Stigning i antallet af COVID-19 smittede i København
3.9.2020 17:37:38 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Københavns Kommune er med 24,5 smittede per 100.000 indbyggere rykket ind i sundhedsmyndighedernes røde smittekategori. Grænsen mellem myndighedernes røde og grønne smittekategori går ved 20 smittede per 100.000 indbyggere. Smittebilledet i København er stadig diffust og i store træk geografisk spredt over hele byen, men dog med en klar overrepræsentation af unge, især de 20-29-årige.
Københavns Kommune følger udviklingen meget nøje og er i tæt kontakt med sundhedsmyndighederne. På den baggrund skrues der op for kommunikationen til borgerne med fokus på afstand og håndvask. Derudover skal medarbejdere i sundheds- og ældresektoren med borgerkontakt nu testes for COVID-19 hver 14. dag.
Sundhedsmyndighederne anbefaler, at der pt ikke iværksættes yderligere tiltag i Københavns Kommune – udover de mange forholdsregler og tiltag, der i forvejen er på skoler, i dagtilbud, plejehjem, fritidstilbud og øvrige kommunale institutioner for at forebygge smitte.
Overborgmester Frank Jensen (S) ser de seneste tal som et wakeupcall og en påmindelse om, at det er nu københavnerne skal stramme op på adfærden i hverdagen:
”Tallene er desværre en påmindelse om, at corona stadig er iblandt os. Derfor vil min stærkeste appel gå til de unge: Det er nu, vi for alvor skal vise, at vi kan holde fast i den gode adfærd med afstand og hyppig håndvask, som fik nedbragt smitten i foråret. Det gælder også, selvom du er ung og rask. Kun på den måde kan vi holde sygdommen i skak og fortsætte den gradvise åbning af byen og samfundet, som vi alle har ventet så længe på”, siger overborgmester Frank Jensen (S).
Udover at efterleve myndighedernes retningslinjer indbefatter Københavns Kommunes igangværende initiativer for at bremse spredningen af COVID-19 bl.a kommunikation via egne daginstitutioner, skoler, jobcentre, borgerservice, kulturhuse, biblioteker, foreninger mv., som har bred kontakt til københavnerne, dialog med boligselskaber for at nå ud til beboerne, også på andre sprog end dansk, samt øget kommunikation til unge københavnere.
Kontakter
Overborgmester Frank Jensen (S) via pressekonsulent Rasmus Meldgaard, 2057 3862
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
København bliver vært for kæmpe sportsfest i 202817.6.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i København har netop sagt ja til at afholde DM-ugen i juni 2028 med mere end 40 forskellige sportsgrene og – som noget helt nyt – nordiske mesterskaber i udvalgte discipliner.
I lyset af mulig ny S-togstunnel: Politikere i København tager næste skridt i udvidelsen af metroen10.6.2026 11:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Staten er i gang med at undersøge mulighederne for at bygge en ny S-togstunnel i København. Det får nu politikerne på Københavns Rådhus til at sætte gang i en analyse af, hvordan en udvidelse af metroen kan se ud, hvis S-togstunnellen realiseres.
Unik mulighed: Vær med til stort folkecykelløb i hjertet af København9.6.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Copenhagen Sprint rammer byen den 13. juni, kan københavnere og besøgende se frem til en festlig start på cykelfesten. Kl. 13 går starten til det store folkecykelløb nemlig, hvor børn og voksne får mulighed for at cykle på den lukkede 10 km lange rute – blot få timer før verdenseliten sprinter på samme rute.
Ny undersøgelse: Her er tallene for trygheden i København4.6.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
86 procent af københavnerne føler sig trygge i deres nabolag. Det er en smule lavere end sidste år, viser ny tryghedsundersøgelse. Faldet skyldes blandt andet, at flere føler sig utrygge på Christianshavn – og så er stationer og stoppesteder fortsat de steder, hvor flest, særligt kvinder, føler sig utrygge.
Kunst, historie og gratis oplevelser: Prøv ny cykelrute gennem Københavns Kulturkvarter3.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 13. og 14. juni 2026 indtager World Tour cykelløbet Copenhagen Sprint for anden gang Københavns gader. Med cykelløbet følger et brag af en cykelfest, hvor du i år kan hoppe på cyklen og prøve Culture Sprint gennem Kulturkvarteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum