Boligsiden.dk

Stigende udbud på boligmarkedet

Del

I april steg udbuddet af boliger til salg, viser ny opgørelse fra Boligsiden.dk. Det gælder især sommerhuse, men også villaer og ejerlejligheder følger pænt med i alle regioner.

Foto: David Buchmann
Foto: David Buchmann

Mange satte boligen til salg i april, hvor udbuddet af villaer og rækkehuse steg med 1,9 procent sammenlignet med måneden før. Udbuddet af ejerlejligheder steg med 2,5 procent fra måneden før, mens der kom hele 5,5 procent flere sommerhuse til salg i samme periode.

”Det er normalt for sæsonen, at udbuddet stiger nu, hvor salgspriserne også stiger. Køber man bolig nu, er der flere at vælge imellem end tidligere på året, men prisen er også højere”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Fortsat mange lejligheder til salg i Hovedstaden

Udbuddet af ejerlejligheder ligger højere end samme tid sidste år i fire ud af de fem regioner. I Region Hovedstaden er udbuddet af ejerlejligheder steget med 2,3 procent den seneste måned, og det ligger nu 15,4 procent højere end udbuddet i april 2015. Kun Region Midtjylland har svært ved at følge med udviklingen i de andre regioner. Trods en stigning på 1,5 procent seneste måned, ligger udbuddet af ejerlejligheder 6,4 procent under niveauet i april 2015.

Sommerhusene strømmer ud på markedet

Sommerhusejerne er kommet ud af starthullerne, og mange satte sommerhuset til salg i april. På landsplan steg udbuddet med 5,5 procent i gennemsnit. Region Hovedstaden havde den største stigning i udbuddet på 8,7 procent alene seneste måned. Den store stigning er dog ikke nok til at få udbuddet op over sidste års niveau. I Region Hovedstaden lå udbuddet i april 0,6 procent lavere end i april 2015. I de andre fire regioner lå udbuddet af sommerhuse højere i april i år end sidste år.

For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Foto: David Buchmann
Foto: David Buchmann
Download

Links

Information om Boligsiden.dk

Boligsiden.dk
Boligsiden.dk
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

7027 4999http://www.boligsiden.dk/

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum