Stofa: Vi har gjort alt for at undgå, at vores kunder kommer i klemme
24.10.2022 06:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse

Stofa har det seneste stykke tid arbejdet hårdt på at finde en løsning, der fortsat kan sikre kunderne i og omkring Aarhus adgang til selskabets tv og internet.
En voldgiftssag mellem Stofa og AFAA har resulteret i, at AFAA har besluttet at købe nettet i og omkring Aarhus. Det har de mulighed for, da der i kontrakten er en forkøbsret tilbage fra 1978, som de har ønsket at benytte. Sagen blev afgjort i august, og overdragelsen sker pr. 1. december. Det betyder, at AFAA fra 1. december har fuld råderet over nettet, og derfor også beslutter, hvem de ønsker at samarbejde med.
Stofa har i den forbindelse præsenteret flere forskellige tilbud, der sikrer, at Stofa fortsat kan levere tv og internet til de berørte kunder, men AFAA har valgt, at Stofa ikke skal være en del af nettet fremadrettet.
- Vi har gjort alt for at sikre, at kunderne ikke bliver påvirket af AFAAs overtagelse af nettet. AFAA har ikke ønsket at lade os forsætte som en af flere udbydere på nettet, og derfor bliver kunderne nu bragt i en situation, hvor de risikerer at stå uden tv og internet pr. 1. december. Det er vi virkelig kede af, siger Lise Bering, som er kommerciel direktør i Stofa.
Stofa er i en situation, hvor man ikke har andre muligheder end at opsige samtlige kunder på det net, som AFAA overtager pr. 1. december.
- Vi har samarbejdet med AFAA om at levere tv og internet til foreningens medlemmer i en meget lang årrække, og vi føler et stort ansvar over for kunderne. Det ærgrer os derfor meget, at AFAA har opsagt samarbejdet, og det her er en sag, som vi hverken har ønsket eller initieret. Men uden en aftale med AFAA kan vi ikke gøre andet end at opsige kunderne, siger Lise Bering.
De berørte kunder vil i løbet af den næste uges tid modtage enten et brev eller en mail fra Stofa, der beskriver, hvad de skal gøre, når forbindelsen lukker pr. 1. december.
Kontakter
Anne LaursenKommunikationspartner, Norlys Digital
Tlf:26 29 84 53annlau@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.
August bød på de højeste elpriser siden energikrisen31.8.2026 07:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris tog et betydeligt hop i august, der endte med at blive den dyreste måned siden december 2022. Samtidig har de høje elpriser præget store dele af 2026, der ser ud til at blive det dyreste år siden energikrisen.
Tilbagevendt hedebølge kan gøre elpriserne i august til årets dyreste14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem august tegner måneden til at blive den dyreste i år, når det kommer til elpriserne. Selvom den gennemsnitlige elpris er høj, har august samtidig givet forbrugerne flere timer med nogle af de billigste priser på strøm i år.
Norlys styrker kundeoplevelsen markant og investerer massivt i kritisk infrastruktur13.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen i Norlys steg til over 9 milliarder kroner i første halvår af 2026, mens kundetilfredsheden samtidig er blevet løftet markant. Integrationsomkostninger og et højt investeringsniveau påvirker koncernens økonomi, og halvåret ender som forventet med et underskud.
Norlys udnævner ny direktør for energiforretningen10.8.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ellen Trolle, som de seneste år har stået i spidsen for Norlys’ ladeforretning, bliver ny direktør for Norlys’ samlede energiforretning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

