Støjskærmsprojekt sat i gang
2.3.2023 15:37:37 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Transportminister Thomas Danielsen og Brøndbys borgmester Kent Max Magelund tog i dag første spadestik til det, der i løbet af de kommende måneder skal blive til en ny støjskærm langs Holbækmotorvejen nær Bygaden i Brøndby. Samtidig markerer spadestikket også startskuddet til opførelsen af en lang række støjskærme finansieret igennem ”Infrastrukturplan 2035”.
Trafikstøj er en daglig gene for mange danskere, og derfor blev der som en del af ”Infrastrukturplan 2035” afsat en pulje på tre milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj, hvoraf godt 600 millioner kroner blev udmøntet i 2022 til etablering af en række nye støjskærme langs statsvejene.
Transportminister Thomas Danielsen siger:
"Støj er noget, der fylder for rigtig mange, og det er ofte et emne, når jeg er på besøg rundt om i landet. Derfor er det godt, at vi med Infrastrukturplanen har afsat en pulje på tre milliarder til støjbekæmpelse, og jeg er glad for at være med til at tage første spadestik til en støjskærm, som vil give beboerne her ved Bygaden en mere rolig sommer.”
12 nye støjskærme i løbet af 2023
Udmøntningen af de omkring 600 millioner kroner fra ”Infrastrukturplan 2035” blev fordelt på i alt 17 støjprojekter, som Vejdirektoratet siden da har arbejdet videre med.
Det er resultatet af dette arbejde, der nu i første omgang kommer til at skyde frem i Brøndby, og i de kommende måneder vil flere andre projekter følge efter. I alt forventer Vejdirektoratet at påbegynde opførelsen af 12 støjskærme rundt om i landet i løbet af 2023.
Projektleder Claus Risgaard Frostholm, Vejdirektoratet, siger:
”De nye støjskærme kommer til at give en reduktion i trafikstøjen på nogle af de steder, hvor der er allermest brug for det. Samtidig fortsætter vores arbejde naturligvis også med at udpege de steder i landet, hvor en støjskærm vil gøre mest nytte.”
Første støjskærm opsættes i Brøndby
Den første af støjskærmene kommer til at stå langs Holbækmotorvejen i Brøndby Kommune. Her går anlægsarbejdet i gang i slutningen af februar, og Vejdirektoratet forventer, at skærmen vil stå færdig i løbet af sommeren.
Støjskærmen bliver syv meter høj og cirka én kilometer lang, og den kommer til at reducere trafikstøjen hos beboere nær Bygaden i Brøndbyvester. Vejdirektoratets beregninger viser, at i alt 108 boliger vil få reduceret støjen med mere end tre decibel med den nye støjskærm.
Projektleder Claus Risgaard Frostholm, Vejdirektoratet, siger:
”En støjskærm kan ikke fjerne støjen helt, men den kan sænke støjen til et mere tåleligt niveau. Derfor er vi naturligvis glade for, at vi nu kan begynde arbejdet med at give beboerne nær Bygaden en hverdag med mindre støj.”
Links
Læs mere om støjskærmen i Brøndby
Kontakter
Claus Risgaard FrostholmProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 20 26crf@vd.dkMichael TornsbergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:51 19 03 07mito@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder


Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Asfaltarbejde på Fynske Motorvej ved Ny Lillebæltsbro4.11.2026 14:51:15 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal forstærke nødspor og arbejde i midterrabatten på E20 Fynske Motorvej mellem til- og frakørsel 58b Middelfart og 59 Fredericia S. Arbejdet udføres som aften- og natarbejde fra søndag den 8. november og cirka 3 uger frem.
Vejdirektoratet skal renovere Ny Lillebæltsbro3.11.2026 09:37:13 CET | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest trafikerede broer skal gennem et større renoveringsarbejde, så den kan fortsætte med at bidrage til landets infrastruktur i mange år frem. Arbejdet foregår i to perioder fra april til oktober i 2027 og 2028.
Trafikale gener på Marselis Boulevard første uge i november30.10.2026 10:20:12 CET | Pressemeddelelse
I den kommende uge, skal der foretages enkelte supplerende jordbundsundersøgelser på Marselis Boulevard forud for anlæg af Marselistunnelen.
Vejdirektoratet inviterer til åbent hus om ny cykelsti mellem Sorø og Stenlille28.10.2026 11:20:51 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. november inviterer Vejdirektoratet til åbent hus om den kommende cykelsti mellem Sorø og Stenlille, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen på strækningen.
Fra 10 til 0 i Aarhus på ét år: 31 kommuner havde ingen trafikdræbte i 202528.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
31 kommuner havde ingen registrerede trafikdræbte i 2025. Med Vejdirektoratets nye interaktive løsning kan man nu selv undersøge udviklingen og sammenligne ulykkesdata på tværs af kommuner og politikredse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum