Status quo på erhvervsvenligheden i Herlev Kommune

Den stort set uændrede placering samlet set dækker over, at Herlev Kommune klarer sig meget forskelligt i kategorierne i erhvervsvenlighedsanalysen.

Bedst klarer Herlev Kommune sig på arbejdskraftsområdet, hvor Herlev Kommune går kraftigt frem i årets DI-måling. Behovet for tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft er samtidig det område, som flest virksomheder i Herlev Kommune peger på, at kommunen bør prioritere højest.

- Det er positivt, at Herlev Kommune viser vejen i forhold til at sikre virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft. Mangel på dygtige medarbejdere er en af flaskehalsene for at skabe vækst og indtjening i virksomhederne, der sikrer den lokale velfærd. Denne positive tendens i årets måling kan Herlev Kommune afgjort bygge videre på, siger DI Hovedstadens formand, Peter Lanng Nielsen.

Næstflest virksomheder i Herlev Kommune peger på infrastruktur og transport som det område, kommunen bør prioritere højest.

- Det er ærgerligt, at Herlev Kommune går tilbage på infrastruktur og transport, når det prioriteres så højt af virksomhederne. Jeg bider mærke i, at det særligt er prioriteringen af det kommunale vejnet, der halter i Herlev Kommune. Her er der rum for forbedring, siger Peter Lanng Nielsen.

Tilbagegang er der også på uddannelsesområdet, hvor Herlev Kommune i år rangerer som nr. 79 i DI-målingen. Det er blandt andet et udtryk for, at væsentlig færre unge vælger en erhvervsuddannelse end tidligere.

- Efter en årrække hvor omkring hver femte unge i Herlev har valgt en erhvervsuddannelse, er andelen i år helt nede på 15 procent. Det er ærgerligt for de unge, fordi de går glip af gode og spændende jobmuligheder - og for virksomhederne, der får vanskeligere ved at finde de dygtige faglærte, de har så meget brug for. Derfor er der brug for flere indsatser, der kan få de unge til at vælge at uddanne sig som tømrere, snedkere eller industriteknikere, siger Mads Raaschou, formand for DI Byggeri Hovedstaden.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022

• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk, DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
• 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
• Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder samt statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
• 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

OM HOVEDSTADEN

Analysen fra DI måler erhvervsvenligheden i danske kommuner. Virksomhederne i 17 ud Hovedstadens 28 kommuner vurderer, at arbejdskraft bør være kommunernes topprioritet til at sikre vækst i fremtiden. Resultatet bekræfter, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er den helt store udfordring for dansk erhvervsliv.

Som i de foregående år klarer hovedstadskommunerne sig generelt ikke så godt, når man sammenligner med resten af landet. Ud af de 93 kommuner, der indgår i undersøgelsen, er gennemsnitsplaceringen for hovedstadskommunerne nr. 67. Den mest erhvervsvenlige kommune i regionen er Ballerup med en placering som nr. 21., mens den mindst erhvervsvenlige er Gribskov på 92. pladsen.

Følg Dansk Industri på: