Status på forsyningssituationen: Danskernes stabile spareindsats gavner energiforsyningen nu og næste vinter

Danskernes sparevaner gavner energiforsyningen frem mod næste vinter. Energistyrelsens seneste forbrugstal viser, at danskerne reducerede deres el- og gasforbrug i februar med henholdsvis 10 % og 26 % i forhold til normalforbruget. 

Hvis den gode indsats fortsætter, forventer Energistyrelsen umiddelbart ikke, at det bliver nødvendigt at afbryde gaskunder næste vinter, med forbehold for uforudsigelige vejrforhold og usikkerheder på det globale gasmarkedet.

Gaslagerfyldningen i Danmark og EU er her i slutningen af fyringssæsonen væsentligt højere end normalt. Med godt 72 % fyldte lagre, ligger Danmark i top i EU-sammenhæng, hvor gaslagerfyldningen på omkring 56 % tangerer det højeste niveau i fem år. Det stiller os bedre med udsigt til sommerens lagerfyldning.

Alligevel fastlår vicedirektør i Energistyrelsen, Martin Hansen, at det vigtigste er at fastholde de gode sparevaner.

Energistyrelsens seneste vurdering er nemlig, at spareindsatsen skal fortsætte. Ellers risikerer EUs gaslagre at blive tømt, når gasforbruget når sit højeste niveau næste fyringssæson. 

”Danskernes adfærd påvirker forsyningssituationen på længere sigt. I Europa skal vi i løbet af 2023 reducere gasforbruget med mindst 15 % for at sikre gas til hele næste vinter. Derfor er det vigtigt, at vi tager vinterens gode sparevaner med ind i foråret og sommeren,” siger vicedirektør i Energistyrelsen, Martin Hansen.

EU kan klare sig uden russisk gas – hvis alle fortsat sparer på gassen

Flowet af russisk gas er reduceret kraftigt siden 2021. I 2021 dækkede russisk gas ca. 35 % af EU's forbrug, nu er det tal helt nede på 6-8 %. Ifølge både EU og International Energy Agency (IEA), må det forventes, at importen af russisk gas helt kan ophøre i løbet af 2023.

Og vi kan godt klare os uden russisk gas, selvom det bliver sværere at fylde lagrene til sommer. I EU er det aftalt, at lagrene skal fyldes til minimum 90 % i november 2023.

Det er vigtigt for forsyningssikkerheden henover vinteren, men det kan også blive dyrt, hvis vi ikke allerede nu sparer på gassen. Når vi sparer på gas i de varme måneder, og herunder minimerer gasforbruget til elproduktion, kan den nemlig lagres og bruges i de kolde måneder – det giver fleksibilitet.

Sparer vi nok på gassen, er vores lagre ikke så tomme, og vi kan fylde på lager med eksempelvis norsk gas, anden ledningsført gas eller LNG, som importeres fra eksempelvis USA. Imidlertid er det dog usikkert, hvor meget LNG-markedet forventes at blive presset af Kinas genoplukning af industrien. Derudover vil systemet stadig kunne blive presset, hvis der skulle bliver behov for en stor andel gasfyret elproduktion som følge af fx vindstille vejr, eller havarier på andre anlæg.

Status på energiforsyningen her og nu

Hver måned udgiver Energistyrelsen en samlet vurdering af energiforsyningen på baggrund af den senest tilgængelige information.

Vurderingen har til formål at give et overordnet situationsbillede på tværs af de forskellige energiformer. Samtidig offentliggør Energistyrelsen desuden de seneste tal for, hvordan den danske energispareindsats på el og gas udvikler sig. Energistyrelsen vurderer blandt andet:

• Energiforsyningen er pr. den 24. marts 2023 stabil på tværs af alle energikilder.
• Priserne er varierende og kan være høje i perioder. Situationen kan hurtigt ændre sig.
• Energistyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, at det ikke bliver nødvendigt at afbryde strøm- og gasforsyningen til forbrugerne i denne og næste fyringssæson, hvis forbrugsreduktionen fastholdes og vejret er inden for normalen.
• Gaslagrene er mere fyldte, end de typisk er på dette tidspunkt af året. Det skyldes kombinationen af en nedgang i gasforbruget og mildt vejr. Det er vigtigt at bibeholde sparevanerne, så lagrene kan fyldes forud for næste fyringssæson og der ikke tæres for hurtigt på lagrene til efteråret.

Få det fulde overblik på vores temaside om den danske forsyningssituation.

Fakta: Sådan beregnes reduktionen i danskernes forbrug

I analysen af forsyningssituationen har Energistyrelsen udregnet reduktionen i danskernes forbrug som forskellen mellem det faktiske forbrug og det normale forbrug. Udregningerne er baseret på:

• Det faktiske forbrug er baseret på data fra Energinet, der ejer og driver transmissionsnettene for el og gas.
• Det normale forbrug tager udgangspunkt i Klimastatus- og fremskrivning 2022
• Det normale forbrug er forbrugsforventningen ved indgangen til 2022, dvs. før energikrisen.
• Gasforbruget er desuden korrigeret for udsving i temperaturen, således at faktisk og normalt forbrug er mere sammenlignelige.