Steppeulvene, Young Flowers og Beefeaters spiller live på RAGNAROCK
Oplev hippietidens mest legendariske, danske rockgrupper spil-levende på museet for pop, rock og ungdomskultur. RAGNAROCK planter tre ”Dunhammeraftner” i foråret - og kalder håbet frem.

For godt et halvt århundrede siden var det Vietnamkrig, kold krig og atomtrusler, der sænkede sit mørke over datidens generationer. Nu kaster krig og kriser igen deres lange, kolde skygger ind over verden.
Et af ungdommens kunstneriske modsvar dengang blev syrerocken og den progressive beat, tæt filtret sammen med andre forgreninger af den vildtvoksende, utæmmede hippiekultur, som indvarslede et stilskifte i dansk musik- og kulturhistorie mod et mere frit musikalsk udtryk og et mere frit liv.
Selvom det ikke er alle hippiernes idealer, der har overlevet tidens tand, så har musikken, som hippierne dyrkede, sat sine tydlige, barfodede aftryk i dansk rockhistorie.
Nu samler RAGNAROCK tre af periodens fremmeste og stadigt blomstrende bands i koncertrækken ”Dunhammeraftner”:
28. februar: Steppeulvene
30. marts: Young Flowers
11. maj: Beefeaters
Nostalgisk trip eller inspiration til fremtiden
”Den progressive beat og syrerocken blev født ud af et opgør med datidens autoriteter og selvfølgeligheder. Jeg tror, at mange – og i mange aldre – på forskellig vis vil kunne relatere til den musik, netop nu. Men om publikum vil opleve vores ”Dunhammeraftner” alene som et nostalgisk trip eller som inspiration til at forestille sig en bedre fremtid, sådan som hippierne gjorde, det er helt op til dem.”, siger museumsinspektør på RAGNAROCK, Anders Haahr.
Han er ikke i tvivl om, at også nutidens pandemi, krig og kriser allerede er i gang med at fremkalde et kunstnerisk modsvar, der vil vokse sig stærkere i de kommende år, formentlig især båret frem af unge. Om det bliver med afsæt i hippietidens arvegods, er dog et meget åbent spørgsmål:
”Ingen ved, hvordan fremtidens svar på Summer of Love kommer til at forme sig – sikkert helt anderledes, end vi kan forestille os. Men det er noget, vi holder nøje øje med på RAGNAROCK. Vi har øjnene på blomsterstilke”, smiler museumsinspektør Anders Haahr.
Første Dunhammeraften er med Steppeulvene
Steppeulvene er tilbage med de to originale medlemmer Stig Møller og Preben Devantier og den nye ulveunge Eik Skibdal.
Trioen vil live lufte de udødelige klassikere fra “Hip” og helt nyt materiale, som bandet over det kommende år forventer at indspille med henblik på udgivelse. Rock- og beat-fans i alle aldre kan glæde sig til genhør med “Itsi Bitsi”, "0-0-0", "Dunhammeraften" og alle de andre…
Møllers melodier og Skaløes lyrik lever endnu!
Lineup:
Stig Møller: Guitar og Vokal
Preben Devantier: Trommer
Eik Skibdal: Bas og Vokal
Tid, pris, sted
28. februar 2023 kl. 19.00
180 kr. (+ billetgebyrer) Billetter købes på billetto.dk
RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde
Dørene åbner kl. 18.00
Der vil være mulighed for at købe øl/vand i Café RAGNAROCK
Kontakter
Anders HaahrMuseumsinspektørRAGNAROCK
Tlf:23602788andershaahr@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder


Links
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Magisk vinterferie på Lejre Museum3.2.2023 10:23:53 CET | Pressemeddelelse
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien i uge 8. Museets udstilling er åbent alle dage i samme uge klokken 11-16.
Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården2.2.2023 12:17:44 CET | Pressemeddelelse
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner. Museet er desuden åbent for almindelige besøg i udstillingen i hele uge 7.
Volbeat er næste gigant i specialudgave af Rockgiganter og Mikrobryg18.1.2023 11:30:31 CET | Pressemeddelelse
RAGNAROCK slår endnu engang dørene op til Rockgiganter og Mikrobryg, denne gang i en særlig udgave i den succesfulde arrangementsrække. Den 2. februar er det med Volbeat i det varme sæde, og både forhenværende bassist i bandet, Anders Kjølholm, og rockredaktør gennem 25 år, Steffen Jungersen gæster museet.
Gæsterne strømmede til ROMU i 202217.1.2023 08:51:20 CET | Pressemeddelelse
På trods af, at coronaens skygger strakte sig ind i begyndelsen af 2022, endte besøgstallet for museumsorganisationen ROMU næsten på niveau med rekordåret 2019. Faktisk er det organisationens tredjebedste år nogensinde, flere besøgssteder har sat publikumsrekord, og initiativer for at nå især de unge og nye målgrupper har båret frugt.
Roskilde hylder Lise Nørgaard med mindevandring9.1.2023 14:22:06 CET | Pressemeddelelse
Roskilde er stolt af Lise Nørgaards nære tilhørsforhold til byen. Roskilde Kommune markerer sammen med Roskilde Museum og andre aktører den landskendte journalist og forfatter med mindevandring og en stribe andre museums- og kulturaktiviteter
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum