Stigende inflation sætter skub i indsatsen mod madspild
20.6.2022 07:30:00 CEST | Too Good To Go ApS | Pressemeddelelse

Fødevarer er nu 10% dyrere, end de var på samme tid sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Og det smitter af på forbrugernes adfærd.
Analysevirksomheden Epinion har netop gennemført en undersøgelse af danskernes forbrugsvaner som følge af den stigende inflation, og den er - i det mindste - godt nyt for indsatsen mod madspild.
Ifølge undersøgelsen forventer 46% af de 1.010 adspurgte respondenter, at de vil reducere deres madspild i løbet af de kommende måneder, og 46% har planer om at købe flere datovarer.
Tendensen bakkes op af Too Good To Go, der bekæmper madspild via en app, som forbinder forbrugere med forhandlere, der har mad i overskud.
De seneste fem inflationsprægede måneder har Too Good To Go oplevet markant stigning i interessen for at bekæmpe madspild. Antallet af nye betalende brugere i Danmark er steget med hele 25%, og der bliver generelt reddet mere af den overskudsmad, der bliver udbudt. Derudover mærker virksomheden øget efterspørgsel på tips og tricks til at reducere madspild i husholdningen.
Tendensen er - ifølge Heidi Boye, der er landechef for Too Good To Go og ph.d. i forbrugeradfærd - et udtryk for, at de stigende priser gør os mere bevidste om vores indkøb og forbrug.
“Når priserne stiger så markant, som de gør i øjeblikket, bliver vi som forbrugere nødt til at forholde os til, hvordan vi får mest værdi for pengene, og hvordan vi kan få vores indkøb til at række længere. Og det smitter positivt af på både forbrugernes og forhandlernes madspild. For det får os blandt andet til at købe flere overskuds- og datovarer. Og den mad, vi er tvunget til at betale ekstra for, har vi mindre lyst til at kassere. Rent mentalt tillægger vi simpelthen fødevarerne større oplevet værdi end før inflationen. Så selvom der er mange dårlige ting at sige om de stigende priser, er det trods alt positivt, og at de har øget vores respekt for mad og får os til at smide mindre ud,” siger Heidi Boye.
Relevante resultater fra Epinion-undersøgelsen
- Undersøgelsen afdækker forbrugernes adfærd som følge af den stigende inflation og blev gennemført i maj 2022 med 1.010 respondenter.
- De stigende priser kan især mærkes på mad og drikke (88%) og bolig, elektricitet og varme (65%).
- I mad og drikke-kategorien kan prisstigningerne især mærkes på mejeriprodukter (76%), kød (51%), æg (46%) og madlavningsolie (44%).
- Som følge af prisstigningerne vil 46 % vil købe flere datovarer, og 46% vil mindske madspild.
- Især kvinderne har fokus på at bekæmpe madspild som følge af inflationen: 52% vil købe flere datovarer (41% af mændene), mens 51% vil mindske madspild (40% af mændene).
Fakta om madspild
- 814.000 tons spiselige fødevarer går hver år til spilde i Danmark (Kilde: Miljøstyrelsen, juni 2021).
- På verdensplan går næsten 40% af al mad til spilde (Kilde: WWF).
- 10% af de globale drivhusgasser stammer fra madspild (Kilde: UNEP Food Waste Index Report 2021).
- I foråret 2020 anbefalede den globale klima-tænketank Project Drawdown 76 indsatsområder, der ville kunne reducere udledningen af CO2e med op til 87 procent over de kommende årtier. Reducering af madspild lå på førstepladsen.
Nøgleord
Kontakter
Tanja Møller AndersenPressechef | PR Manager
Tlf:81773718presse@toogoodtogo.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Too Good To Go ApS
Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret i Danmark i 2016, og de nu over 58 mio. brugere har siden da reddet mere end 141 millioner måltider, hvilket svarer til over 354.000 tons sparet CO2e. Too Good To Go har dermed gjort en væsentlig forskel i kampen mod madspild i de 17 lande, hvor appen er aktiv.
I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad fra bl.a. bagerier, supermarkeder, restauranter, kantiner og producenter.
Too Good To Go har sideløbende iværksat en lang række oplysnings- og uddannelsestiltag for at fremme viden om madspild.
Læs mere om Too Good To Go her
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Too Good To Go får ny bestyrelsesformand27.3.2026 14:58:43 CET | Nyhed
Madspildsvirksomheden Too Good To Go har udnævnt Andrew Robb som ny bestyrelsesformand. Han overtager posten efter Peter Korsholm, der fortsætter som næstformand. Andrew Robb har tidligere været Chief Operating Officer i Farfetch, hvor han var med til at skalere virksomheden fra en mindre organisation til en global markedsplads og spillede en central rolle i selskabets børsnotering. Udnævnelsen sker i kølvandet på, at Too Good To Go netop har markeret sit 10-års jubilæum og går ind i en ny fase med fokus på international skalering og øget impact i kampen mod madspild. “Andrew har en unik erfaring med at skalere globale markedspladser og bygge organisationer i høj vækst. Det bliver en stor styrke for Too Good To Go, når vi nu tager næste skridt i vores mission om en verden uden madspild,” siger Mette Lykke, CEO i Too Good To Go. Med mere end 120 millioner registrerede brugere og over 200.000 partnere arbejder Too Good To Go for at sikre, at overskudsmad bliver spist i stedet for smidt u
Too Good To Go-lykkeposer har givet Simply Chocolate frihed til at være innovative26.3.2026 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Chokolade fejler sjældent noget, selvom overfladen har skiftet farve eller datoen er overskredet. Den læring har 3500 besøgende fået med sig hjem, når de har hentet Too Good To Go-lykkeposer med overskudsprodukter fra Simply Chocolates fabrik i Kastrup.
Brugerne hos Too Good To Go redder rekordmange fastelavnsboller i år9.2.2026 13:34:33 CET | Pressemeddelelse
Over hele landet står folk i kø, bagerierne melder udsolgt, og Instagram flyder over med flødeskum, anmeldelser og billeder af landets mest hypede bagværk. Men midt i trenden sker der noget, som få opdager: Der bliver produceret så mange fastelavnsboller, at mange af dem ikke når at blive solgt.
Fra København til Tokyo: Dansk madspildsapp indtager Asien29.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske app Too Good To Go træder nu ind på sit fjerde kontinent. Tokyo bliver den første lokation i Asien, hvor brugere kan hente en såkaldt "lykkepose" og dermed være med til at forhindre, at god mad ender i skraldespanden.
Mindre madspild i julen: Too Good To Go og ONE\THIRD går atter sammen om Spis Op Dag den 27. december22.12.2025 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Spis Op Dag opfordrer danskerne til at spise julens mange rester, som ellers risikerer at ende i skraldespanden. Initiativet, der blev startet i 2024 af Too Good To Go og ONE\THIRD, skal igen i 2025 sætte fokus på madspild i forlængelse af en af årets mest ressourcekrævende perioder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




