligt optagede af, hvordan vores kerneopgave i skoler og dagtilbud i endnu højere grad kan medtænke forældrene og hjemmelæringsmiljøet som en vigtig ressource, når vi sætter fokus på børns sprog og læsning. Vi vil gerne blive endnu bedre til at give forældre mulighed for at deltage. Det kræver blik for forældres forskellighed, og det bliver vi meget klogere på i dette projekt.”

Effektiv og omkostningslet i stor skala
Lykkes det at opnå positive effekter på elevernes læsekompetencer i de store afprøvningsrunder, står vi med en læseindsats, som både er effektiv i stor skala, og som er omkostningslet, da den koster under 1000 kr. pr. elev. Skal det komme alle danske elever til gode, er det vigtigt at sikre, at muligheden for national udbredelse er tænkt ind fra starten, siger Cathrine Lindberg Bak, vicedirektør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK):

”Det er en kerneopgave for os at fremme kvalitetsudvikling i folkeskolen, og det gør vi blandt andet ved at bidrage til udviklingen af evidensbaserede indsatser, som styrker elevernes læring og trivsel. Det er en stor styrke, at vi deltager i alle faser af forskningsprojektet, så vi er med til at sikre, at vi får undersøgt alle de forhold, som er væsentlige for, om vi kan anbefale en indsats på nationalt niveau. Samtidig bliver der i forskningsprojektet skabt ny og væsentlig viden om, hvordan indsatser kan implementeres succesfuldt i stor skala - og det kan vi, og i sidste ende danske børn og unge, få stor glæde af.”

Nøgleord

Kontakter

Simon Calmar Andersen, professor og leder af TrygFondens Børneforskningscenter,
Aarhus Universitet
Mail: simon@ps.au.dk
Tlf.: 61 66 65 01


Mette Ide Davidsen, Senior Programme Lead, Novo Nordisk Fonden
Mail: mdvd@novo.dk
Tlf.: 30 67 48 56


Thomas Medom, rådmand Børn og Unge, Aarhus Kommune
Mail: thomas.medom@aarhus.dk
Tlf.: 89 40 23 51


Lene Mehlsen Thomsen, skole- og dagtilbudschef, Norddjurs Kommune
Mail: lemt@norddjurs.dk
Tlf.: 42 72 92 19


Cathrine Lindberg Bak, vicedirektør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)
Mail: Cathrine.Lindberg.Bak@stukuvm.dk
Tlf.: 41 73 08 66

Billeder

Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Aarhus Universitet: Aarhus BSS



Aarhus BSS er en bred business school ved Aarhus Universitet.

Med over 15.000 studerende, 275 ph.d.-studerende og næsten 600 videnskabelige medarbejdere er Aarhus BSS en af Europas største business schools.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

”Kan du huske, da vi….” – er en vigtig vending for forældre, der vil understøtte deres børns sprog19.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Nyt forskningsstudie fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet viser, at helt almindelige hverdagssamtaler om oplevelser, forældre og børn har haft sammen, kan give 3-5-årige børn lige så gode muligheder for at udvikle deres sprog som boglæsning med far eller mor. Begge aktiviteter er dog vigtige, for de giver børn forskellige typer af sprogligt input.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye