Støjforurening er skyld i vold

Mennesker, der lever i nærheden af en lufthavn – og det er der faktisk 4,2 mio. mennesker, der gør alene i Europa - er så udsatte for støjforurening, at det umiddelbart er nemt at forstå, at det må gå dem på nerverne. Og det gør det. Faktisk i så høj grad, at en del af dem helt mister besindelsen og udøver vold på andre.

Lektor på Institut for Økonomi ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet, Timo Hener, har undersøgt sammenhængen mellem støjforurening og kriminalitet, og resultatet, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Public Economics, er bogstaveligt talt slående.

Mænd, om dagen, om sommeren

En stigning i baggrundsstøj på 4,1 decibel i et område fører til en stigning i voldsraten på 6,6 procent i samme område, viser studiet. Det er især mænd, som det går ud over, viser studiet, og det er dermed nærliggende at antage, at det også mest er mænd, der lader sig påvirke aggressivt af støj. Det sker mest i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 18.00, hvilket udelukker natteliv som mulig årsag til en højere voldsrate. Og så sker det oftere om sommeren, når folk opholder sig mere udendørs og dermed er mere eksponeret for udefrakommende støj.

”Der er et stort fokus på luftforurening og de helbredsmæssige konsekvenser af det, men der er ikke så meget forskning, der viser, hvad støjforurening gør ved os. Vi ved, at støj også kan påvirke helbredet, men alle de øvrige konsekvenserne er meget lidt undersøgt,” forklarer Timo Hener om baggrunden for sit studie.

Frankfurt Internationale Lufthavn

Der letter og lander mere end 1300 fly hver eneste dag i Frankfurts internationale lufthavn, som årligt håndterer omkring 70 mio. passagerer. Det er Europas fjerde travleste lufthavn.

I og omkring lufthavne er ét af de steder, hvor der konsekvent måles på baggrundsstøj, og Timo Hener undersøgte støjniveauerne i 12 kommuner med op til 30 km afstand henholdsvis øst og vest for Frankfurt Lufthavn.

Denne lufthavn udgjorde et naturligt sted for Timo Heners eksperiment, fordi det er vind- og vejrforholdende, der afgør, om fly lander på den østvendte eller vestvendte landingsbane. Den tilfældighed gør, at sammenhængen mellem støjforurening og stigningen i voldskriminaliteten er kausal.

Bor man eksempelvis vest for Frankfurt lufthavn, kan man den ene dag opleve måske 700 landinger hen over hovedet på én, men der den næste dag er nul. Det samme gælder, hvis man bor i en af de østlige kommuner. Og aktiviteten kan direkte aflæses i voldsstatistikkerne.

Landinger larmer mere

Timo Hener undersøgte kun landinger, og det gjorde han af tre grunde.

• Mere end halvdelen af alle afgange foretages i Frankfurt i sydlige retning på en særlig take-off-bane, som opererer uafhængigt af landinger.
• Fly, der letter, er ikke afhængig af at skulle flyve i en lige linje over længere tid som fly, der lander, og kan derfor hurtigere og lettere undgå tæt befolkede områder.
• Fly, der letter, stiger hurtigere, end fly, der lander, taber højde, og påvirker derfor færre områder i kortere tid.

En nærliggende tanke er, at huspriserne i områder omkring en lufthavn er lavere og derfor tiltrækker økonomisk svagere befolkningsgrupper, som potentielt kan påvirke kriminaliteten i et område. Men det er bare ikke tilfældet omkring Frankfurt. Befolkningen i de berørte områder omkring Frankfurt lufthavn er slet ikke speciel, konkluderer Timo Hener i sit studie.

”Den 30 kilometer lange strækning, som bruges i den empiriske analyse, påvirker tæt befolkede kommuner med gennemsnitlige socioøkonomiske karakteristika,” skriver han i den videnskabelige artikel.

Mere vold

Der bor i gennemsnit 61.000 mennesker i hver af de 12 kommuner. Over en periode på godt tre år, analyserer studiet i alt næsten 14.000 observationer, fordelt nogenlunde ligeligt mellem henholdsvis den øst- og vestvendte landingsrute.

Når der tages højde for alle variabler og alternative muligheder, viser Timo Heners analyser, at for hver enkelt decibel støjen øges, stiger voldsraten med 1,6 procent. Det lyder måske ikke umiddelbart af så meget, men studiet viser også, at en hel dag med cirka 700 fly, der lander, øger baggrundsstøjen med i gennemsnit 4,1 decibel Det svarer til, at støjen opleves som en 33 procents stigning, hvilket medfører, at voldsraten rent faktisk stiger med 6,6 procent.

Koster millioner

Overført til rigtige mennesker betyder det 246 flere ofre for vold hvert eneste år i de undersøgte områder omkring Frankfurt. Alene på grund af støjforureningen fra lufthavnen. Og viderefører man dette resultat til de 4,2 mio. europæere, der lever med støjgener fra lufthavene, betyder det 1.033 flere voldstilfælde om året, som alene kan tilskrives støjen fra lufttrafik.

Estimater for, hvor meget et enkelt voldstilfælde koster samfundet, ligger mellem 189.000 og 749.000 kroner om året, hvilket betyder, at den øgede vold, der skyldes lufttrafikken i Europa, medfører øgede omkostninger på mellem 189 og 777 mio. kroner.

Trafikstøj

Går man endnu længere og overfører resultatet til estimater for trafikstøj med det udgangspunkt, at effekten kan svinge fra det samme niveau til en tredjedel, betyder det, at en sænkning af trafikstøj med 2 decibel vil 4.000-13.000 voldelige overfald hvert år kunne undgås i Europa og 4.800-14.400 i USA, hvilket tilsammen medfører øgede samfundsmæssige udgifter på mellem 1,7 og 21 mia. kroner på de to kontinenter.

Ifølge Timo Hener, afslører studiet især tre ting.

”For det første påviser studiet, at der er kausal effekt af støj på kriminalitet. Folk reagerer aggressivt på støj. For det andet påvirker det alle, og påvirkningen er der med det samme. Til gengæld varierer det fra person til person, hvordan vi reagerer. For det tredje er det nærliggende at tro, at når støj kan medføre aggressivitet så voldsomt, som det er tilfældet, så kan det formentlig også påvirke anden økonomisk adfærd, som tilmed kan have konsekvenser på længere sigt. Det kan være produktivitet eller finansielle beslutninger. Men det skal der forskes meget mere i,” siger Timo Hener.

Fakta:

Studietype: Observational data, econometrics, instrumental variables.

Eksterne samarbejdspartnere: Ingen

Ekstern finansiering: Ingen

Interessekonflikt: Ingen

Andet: Nej

Link til videnskabelig artikel: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0047272722001505

Kontakt data: Timo Hener

Institut for Økonomi, Aarhus BSS, Aarhus Universitet.

thener@econ.au.dk