Sparekassen Kronjylland

Stigende kobberpriser bør smitte af på ordreindgang hos FLSmidth

Del

FLSmidth, som sælger og vedligeholder cementfabrikker og udstyr til mineindustrien, har tilpasset sin forretning gennem en reduktion i omkostningsniveauet. Samtidig har koncernen ændret sit produktudbud, så det i højere grad retter sig mod løsninger, der bidrager til at øge produktiviteten hos kunderne.

Vigtigste råvare for FLSmiths mineralrelaterede forretning er kobber. Prisen på kobber er i øjeblikket mere end 40 procent højere end sidste år,
Vigtigste råvare for FLSmiths mineralrelaterede forretning er kobber. Prisen på kobber er i øjeblikket mere end 40 procent højere end sidste år,

Selskabet oplever en stigende aktivitet inden for eftermarkedet, og det kan ses som en indikation på, at der faktisk er lys for enden af tunnelen i form af en forbedring af markedsbetingelserne.

Selskabets to divisioner, Customer Service og Product Companies, nyder således godt af et stærkt eftermarked, som omfatter service og reservedele. Ordreindgangen for Customer Service er steget 14 procent i første halvår, mens det tilsvarende tal for Product Companies er 23 procent. Det vidner om en bedring i markedsbetingelserne, som fra næste år bør dryppe positivt af på projektforretningen, som indgår i selskabets divisioner for cement og mineraler. Projektforretningen udgør 43 procent af selskabets totale omsætning.

Vigtigste råvare for selskabets mineralrelaterede forretning er kobber. Prisen på kobber er i øjeblikket mere end 40 procent højere end sidste år, og det får udsigten til en stigende ordreindgang fra kobberminer til at lysne. Aktuelt er der fremgang inden for vedligeholdelse af mineudstyr, men mineselskaberne er fortsat tilbageholdende med hensyn til investering i nyt udstyr og miner.

Der spores også en forsigtig optimisme på markedet for ny cementkapacitet. FLSmidth nyder godt af en solid markedsposition, der gør selskabet i stand til med jævne mellemrum at annoncere større ordrer. Det er dog endnu for tidligt at konkludere en egentlig vending for markedet for ny cementkapacitet. Prispres kendetegner fortsat markedet, og det lægger en dæmper på indtjeningsmarginalen for FLSmidths cementforretning.

FLSmidth har som målsætning at holde sin nettorentebærende gæld set i forhold til resultatet af primær drift før af- og nedskrivninger under 2x. Den udgør 1,5x ved udgangen af første halvår. Koncernen har udsigt til stærkere pengestrømme i andet halvår og dermed en lavere gældsætning. Det understreger potentialet for øget udlodning til selskabets aktionærer.

Den danske industrikoncern forventer en omsætning på 17-19 milliarder kroner i indeværende år, mens indtjeningsmarginalen, målt på EBITA, ventes at lande i niveauet syv til ni procent.

Nøgleord

Kontakter

Sparekassen Kronjyllands aktiechef, CFA, Peter Haarup, pha@sparkron.dk, 89 12 24 87

Billeder

Vigtigste råvare for FLSmiths mineralrelaterede forretning er kobber. Prisen på kobber er i øjeblikket mere end 40 procent højere end sidste år,
Vigtigste råvare for FLSmiths mineralrelaterede forretning er kobber. Prisen på kobber er i øjeblikket mere end 40 procent højere end sidste år,
Download

Information om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland
Tronholmen 1
8960 Randers SØ

89 12 24 00http://www.sparkron.dk/

Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum