Stor borgertilfredshed med kendte ansigter i hjemmeplejen i Sakskøbing
21.9.2022 16:24:29 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

I godt og vel ét år har hjemmeplejegruppen ”Saxteam 2” i Guldborgsund Kommune arbejdet på en ny måde.
Medarbejderne arbejder i faste teams, så borgerne, der modtager hjemmehjælp, får regelmæssige besøg af kendte ansigter, når de skal have hjælp til rengøring, tøjvask, bad eller anden form for praktisk eller personlig pleje.
Forsøget i ”Saxteam 2” er sat i værk for at skabe endnu mere stabilitet, tryghed og nærvær for de ældre borgere og samtidig skabe endnu højere arbejdsglæde for medarbejderne.
Positive tilbagemeldinger fra borgerne
Guldborgsund Kommune har i forbindelse med projektet lavet et spørgeskema til de berørte borgere, som er en del ”Saxteam 2s” område.
Helt generelt er borgerne meget tilfredse med den nye fremgangsmåde. Blandt andet vægter 84 procent af de adspurgte ”nærvær og omsorg meget højt og langt størstedelen oplever, at de får den omsorg og nærvær, som de finder betydningsfuld”.
Bob Richard Nielsen, formand for Ældre og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune, udtaler:
”Vores ældre fortjener den bedst mulige omsorg og pleje, og her er relationen mellem borger og medarbejder rigtig vigtig. Forsøget med de faste teams i Saxteam 2 i Sakskøbing viser, at vi i den grad har noget at bygge videre på i arbejdet med at skabe den bedst mulige hjemmepleje. Borgernes besvarelser viser, at det skaber en større stabilitet og tryghed, at det er et fast team af hjælpere, der kommer på besøg i hjemmet, og besvarelserne viser samtidig, at langt størstedelen får den ønskede omsorg og nærvær, hvilket er meget værdifuldt for vores ældre borgere. I Ældre og Omsorgsudvalget glæder vi os til at fortsætte arbejdet med at øge kvaliteten i hjemmeplejen yderligere i et tæt og godt samarbejde med vores borgere og medarbejdere,” siger Bob Richard Nielsen.
Ældre og Omsorgsudvalget ser frem til at få medarbejdernes evaluering af modellen i oktober samt anbefalinger til, hvor og hvordan den kan spredes i lokalt tilpassede form til flere hjemmeplejegrupper.
Kontakter
Bob Richard NielsenFormand for Ældre og Omsorgsudvalget
Tlf:42 25 20 61bybrn@guldborgsund.dkEmil AndersenPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:2518 0173eand@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
