STIGNING I OVERTRÆDELSER AF STRAFFELOVEN FOR FØRSTE GANG I SYV ÅR
Det er nogle af konklusionerne i Danmarks Statistiks publikation Kriminalitet 2016, som udkommer i dag. Publikationen belyser kriminaliteten i Danmark. Her kan du blive opdateret på, hvem der er ofre for kriminaliteten, hvem der er gerningspersoner, og hvor ofte kriminelle har tilbagefald til ny kriminalitet.
FÆRRE OG FÆRRE MINDREÅRIGE BEGÅR KRIMINALITET
Halvt så mange af de mindreårige bliver i dag dømt for kriminalitet, som det var tilfældet for syv år siden. De lovovertrædelser, der begås af mindreårige, er især butikstyverier og hærværk. Blandt årets øvrige resultater er følgende:
- De 15-24-årige er den aldersgruppe, der oftest dømmes efter straffeloven, mens personerne over 50 år dømmes mindst. Dog er antallet af domme blandt de 15-19-årige faldet med 45 pct. de seneste ti år.
- Andelen af frihedsstraffe var størst for voldsforbrydelserne, hvor næsten otte ud af ti afgørelser endte med frihedsstraf. Det er dobbelt så ofte som for overtrædelser af straffeloven generelt.
- Antallet af domme for spirituskørsel faldt med 12 pct. fra 2015 til 2016. Det er især mænd, der dømmes for spirituskørsel.
- Blandt de personer, der i 2013 blev løsladt fra fængsel eller fik en fældende strafferetlige afgørelse, begik 31 pct. en ny lovovertrædelse i løbet af de næste to år. Andelen er størst blandt de unge mænd på 15-19 år, hvor 51 pct. begik ny kriminalitet.
- Politiet foretog ca. 35.000 anholdelser i 2016. Målt i forhold til befolkningens størrelse var der flest anholdelser af de 18-24-årige, hvor der var 32 anholdelser pr. 1.000 mænd og 2 anholdelser pr. 1.000 kvinder.
Du kan finde publikationen her. For yderligere information kan du kontakte Lisbeth Lavrsen på 39 17 31 03 eller lil@dst.dk.
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Fald i produktionen af økologisk mælk11.4.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Både produktionen af økologisk mælk samt mængden af økologisk oksekød, der bliver solgt i forretningerne, er faldet efter at have været stigende i flere år.
Hvem bruger slankelægemidler?8.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Danmarks Statistik beskriver brugerne af slankelægemidler. Analysen undersøger brugernes køn, alder, civilstand, indkomst og bopælskommune. Analysen viser blandt andet, at andelen af brugere af slankelægemidler stiger med familieindkomsten.
Bookingtallene tyder på en travl påske for feriehusudlejerne i Danmark21.3.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Påsken står for døren, og i år var der i slutningen af januar 63.600 bookede husuger i påskemånederne marts og april. Størstedelen af bookingerne kommer som altid fra Tyskland.
Nyt banebrydende register giver nye forskningsmuligheder på uddannelsesområdet15.3.2024 09:45:31 CET | Pressemeddelelse
Har størrelsen på en klasse betydning for elevernes karakterer? Har kønsfordelingen? Og hvor skal politikerne sætte ind, hvis de skal vende det faldende elevoptag på erhvervsskolerne? Det er spørgsmål, som forskere nu kan nærme sig svarene på med det udvidede Lærer-elev-register.
Priser på kulturoplevelser stiger mere end forbrugerpriserne generelt14.3.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på kulturoplevelser som fx museer, zoologiske haver, forlystelsesparker og biografer er i en årrække steget mere end forbrugerpriserne generelt – dog bremsede stigningen lidt op sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum