Guldborgsund Kommune

Stem før tid - allerede fra 10. oktober

Del
Fra tirsdag den 10. oktober kan man bruge sin stemme til kommunal- og regionsrådsvalget. Der åbner Borgerservice nemlig for, at man kan brevstemme.

Arbejder du sent den 21. november? Er du taget ud at rejse? Eller passer det bare ikke rigtigt ind, at du skal nå ned og stemme, når der er kommunal- og regionsrådsvalg den 21. november. Så er hjælpen nu klar.

Tirsdag den 10. oktober åbner Borgerservice for brevstemmer, så borgere, der har stemmeret ved valget, kan afgive deres stemme før tid. Helt frem til den 19. november kan man stemme flere steder i Guldborgsund Kommune.

”Vi kan se, at det bliver stadig mere populært at stemme før tid. Det er rigtig godt, hvis det betyder, at det kan få flere til at stemme. Det er så vigtigt for vores lokaldemokrati,” siger Charlotte Møller, leder af Borgerservice.

Hun peger på, at man ikke behøver at stemme i sin egen kommune. Man kan stemme overalt i Danmark, og så vil stemmen blive sendt til ens hjemkommune. Det betyder, at Guldborgsund-borgere, der bor i andre dele af Danmark eller i udlandet, kan stemme der, og stemmen sendes så til Guldborgsund. Borgere fra andre kommuner kan på samme måde afgive deres stemme i Guldborgsund, og så vil den blive sendt til deres hjemkommune.

”Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang og komme ud og møde borgerne. Det er jo en festdag, når der er valg, og nu spreder vi altså festen ud over lidt længere tid,” smiler Charlotte Møller og minder om, at kommunens borgere over 60 år også vil kunne brevstemme til ældrerådsvalget. Det kan ske frem til 13. november.

Ud over Borgerservice vil kommunens unge komme til at møde Borgerservice med en stemmeboks på uddannelsesinstitutionerne i løbet af oktober. Borgerservice tager også til Saxenhøj, Perronen og Sønderskovhjemmet, og så kan pendlerne nå at stemme en tidlig morgen, når Borgerservice 31. oktober og 2. november står klar på Nykøbing Station.

Fakta:
Her kan du brevstemme:

Borgerservice Nykøbing F, Kongensgade 43:
mandage og tirsdage kl. 10-15,
torsdage kl. 10-18
fredage kl. 10-13

Ekstra åbent i Borgerservice, Nykøbing
Lørdag 4. november og lørdag 11. november kl. 10-14
Fredag 17. november kl. 9-16.

Borgerservice Nysted, Adelgade 61: mandage kl. 10-14
Borgerservice Stubbekøbing, Dosseringen 3 (Biblioteket): tirsdage kl. 10-14
Borgerservice Sakskøbing, Rådhusgade 6 (Biblioteket): torsdage kl. 10-14

For yderligere oplysninger eller interview, kontakt: 
Charlotte Møller, leder af Borgerservice, tlf. 25 18 03 70
Hanne Gaard Guldager, kommunikationskonsulent, tlf. 25 18 01 29

Nøgleord

Kontakter

Charlotte Møller, leder af Borgerservice, tlf. 25 18 03 70

Billeder

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye