Astralis

Stor Åbningsfest: Astralis inviterer indenfor i nyt, topmoderne gaming-paradis

Del
Lørdag d. 19. juni kl 10:00 slår Astralis Nexus for første dørene op og byder velkommen til 1200 kvadratmeter topmoderne gaming- og underholdningscenter uden lige i Danmark.
Kredit: Tivoli
Kredit: Tivoli

Det sker med en åbningsfest af de helt store, hvor de forhåbentlig mange gæster kan møde Astralis’ professionelle Counter-Strike- og FIFA-hold plus organisationens talent-spillere. I anledning af åbningsdagen byder Astralis’ merchandisestore også på goodiebags til de første og en række helt specielle tilbud til alle der møder op på dagen.

En af Astralis’ grundlæggere, Jakob Lund Kristensen, fortæller:

- Astralis Nexus bliver uden sammenligning det mest moderne og veludstyrede center for gaming og underholdning, vi endnu har set i Danmark.

- Ud af de 1.200 kvadratmeter er 800 dedikeret til gaming med 130 højkvalitet-spilstationer, streaming-hubs, VIP-lokaler, faciliteter til vores pro-hold og et auditorium med plads til 40 gæster. Dertil kommer 300 kvadratmeter der byder på showroom for vores egne og vores partneres produkter plus en state-of-the art merchandisestore til de tusindvis af danske og internationale Astralis-fans, der årligt besøger hovedstaden.

- Vi arbejder hele tiden på at blive en endnu større del af fansenes hverdag, men også at bidrage til alt det positive, gaming kan tilbyde unge og ældre på alle niveauer, uanset hvem de er.

- Astralis Nexus er den første af sin slags, men modellen er skalérbarog på sigt kan vi sagtens se os selv åbne flere lokationer i Danmark og internationalt. I første omgang glæder vi os helt vildt til at vise alt det, vi har bygget de seneste måneder og til at byde alle fans velkommen indenfor til åbningsdagen, hvor vores hold og spillere vil gøre deres til, at det bliver en helt speciel dag.

- Vi har vi store forventninger til samarbejdet med Tivoli og alt det, vi med en fysisk lokation som denne kan tilbyde de mange gamere og fans, der bor i eller besøger vores hovedstad, fortæller Jakob Lund Kristensen.

Gaming og underholdning på et helt nyt niveau

Astralis Nexus er på alle måder et nyt koncept med en kvalitet og i en størrelse, der sjældent er set. Der er plads til både hardcore gamere, medlemmer, hyggespillere på alle niveauer, dem der vil have den ultimative VIP-oplevelse, fans, undervisning og de nysgerrige, der gerne vil spille lidt for sjov mens de får en pizza, sandwich, sushi eller noget af det andet på menukortet i caféen.

Information

AstralisNexus.gg | Facebook.com/AstralisNexus

Astralis Nexus
Tivolihjørnet
Vesterbrogade 3
1630, København V
info@astralisnexus.gg

Åbningstider
Mandag-torsdag : 10-23
Fredag-Lørdag   : 10:05
Søndag              : 10-23

Fun Facts Astralis Nexus

  • Du kan finde mere end 26.000 Astralis logoer i forskellige størrelser på de to etager

  • Til opbygningen er brugt
    - 980 m2 gips
    - 1.130 m2 krydsfiner
    - 220 m2 isolering
    - 5,7 KM strømkabler
    - 8,9 KM datakabel
    - 135 spots
    - 226 m2 gardin så alt kan mørklægges
  • 130 x 24,5” computerskærme, mere end 175 skærme i alt
  • 200 m2 terrasse med kig ud over Tivoli til events
  • Fuldt klima-anlæg
  • 4 VIP-rum med plads fra 10 til 16 gæster
  • Træningsrum for Astralis-holdene
  • Alle de mest populære PC-spil at vælge imellem
  • 2 stk. 10 GB linjer ind i huset
  • 130 PC’ere med Intel core i7 processorer
  • Mad fra Gorms Pizza eller Sticks n Sushi

Udstyr:

Logitech: Mus, tastatur, musemåtte og headset til alle gamingstationer og shop-i-shop


Hummel: Shop-i-shop


OMEN
: PCere og skærme til alle gamingstationer.


B&O
: TV-skærme til VIP-rooms og lyd på begge etager


Secretlab: Astralis gaming chairs til alle gamingstationer


Garmin:
Instinct esports edition wearable i streaming hubs


Lunar
: Eksklusive rabatter til Astralis x Lunar medlemmer


Royal Unibrew
: Astralis Utility x CULT i caféen


Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kredit: Tivoli
Kredit: Tivoli
Download

Information om Astralis

Astralis
Astralis
Otto Bussesvej 7
2450 København SV

+45 3176 3313https://astralis.gg/

Følg pressemeddelelser fra Astralis

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Astralis

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye