Stor administrativ lettelse er vedtaget
I Danmark bruger små og mellemstore virksomheder over 30 mia. kr. årligt i arbejdstid på fakturahåndtering, bogføring og indberetning til myndighederne.
Med udspillet Danmark Kan Mere I ønskede regeringen, at lette det administrative arbejde blandt danske virksomheder, herunder særligt hos SMV’erne, ved hjælp af automatisering og digitalisering. Den øget automatisering vil betyde, at der kan opnås en effektiviseringsgevinst på knap 3 mia. kr. om året.
”Sammen med et flertal i Folketinget har vi taget et vigtigt skridt på vejen mod mindre administrativt bøvl for danske SMV’er. For sandheden er, at danske virksomheder bruger enormt meget tid på at holde styr på fakturaer, bogføre dem rigtigt, indberette korrekt til myndighederne og i den forbindelse begår særligt de små virksomheder mange fejl. Det koster både tid og penge. Med automatisk erhvervsrapportering giver vi tiden tilbage til virksomheden samtidigt med, at vi styrker værnet mod snyd og fusk blandt mindre virksomheder,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Med lovforslaget undtages de ca. 270.000 mindste personligt ejede virksomheder fra de nye bogføringskrav, da det er vurderingen, at lettelserne for disse ikke står på mål med omkostningerne.
De nye krav til virksomheders bogføring vil blive implementeret gradvist, så de omfattede virksomheder har god tid til at omstille sig. Således vil kravene tidligst træde i kraft for regnskabspligtige virksomheder fra 2024 og tidligst i 2026 for de øvrige virksomheder, herunder de personligt ejede virksomheder. Implementeringen vil ske i tæt samarbejde med erhvervsorganisationer og nøgleinteressenter for at sikre en god omstillingsproces.
Kontakter
For mere information kontakt:
Erhvervsministeriets pressetelefon tlf.: 91337007
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
2,85 mia. kr. til grøn kritisk infrastruktur i Ukraine23.4.2024 15:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Milliardgaranti på 2,85 mia. kr. skal bane vejen for danske vindmøller i Ukraine, og sikre grøn strøm til 500.000 husstande og et tiltrængt boost til Ukraines energiforsyning.
Nyt stærkt erhvervssamarbejde mellem Danmark og Ukraine23.4.2024 15:00:06 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er sammen med en erhvervsdelegation rejst til Ukraine, hvor han bl.a. er mødtes med Ukraines Præsident Volodymyr Zelenskyj. Erhvervsministeren har sammen med Første vicepremierminister og økonomiminister Yulia Svyrydenko underskrevet en aftale, der skal styrke samarbejdet mellem Danmark og Ukraine i kampen for frihed.
Bureaukrati og bøvl forsinker milliardinvesteringer i grøn omstilling22.4.2024 07:00:31 CEST | Pressemeddelelse
En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet viser, at den grønne omstilling er bredt forankret i dansk erhvervsliv, men bureaukrati og bøvl er en stopklods. Derfor vil regeringen nu sætte ind med et nyt lovforslag, der skal sikre tempo i klagesager og understøtte hurtigere opstilling af solceller og vindmøller.
Endnu flere midler til støtte af danske erhvervsprojekter i Ukraine15.4.2024 10:16:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter nu nye midler til Ukraine Fonden, som er med til at muliggøre danske virksomheders investeringer i Ukraine. Den ekstra støtte markeres i dag med et besøg fra den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, i Danmark. Her deltager Olena Zelenska bl.a. i regeringens Ukraine Investeringsforum.
Presseinvitation: Møde i regeringens Ukraine Investeringsforum12.4.2024 16:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til møde i regeringens Ukraine Investeringsforum d. 15. april i Industriens Hus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum