Stil op til Andels repræsentantskab
14.1.2021 06:00:00 CET | Andel | Pressemeddelelse

Borgere, der er bosat eller har sommerhus i kommunerne Næstved, Kalundborg og Lolland, kunne fra den 4. januar stille op til valg i energi- og fibernetkoncernen Andels repræsentantskab.
Andel er en stor del af danskernes hverdag, når bilen lader, internetforbindelsen kører, og lyset er tændt. Bestyrelsesformand Jens Stenbæk håber, at mange andelshavere vil stille op til det kommende valg til repræsentantskabet:
”Som andelsselskab er det vigtigt for Andel, at vi har så engageret et repræsentantskab som muligt med så bred diversitet som muligt – hvor alle andelshavere har mulighed for at blive hørt og have noget at skulle have sagt. På den måde kan vi i fællesskab gøre en forskel for rigtig mange mennesker, og det, håber jeg, at vores andelshavere kan se værdien i – og vil tage aktiv del i.”
Jens Stenbæk påpeger, at det netop er særligt vigtigt, at borgere i de tre kommuner Næstved, Kalundborg og Lolland melder sig som kandidater:
”For fire år siden lykkedes det ikke at udløse valg i Næstved, Kalundborg og på Lolland på grund af for få opstillede kandidater, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Et levende andelsdemokrati og et aktivt repræsentantskab er afgørende for Andel. Som andelsejet selskab er det vores fornemste opgave at skabe værdi til vores ejere, og hvem er bedre til at gøre os klogere på det end ejerne selv?”, siger Jens Stenbæk.
På en fælles grøn mission
I september 2020 købte Andel-koncernen Radius Elnet og Ørsteds privatkunde- og udelysforretning, og dermed voksede koncernen til 1750 ansatte og 2,8 mio. kundeforhold.
Med købet rykker Andel dermed op i en ny liga, hvor omverdenens forventninger og den offentlige bevågenhed forventes at blive endnu større, og med dette følger der også et stort ansvar. Et ansvar, som koncernen gerne tager på sig:
”Andel får en central lederrolle i den grønne omstilling, og vi har allerede sat os ambitiøse mål om at hjælpe Danmark med at reducere udledningen af CO2 med 70 pct. i 2030. Det er vigtigt, at vi tager ansvar for vores fremtid og for vores kommende generationer. I Andel gør vi det sammen, både på tværs af repræsentantskab, bestyrelse og ledelse”, lyder det fra Jens Stenbæk.
Stil op senest den 31. januar
Som andelshaver med hus, virksomhed eller sommerhus i Næstved, Kalundborg eller Lolland kommune kan du frem til 31. januar stille op til Andels repræsentantskab på andel.dk/stilop. Selve valget foregår i marts.
Der skal vælges 31 medlemmer ved dette års valg, som er fordelt således: Næstved 11, Kalundborg 12, Lolland 8.
Billeder
Information om Andel
Vi har alle en andel i energien
Andel er et andelsselskab, der bygger og tror på, at det bedste samfund er et samfund med muligheder for alle. Lige muligheder for at lade elbilen og gå online. En velfungerende vital infrastruktur skaber sammenhæng og sammenhold. Et stærkt sammenhold kræver stærke forbindelser. Vi er afhængige af at være forbundet med hinanden – elektrisk og digitalt – og vi er hinandens bedste forbindelse.
I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse, og vi tager ansvar for at skabe en fælles fremtid – for vores kunder, vores andelshavere og vores omverden. Andel har 2,8 millioner kundeforhold og via vores datterselskaber, Clever, Energi Danmark, Fibia og SEAS-NVE, giver vi dig markedets bedste energiløsninger og den skarpeste kunderådgivning. Vi en del af en ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i havvindmøller, ladeinfrastruktur og visionære energiløsninger. Andel har hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum. Koncernen har 1.700 ansatte og omsatte i 2019 for 6.902 mio. kr.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel realiserer Ørsted-aktier for ca. 3 mia. kr. for at skærpe fokus på elektrificering9.9.2026 07:23:43 CEST | Pressemeddelelse
På bagtæppet af et styrket Ørsted realiserer Andel aktier for ca. 3 mia. kr. for at understøtte energikoncernens skærpede fokus på at accelerere elektrificeringen af Danmark. Provenuet styrker frem mod 2030 Andels investeringer i primært elnet og ladenetværk med mål om at skabe mest mulig grøn omstilling for pengene og øge forsyningssikkerheden.
Andel rydder forsider for klimaet: Giver journalister frit rum til klimajournalistik1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimadækningen i syv af landets største dagblade er faldet med 57 pct. siden 2021. Nu rydder Andel 1. september en række forsider til fordel for klimaet og giver resten af året klimajournalister mulighed for at fylde helsider med selvvalgt journalistik om klima og grøn omstilling. Andel betaler for pladsen, men blander sig ikke i indholdet.
Andel samler kræfterne om elektrificering i stabilt første halvår26.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andel fastholder forventningerne til 2026 efter stabil drift i udfordret halvår. I takt med et hastigt stigende elforbrug samles kræfterne om at accelerere elektrificeringen af Danmark med massive investeringer i elnet og kundevendte energiløsninger.
Andel og Anders Morgenthaler rykker klimasatire ind i det offentlige rum13.7.2026 10:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Andel og Anders Morgenthaler skal få flere til at tale om klimaet gennem humor. Tegningerne kan opleves i aviser og i det offentlige rum flere steder i landet hen over sommeren.
Andel investerer mere end 8 mia. kr. i kampen for den elektriske fremtid1.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens energiuafhængighed, forsyningssikkerhed og klimakamp i 2025 flettede sig tættere sammen, valgte flere kunder Andel til. Med investeringer på ekstraordinære 8,1 mia. kr. i særligt kritisk dansk infrastruktur insisterer koncernen på at accelerere elektrificeringen af samfundet. Samtidig skal indtjeningen øges.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

