Norlys

Stofa udfaser tv-boksen og går app-vejen

Del

Det Norlys-ejede Stofa stopper for salget af selskabets tv-boks og går mod en ren app-baseret tilgang, hvor Apple TV og Chromecast bliver de foretrukne løsninger.

Stofa tror på, at fremtiden på tv-markedet er app-baseret. Derfor stopper Stofa salget af tv-bokse. Fremadrettet kan man i stedet købe enten en Apple TV boks eller en Chromecast med, når man køber Stofas tv-produkter.

- Den traditionelle tv-boks har svært ved at matche de moderne tv- og streaming-løsninger, og det er derfor, vi nu skifter strategi. Vi mener, at Apple og Google leverer de bedste og mest fremtidssikrede løsninger på markedet, siger Sune Holm, Senior Director i Norlys Digital.

App løsning er ikke ny for Stofa

Som et yderligere skridt på app-rejsen, har Stofa netop lanceret en ny app, der kan bruges på de Smart tv’s, der kører Android tv, som fx Sony og Phillips. Derudover arbejder man også på at lancere andre apps målrettet Smart tv, blandt andet til Samsung tv.

- Vi ønsker at have apps til alle de mest populære platforme for at gøre det både nemt og intuitivt at bruge vores løsninger. Vi kigger løbende på, hvordan vi kan gøre det endnu lettere at være kunde hos os, siger Sune Holm.

Stofas eksisterende boks-kunder kommer ikke til at mærke nogen ændringer nu og her.

- I løbet af det næste års tid begynder vi at udfase de ældste udgaver af boksen, som findes i flere forskellige versioner. Vi kontakter kunderne med nærmere information, når vi begynder udfasningen af de ældre tv-bokse, siger Sune Holm.

Kontakter

Billeder

Information om Norlys

Norlys
Norlys
Tietgensvej 4
8600 Silkeborg

https://norlys.dk/

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 750.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen.

Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima.

 

Følg pressemeddelelser fra Norlys

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Norlys

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum