Danmarks Statistik

Stigende forskelle i danskernes levevilkår

Del

Forskellene i danskernes levevilkår er stigende. En gennemsnitsfamilie i Rudersdal har 405.000 kr. til rådighed, og det er det dobbelte af en tilsvarende familie på Lolland. Ud over stigende forskelle i uddannelse og beskæftigelse stiger også forskellene i indbyggernes levetid.

I de dele af landet, hvor indkomsten er lav, er der samtidig færre arbejds- og uddannelsespladser end i de dele af landet, hvor indkomsten er høj. Der er kommet 50 pct. flere studerende på de videregående uddannelser på ti år, men de nye studerende har hovedsageligt bosat sig i de to største byer, København og Aarhus. Det er også her, at de med eksamensbeviset i hånden kan finde job i brancher som vidensservice og undervisning, der er i vækst. På den anden side har antallet af industrijob, som ofte er placeret i områder med lav indkomst, været i tilbagegang de seneste ti år.

Også middellevetiden er skævt fordelt. Rudersdal-borgeren lever i gennemsnit 82,4 år, mens en lollik kun bliver 76,9 år. Forskellene gælder ikke kun mellem, men også inden for regioner, hvor der fx er 1,7 års forskel i levetid mellem indbyggere i nabokommunerne Nord- og Syddjurs.

Det viser temaartiklen i Statistisk Tiårsoversigt 2016,der udkommer i dag. Artiklen ”Danmark – et lille land med stigende forskelle” belyser de stigende forskelle i levevilkår.

Bogen giver også indblik i ti års samfundsudvikling på mange andre områder. Nogle er illustreret med infografik, som frit kan genbruges med angivelse af kilde.Man kan blandt andet læse, at:

  • Der er kommet 22 pct. flere personbiler på gaden siden 2006, så der nu er 2,4 mio.
  • Folkeskolernes andel af de ældste elever i 8.-10. klasse er faldet fra 69 pct. til 63 pct. på ti år, mens andelen i friskoler og private grundskolerer steget fra 13 pct. til 16 pct. i 2015. Resten går bl.a. på efterskole.
  • Selv om biograferne viste 25 pct. færre film i 2015 end ti år før, solgte de 13 pct. flere billetter. Særligt europæiske og amerikanske film solgte mere.
  • Flere børn vokser op i en lejlighed. Siden 2006 er andelen af børn i parcelhus faldet fra 65 pct. til 62 pct., mens andelen i etagebolig er steget fra 22 pct. til 25 pct.
  • I hver fjerde børnefamilie er mor eller far eneste voksne. Det gælder 24 pct. af børnefamilierne mod 21 pct. i 2006.
  • I 34.800 familier bor en enlig far sammen med sine børn, og det er 38 pct. flere end i 2006. Med 151.800 enlige mødre er der dog stadig mere end fire gange så mange enlige mødre som enlige fædre.

Læs mere om Statistisk Tiårsoversigt 2016 eller køb den på dst.dk/tiaar til 215 kr. for både trykt og digital version eller 145 kr. for den digitale version. I den digitale version er der links til regneark med tallene bag grafik og tabeller. For yderligere information kan du kontakte Marianne Kjær Mackie på tlf. 39 17 31 69 eller mma@dst.dk. Her kan du også bede om et gratis eksemplar til redaktionelt brug.

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

STIGNING I OVERTRÆDELSER AF STRAFFELOVEN FOR FØRSTE GANG I SYV ÅR13.12.2017 08:36pressemeddelelse

Antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven steg med 3 pct. fra 2015 til 2016 til lidt over 400.000. Stigningen kommer efter seks år med et faldende antal anmeldelser. Den samlede stigning dækker bl.a. over flere bedragerier, mens antallet af indbrud både i beboelse og virksomheder er faldet. Ligeledes er antallet af anmeldte volds- og seksualforbrydelser steget, hvilket til dels kan skyldes ændret registreringspraksis.

Vær forsigtig med at bruge lønindekset til historiske sammenligninger12.12.2017 14:12pressemeddelelse

Rigsstatistikerens klumme af Jørgen Elmeskov: Vi er i opløbet til overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte. I den situation er der et naturligt fokus på den historiske udvikling i offentlige lønninger sammenlignet med private lønninger. Tal fra Danmarks Statistiks lønindeks bruges i denne sammenhæng, og der kan derfor være grund til at præcisere naturen af tallene. Vores lønindeks er beregnet efter en fælles EU forskrift. Det gør, at tallene bliver mere sammenlignelige på tværs af lande. Forskriften påvirker imidlertid også tallenes udvikling over tid og dermed konklusionerne, når man sammenligner historiske udviklinger på tværs af den offentlige og private sektor. Lidt forsimplet så viser lønindekset udviklingen i gennemsnitslønnen i hhv. den private og offentlige sektor. Det er i princippet nemt at forholde sig til, men man skal være opmærksom på, at det indebærer, at forskellige sammensætningsændringer slår igennem i tallene. Hvis der på en given offentlig arbejdsplads er

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum