Støbning på første brofag til ny Storstrømsbro
28.4.2021 12:41:08 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Det skete på Falstersiden, hvor de to første brofag bygges og støbes på stedet.
Støbningen begyndte kl. 07:00 og sluttede kl. 00:30 – i alt 17,5 timer og krævede omkring 540 kubikmeter beton, ca. 90 beton lastbiler.
Projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet fulgte med i processen og kan nu konstatere, at projektet er nået i mål med endnu en milepæl.
”Støbningen er blevet forberedt omhyggeligt gennem et par måneder, så det er med stor tilfredshed, at vi har fået taget det første skridt mod at få de to første brofag støbt færdig,” siger han.
Efter bundpladerne i begge brofag er støbt, går entreprenørens mandskab i gang med forberedelserne til at støbe siderne i brodrageren. Et arbejde som vil stå på henover de næste par måneder.
Anvender tre betonpumper
Betonen producerede entreprenøren på sit eget betonblandeværk, der ligger på byggepladsen på Masnedø. Herfra blev den transporteret med lastbil til Falster.
Støbningens omfang krævede tre såkaldte betonpumper samt yderligere en i reserve. Betonpumperne er lastbiler med pumper og rørsystem monteret, så betonen kan pumpes fra den lastbil, som kommer med betonen og op til udstødningsstedet i brodrageren. Betonpumperne har en rækkevidde på op til 63 meter.
Bruger selvkomprimerende beton
Den beton, der blev anvendt til brodragerens bundplade, er en selvkomprimerende beton med en styrke på 60 MPa. Fordelen ved denne type beton er, at når betonen flyder ud over det areal, der skal udstøbes, skal den ikke efterfølgende vibreres for at få betonen til at flyde og fordele sig omkring armeringsjernet. Efter støbningen skal betonen hærde, og efter 28 døgn har den sin fulde styrke.
Herefter kan næste støbning i processen forberedes. Det bliver støbning af brodragerens sider for til sidst at støbe brodækket. Det er på brodækket, at den fremtidige trafik på broen vil køre.
Nøgleord
Kontakter
Projektchef Niels Gottlieb, tlf.: 7244 3623, mail: ng@vd.dk
Kommunikationskonsulent Brian Christensen, tlf.: 7244 3755, mail: bch@vd.dk
Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Kom til informationsmøde om vejprojekter på Mors27.3.2026 13:59:50 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om de kommende vejprojekter langs rute 26 på Mors. Mødet finder sted torsdag den 16. april 2026 kl. 16.00–18.30 i Midtmors Sport i Øster Jølby og kan også følges online.
Første tilsagn sendt ud i pulje til grøn omstilling af tung transport27.3.2026 12:00:00 CET | Nyhed
Vejdirektoratet har nu givet tilsagn til de første 47 virksomheder i årets pulje til grøn omstilling af tung vejtransport. Flere ansøgere får svar løbende.
Ny asfalt på E39 mellem Hjørring og Hirtshals27.3.2026 11:05:36 CET | Pressemeddelelse
Omkring 17 kilometer af motorvejen skal have ny asfalt. Arbejdet bliver udført fra mandag 13. april og seks uger frem.
Vejdirektoratet undersøger jordens egenskaber under Marselis Boulevard27.3.2026 08:48:48 CET | Pressemeddelelse
Efter påske vil trafikanter på Marselis Boulevard få en smagsprøve på det som venter, når Vejdirektoratet skal bygge Marselistunnelen. Det sker i forbindelse med, at Vejdirektoratets entreprenør skal foretage geotekniske undersøgelser, og det vil betyde midlertidige spærringer af vejbaner og cykelstier på strækningen.
Ny asfalt på E45 ved Aabenraa26.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra tirsdag 7. april og cirka otte uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa. Arbejdet bliver udført i tre etaper og finder sted i aften- og nattetimerne af hensyn til trafikanterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


