Stenløse-mæglere udvider territoriet: De drømte om én – nu har de fire forretninger
31.5.2021 12:00:00 CEST | home a/s | Pressemeddelelse

Fra en til to. Og nu fra to til fire forretninger.
Det er gået stærkt for ejendomsmægler-duoen Martin Thorup Fystro og Troels Nyegaard Pedersen, siden de blev indehavere i Home Stenløse for fem år siden.
Nyeste skud på butiks-stammen er Home Roskilde City og Home Lejre, som de pr. 1. juni overtager efter Erik Svendsen, der trækker sig tilbage for at nyde sit otium sammen med sin hustru efter en menneskealder – snart 40 år – som lokal ejendomsmægler.
Nu dækker duoen fra Stenløse over Roskilde og til Lejre – og en masse byer derimellem og rundt omkring.
- Vi er stolte af, at vi får lov til at tage over efter Erik. Nu kan vi ’holde kunderne i hånden’ i et meget større område, da vi i fremtiden dækker Lejre, Roskilde, Jyllinge, Gundsømagle, Stenløse, Ølstykke og Veksø osv. Det giver en masse fordele for kunderne og en god synergi, siger ejendomsmægler Martin Thorup Fystro.
Troels Nyegaard Pedersen tilføjer.
- Det betyder, at vi kan tilbyde vores kunder en god oplevelse på tværs af kommunegrænser og langs fjorden. Ofte flytter folk rundt inden for kommunegrænsen eller over de nærliggende kommunegrænser.
Roskilde er ikke nyt territorium
Makkerparret kender allerede byen ud og ind som indehavere af Home Roskilde RO’s Torv siden november 2019.
- Nu er vi bare alene om at være Home i Roskilde, så derfor forenkler vi også. Fremover hedder vi Home Roskilde. Kort, godt og præcist. Vi er ét samlet Roskilde nu, siger Troels Nyegaard Pedersen.
- Målet er fortsat at bygge videre på vores eksisterende tanker om at give Roskildes ubetinget bedste service og kunderådgivning i uformel øjenhøjde, siger Martin Thorup Fystro.
En anden og vigtig styrke ved overtagelsen er, at alle medarbejdere i Roskilde nu forener kræfter og kompetencer. Medarbejderne fortsætter nemlig hos de nye indehavere.
- Vi opnår en større fleksibilitet, bedre vidensdeling, bedre faglig sparring og et højere serviceniveau for vores kunder. Sammen er vi stærkere, siger Martin Thorup Fystro.- Nu er vi endnu flere, der kan hjælpe vores kunder med at komme videre i deres boligplaner – hvad enten det er som boligsælger eller boligkøber, siger Troels Nyegaard Pedersen og fremhæver, at de fire forretninger også råder over erfarne køberrådgivere, der tilbyder køberrådgivning til kunder, der køber bolig hos en anden mægler end Home.
Blev venner på en fremvisning
Ud over at være gode kolleger og partnere er Troels og Martin også rigtig gode venner, der mødte hinanden på en fremvisning for omkring 15 år siden.
Martin viste frem, og Troels var interesseret køber, og det udviklede sig til et venskab. Siden har de haft et fælles mål om, at de en dag skulle arbejde sammen i deres egen mægler-forretning.
- Ja, og nu har vi fire og 16 medarbejdere. Det er næsten ikke til at fatte, men vi glæder os helt enormt til at fortsætte arbejdet sammen.
Første skud var Home Stenløse – Ølstykke, som de driver med stor succes på 5. år og som markedsleder. Siden kom Home Roskilde RO’s Torv, og nu de næste to forretninger i rækken.
Nøgleord
Kontakter
Martin Thorup Fystro
Indehaver, ejendomsmægler, MDE
Mail:fystro@home.dk
Direkte: 47120412
Troels Nyegaard Pedersen
Indehaver, ejendomsmægler, MDE
70101014
47120411
troped@home.dk
home Stenløse/Ølstykke/Jyllinge
home Roskilde
home Lejre
Billeder
Links
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
homes vision:
"At gentænke boligprocessen ved at kombinere digital innovation med personlig service, så vi skaber en enestående og enkel oplevelse for vores kunder og leverer tryghed og kvalitet i hver eneste fase af rejsen."
Se mere om homes strategi 'forandring.sammen'28
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 900 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 170 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** jan 2026
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Sjællandske huspriser har taget et markant hop6.10.2026 09:17:23 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har haft den største prisstigning blandt landets fem regioner det seneste år. Ifølge home er det især områder i pendlingsafstand til København, der trækker udviklingen.
Danskerne har svært ved at vurdere, hvornår de skal købe eller sælge bolig21.9.2026 12:16:45 CEST | Pressemeddelelse
45 procent oplever, at det er blevet sværere at vurdere det rette tidspunkt at købe eller sælge bolig. Samtidig er danskerne markant mere skeptiske over for at købe end sælge lige nu, viser en ny YouGov-undersøgelse for home.
Sensommeren satte ekstra gang i sommerhusjagten3.9.2026 10:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Mens aktiviteten på store dele af boligmarkedet har været faldende, gik sommerhusene den modsatte vej i august. Nye tal fra homes Boligbrief viser 9,6 procent flere sommerhushandler end i juli – og priserne ligger 8,1 procent højere end for et år siden.
Studiestart presser boligjagten: Hver anden forælder overvejer økonomisk hjælp27.8.2026 07:12:21 CEST | Pressemeddelelse
Studiestarten giver mange unge lyst til at flytte hjemmefra, men hos forældrene følger også bekymringer, særligt om økonomien. Hver anden forælder overvejer eller har overvejet at hjælpe økonomisk med boligen. Især indskud og depositum står højt på listen. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov for home.
Studiestart presser boligjagten: Hver anden forælder overvejer økonomisk hjælp27.8.2026 07:08:36 CEST | Pressemeddelelse
Studiestarten giver mange unge lyst til at flytte hjemmefra, men hos forældrene følger også bekymringer, særligt om økonomien. Hver anden forælder overvejer eller har overvejet at hjælpe økonomisk med boligen. Især indskud og depositum står højt på listen. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov for home.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





