Dansk Metal

Stigende antal arbejdende udlændinge i Danmark

Del
Ny analyse viser stigende antal arbejdende udlændinge i Danmark – ingen grund til at sænke beløbsgrænsen.

I dag skal Folketinget 1. behandle et lovforslag om nedsættelsen af beløbsgrænsen for udlændinge uden for EU. En ny analyse fra Dansk Metal viser en fremgang på 14.933 udlændinge, der arbejder i Danmark omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Samlet er der nu 215.314 fuldtidsbeskæftigede udlændinge, der arbejder i Danmark. Det viser ifølge Dansk Metal, at det er unødvendigt at sænke den såkaldte beløbsordning, som regeringen ellers har foreslået, for at kunne tiltrække faglært arbejdskraft udenfor EU:

Myten om at det er svært at tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra Europa er forkert. De nyeste tal viser, at der er kommet flere til Danmark fra særligt Østeuropa, og at de bosætter sig her. Det har positiv betydning for samfundsøkonomien og for virksomhederne, men det udhuler fuldstændig arbejdsgivernes og regeringens argument om, at Europa er ved at løbe tør for kvalificeret arbejdskraft, og det derfor er nødvendigt at hente yderligere arbejdskraft fra lande udenfor EU,” siger cheføkonom i Dansk Metal, Thomas Søby.

Beløbsordningen handler om at få højt specialiserede eksperter fra udlandet til Danmark. En sænkelse af grænsen fra knap 36.000 kr. om måneden inkl. pension til 30.000 kr. vil ikke bidrage til at skaffe eksperter, men blot sørge for at faglærte og ufaglærte uden for EU kan komme nemmere til Danmark. Dansk Metal mener i stedet, at de nye tal viser, at der er rigeligt med udenlandsk arbejdskraft fra EU. 

Fortalerne for en sænkelse af beløbsgrænsen bruger desuden et argument om, at arbejdsløsheden i Østeuropa er faldet så meget, og at landende er udfordret af mangel på arbejdskraft, at de arbejdsparate ikke længere gider rykke teltpælene op og tage arbejde i Danmark.

Det er rigtigt, at arbejdsløsheden i Europa og i Østeuropa er faldet markant de seneste år, men der er altså intet der tyder på, at det har fået de arbejdsparate udlændinge til ikke at se Danmarks vej. Faktisk er det lige modsat – der kommer flere arbejdende til Danmark, og de bosætter sig her," fortsætter Thomas Søby.

I stedet for at sænke beløbsgrænsen mener Thomas Søby, at man burde skele til andre løsninger, for at sikre virksomhederne den arbejdskraft, de efterspørger:

”På visse områder og i nogle brancher er der mangel på kvalificeret arbejdskraft. Her vil det dog give langt mere mening, at virksomhederne får uddannet nogle lærlinge, efteruddannet den eksisterende arbejdsstyrke, får investeret i ny teknologi – og ellers begynder at slå stillingerne op i EU’s jobdatabase, hvor de danske virksomheder er håbløst bagud i forhold til fx Norge og Sverige,” slutter Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal.

I skrivende stund har danske virksomheder kun slået 2.185 stillinger op, mens for eksempel Sverige har 63.421 jobopslag og Norge 19.267.

Du kan læse hele analysen her.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Cheføkonom Thomas Søby
Cheføkonom Thomas Søby
Download

Vedhæftede filer

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Dansk Metal er en fagforening for ca. 108.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye