Status for Energistyrelsens behandling af de senest modtagne åben dør ansøgninger om etablering af havvindmølleparker
Energistyrelsen mærker stor interesse for etablering af nye kystnære havvindmølleparker gennem den såkaldte åben dør-ordning. Energistyrelsen har fra 4. april til 30. juni 2022 modtaget 43 ansøgninger, hvoraf 16 er blevet afvist pga. overlap med statslige arealreservationer (jf. Energistyrelsens nyhed af 24. juni 2022). Energistyrelsen har nu sendt ni nye ansøgninger i høring. Energistyrelsen har i forvejen sendt en ansøgning i myndighedshøring beliggende i et område syd for Lolland.
Ansøgningerne, som nu er sendt i myndighedshøring, er beliggende ved Vigsø Bugt, Hirtshals Havn, Frederikshavn Nord, Rømø, Grenå, Stevns Nord, Lolland, Guldborgsund, Gilleleje og Odsherred.
Der har ved områderne Vigsø Bugt, Grenå, Lolland, Gilleleje og Læsø været flere ansøgninger. Disse ansøgninger er behandlet efter først til mølle-princippet, hvor den ansøgning, der først anses for fyldestgørende, er blevet sendt i høring. De øvrige ansøgere er orienteret herom.
Myndighedshøringen for Lolland har frist 1. august 2022.
Myndighedshøringerne for Vigsø Bugt, Hirtshals Havn, Frederikshavn Nord, Rømø. Grenå, Stevns Nord og Guldborgssund har frist 22. august 2022.
Myndighedshøringen for Gilleleje og Odsherred har frist 1. september.
Flere ansøgninger ligger langt fra kysten
Ud af de 43 ansøgninger er seks beliggende i Nordsøen, en i Kattegat og to er beliggende ved Bornholm. Fælles for otte af ansøgningerne er, at de er beliggende langt fra kysten og har en kapacitet på hver over 1 GW. Ansøgningen beliggende i Kattegat er kystnær, men har ligeledes en kapacitet på over en 1 GW.
Alle ansøgningerne betragtes som fyldestgørende, men der har ved områderne i Nordsøen været flere ansøgninger på samme område. Disse ansøgninger er screenet efter først til mølle-princippet, og ansøgerne er blevet orienteret herom. Energistyrelsen er i gang med at undersøge, hvorvidt ansøgningerne er omfattet af åben dør-ordningen og forventes at afklare dette efter sommerferien. Såfremt ansøgningerne ikke er omfattet af åben dør-ordningen, vil ansøgningerne blive afvist. Hvis ansøgningerne er omfattet af åben dør-ordningen, vil ansøgningerne blive sendt i myndighedshøring mhp at vurdere, hvorvidt der skal gives en forundersøgelsestilladelse.
Hvis en ansøgningsproces ender med, at der gives en forundersøgelsestilladelse, indebærer det ikke, at der gives tilladelse til at opstille havvindmøller på den givne lokalitet, men alene at der kan gennemføres nødvendige undersøgelser for projektet.
Se en samlet liste over ansøgningerne.
Kontakt
Kontorchef Mikkel Vinther Henriksen (mivh@ens.dk) +45 4172 9158.
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkBilleder
Links
Information om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen godkender revideret indvindingsplan for Hejre-feltet26.4.2024 11:40:13 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har i dag godkendt den reviderede plan for udbygning og indvinding af Hejre-feltet i Nordsøen.
Energistyrelsen inviterer til teknisk gennemgang af havvindsudbud24.4.2024 10:36:41 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen holder torsdag den 25. april en teknisk briefing for journalister om de kommende 6 GW havvindsudbud.
Miljøkonsekvensrapport for Thor Havvindmøllepark skal i offentlig høring23.4.2024 10:32:39 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen igangsætter frem til 18. juni 2024 en offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten for havvindmølleprojektet Thor Havvindmøllepark. Der afholdes et borgermøde om projektet den 14. maj 2024 i Thorsminde.
Danmarkshistoriens største havvindsudbud er i gang22.4.2024 09:21:02 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag et udbud, der kan mangedoble Danmarks havvindkapacitet. Udbuddet muliggør etablering af minimum 6 GW havvind, der skal stå færdig i 2030.
Tre nye CCS-projekter får tilsagn om støtte til at fange og lagre CO217.4.2024 11:01:10 CEST | Nyhed
Udbuddet af puljen til negative CO2-emissioner (NECCS-puljen) er afsluttet, og Energistyrelsen har tildelt kontrakt til tre selskaber om nye CCS-projekter. Tilsammen vil projekterne sikre fangst og lagring af 160.350 tons CO2 årligt i perioden fra 2026 til og med 2032. Det svarer til det årlige CO2-optag fra cirka 16.000 hektar skov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum