Stigende antal unge oplever diskrimination på arbejdspladsen
For mange københavnske unge er det en blandet fornøjelse at møde ind på værkstedet, passe studiejobbet eller lange rundstykker over disken hos bageren.
Andelen af unge københavnere, der oplever, at de bliver diskrimineret på grund af køn, etnicitet, religion eller seksualitet på deres arbejdsplads, har aldrig været højere end nu.
Det viser Københavns Kommunes Medborgerskabsundersøgelse 2021 blandt de 18-29-årige, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har fået lavet.
Cirka en fjerdedel af de unge københavnere har oplevet at blive diskrimineret i det hele taget inden for det seneste år, og her har omkring halvdelen, 42 procent, svaret, at det er foregået på arbejdspladsen. I 2019 var tallet 34 procent.
”Jeg er overrasket og synes, det er en meget trist udvikling. Jeg er bekymret over, at flere og flere er udsat for kommentarer om hudfarve, køn eller religion, eller måske oplever direkte chikane. Det er en ubehagelig oplevelse at blive diskrimineret, uanset om det foregår blandt kolleger, kommer fra chefen eller det er kunder, der gør det,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.
Ikke-vestlige unge er hårdest ramt
De unge med anden etnisk baggrund end dansk har større risiko for at få ubehagelige oplevelser på jobbet end jævnaldrende kammerater, viser undersøgelsen.
Og udviklingen går den forkerte vej, så tæt på hver anden af de minoritetsunges oplevelser med diskrimination nu foregår på arbejdspladsen.
Fra 2019-2021 steg tallet fra 32 til 44 procent for unge med ikke-vestlig baggrund.
”Jeg er skuffet over, at vi ikke er nået længere i det 21. århundrede. Alle har et ansvar for at gribe ind i situationen og gå til deres arbejdsgiver, chef eller en myndighed, når de har kendskab til diskrimination. Omvendt skal arbejdsgiverne også stille krav om, at deres medarbejdere behandler hinanden ordentligt og skride ind, hvis det ikke sker”, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard.
Fakta om undersøgelsen
- Medborgerskabsundersøgelsen er foretaget blandt 18-29-årige borgere bosiddende i Københavns Kommune, hvor 3.433 har besvaret spørgeskemaet.
- I alt 27 procent af de unge har inden for det seneste år følt sig diskrimineret.
- Og heraf har 42 procent angivet, at det er foregået på arbejdspladsen. I 2019 var tallet 34 procent.
- Hos gruppen af unge københavnere med ikke-vestlig oprindelse er det 44 procent i 2021 mod 32 procent i 2019, der har oplevet diskrimination på jobbet inden for det seneste år.
- Der er flere kvinder (43 pct.) end mænd (34 pct.), som har følt sig diskrimineret.
- Undersøgelsen viser også, at 34 procent af de unge med ikke-vestlig oprindelse har oplevet at blive diskrimineret i butikker. Det er en markant stigning fra 20 procent i 2019.
- Medborgerskabsundersøgelsen er udarbejdet af konsulentfirmaet Moos-Bjerre i samarbejde med Danmarks Statistik, og den er gennemført i vinteren 2020/21.
Kontakter
Pressekonsulent Sofie Rønde Mathiesen, 21 37 48 45, s43w@kk.dk
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
København havde valgstedet med den laveste stemmeprocent i Danmark ved sidste kommunalvalg – nu skal demokratiguider få flere til at stemme i bydele med lav valgdeltagelse6.11.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tiltag som demokratiguider og valgarrangementer målrettet unge med etnisk minoritetsbaggrund skal få flere til at stemme i bydele i København med lav valgdeltagelse.
Ledige akademikere skal i job gennem kursus i AI24.10.2025 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt opkvalificeringsforløb inden for kunstig intelligens (AI) skal bringe flere hundrede ledige københavnske akademikere tættere på arbejdsmarkedet.
Ny taskforce skal rydde op og sikre værdig afklaring for udsatte københavnere med mange år i beskæftigelsessystemet23.10.2025 07:16:09 CEST | Pressemeddelelse
I København findes der en gruppe borgere, der har været på offentlig forsørgelse i mange år. En kommunal taskforce skal nu gennemgå denne gruppe borgeres sager på ny inden sommeren 2026.
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester samler idrættens aktører til initiativer mod antisemitisme8.10.2025 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
5. november er en række af idrættens organisationer og forskellige repræsentanter fra civilsamfundet inviteret til rundbordsmøde på Københavns Rådhus for at forebygge antisemitisme i idræt.
Københavns Kommune holder fast i Jobcenter København14.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I beskæftigelsesreformen fra april i år blev kravet om et kommunalt jobcenter afskaffet. Nu har et enigt Beskæftigelses- og Integrationsudvalg i Københavns Kommune besluttet at holde fast i navnet Jobcenter København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum