Stop skatteskruen på lønmodtagerne og sæt fradraget for kontingent op

Regeringen har i udspillet ’Danmark kan mere 1’ foreslået at forhøje max-grænsen for fagforeningsfradrag fra 6.000 kr. til 7.000 kr. om året – for at styrke den danske model.

“Det er en god start. Forslaget retter dog ikke op på det problem, at fagforeningsfradraget systematisk er blevet udhulet i årtier, samtidig med at det ikke ligestiller lønmodtagere og arbejdsgivere”, siger formand for FH, Lizette Risgaard.

FH: Øg fradraget for kontingent til fagforeninger

FH foreslår derfor, at regeringen går videre og øger fradragsværdien fra de nuværende 25,6 til 33 procent og forhøjer max-grænsen for fagforeningskontingent fra 6.000 – 7.000 kr. Det giver ca. 500 kr. til et typisk medlem i sparet skat. Forslaget skønnes at koste 575 mio. kr. i alt.

Lizette Risgaard glæder sig over, at regeringen har sat fradraget på dagsordenen.

“Det giver ingen mening, at man straffer de lønmodtagere, der udgør kernen i den danske model, mens man omvendt fuldstændigt friholder virksomhederne, der har fuldt fradrag for medlemskab af deres arbejdsgiverforeninger”, siger hun.

”Hvis politikerne ønsker at sikre vores danske model i fremtiden, er de også nødt til at gøre det mere attraktivt at være medlem af en fagforening. Jeg er glad for, at regeringen har sat det her emne på dagsordenen. Nu mangler vi bare, at resten af Folketinget bakker op om en høj organisering,” siger FH-formanden.

Skatteværdien er faldet

Siden midten af 90’erne har staten sparet 4 mia. kr. på at forringe vilkårene for fagforeningsmedlemmer. Det er sket, fordi skatteværdien af fradraget er faldet gradvist fra 45 pct. til 25 pct.

Det formindskede fradrag svarer til en skattestigning på 1.146 kr. om året for et medlem med kontingent på minimum 6.000 kr. om året.

”Vores danske model gavner hele samfundet – også virksomhederne – bl.a. fordi den sikrer et fleksibelt arbejdsmarked. Men det er altså ikke en gratis omgang”.

“Selvfølgelig kræver det økonomiske ressourcer, når fagforeningerne skal forberede og gennemføre overenskomstforhandlinger, levere juridisk hjælp til medlemmerne under tvister med arbejdsgiverne, deltage i trepartsforhandlinger om fx efteruddannelse og meget andet. Derfor må målet være at ligestille arbejdsgivere og lønmodtagere, det bør Folketinget bakke op om,” siger Lizette Risgaard.