Status for dansk turisme: Rekord for femte år i træk
Det viser den årlige statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne, der netop er offentliggjort.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Jeg er enormt glad for, at dansk turisme trives og har det godt. For turismen har en stor betydning i Danmark. Både økonomisk og ved at vores gæster for eksempel efterspørger natur-, kultur- og madoplevelser, der også er med til at skabe gode lokalsamfund. Det er derfor i dén grad værd at fejre, når det går godt med dansk turisme.”
Analysen viser blandt andet, at kyst- og naturturismen er det største forretningsområde i dansk turisme med 38,2 mio. overnatninger i 2018, men at det de seneste 10 år ikke mindst har været storbyturismen, der er i vækst.
Væksten i kyst- og naturturismen er tiltaget siden 2013, men generelt er billedet, at væksten er markant mindre end hos vigtige konkurrenter som for eksempel Nederlandene, Tyskland og Sverige.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Turismen er et vigtigt erhverv i Vandkantsdanmark. Det er lige fra den nordjyske vestkyst til Bornholm, at turismen er med til at skabe vækst og arbejdspladser. Vi skal derfor fortsat udvikle kyst- og naturturismen, så vi kan følge med konkurrenterne, og så manglende investeringer ikke bliver en bremse for væksten.”
For yderligere oplysninger kontakt:
Erhvervsministeriets presserådgiver Ditte Vibe Petersen (tlf. 91337097 eller divipe@em.dk).
Fakta: Udvalgte tal fra statusanalysen
Turismeformer
- Kyst- og naturturismen er med 38,2 mio. overnatninger – svarende til 71 pct. af alle overnatninger i 2018 - det største forretningsområde i dansk turisme. Antallet af overnatninger inden for kyst- og naturturismen er steget med 11 pct. fra 2008 til 2018.
- Storbyturismen (8,2 mio. overnatninger) og erhvervs- og mødeturismen (7,5 mio. overnatninger) står henholdsvis for 15 og 14 pct. af overnatningerne i 2018.
- Antallet af overnatninger inden for storbyturismen er steget med 105 pct. fra 2008 til 2018, mens antallet af overnatninger inden for erhvervs- og mødeturismen er steget med 20 pct. i samme periode.
- Kyst- og naturturismen tegner sig for 48 pct. (61,6 mia. kr.) af den samlede turismeomsætning. Erhvervs- og mødeturismen står for 26 pct. af omsætningen (33,5 mia. kr.). Og storbyturismen står for 26 pct. af omsætningen (32,9 mia. kr.).
Udenlandske overnatninger
- Udenlandske turister stod for 51 pct. af det samlede antal overnatninger i 2018.
- Antallet af udenlandske overnatninger i Danmark steg samlet set med 3,4 pct. fra 2017 til 2018. Antallet af overnatninger foretaget af udenlandske turister fra Europa steg med 2,8 pct., og antallet af overnatninger foretaget af udenlandske turister fra lande uden for Europa steg med 9,6 pct.
- Tyske turister stod for 57 pct. af alle udenlandske overnatninger i Danmark i 2018.
Kontakter
Ditte Vibe PetersenPresserådgiver
Tlf:91337097divipe@em.dkLinks
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Endnu flere midler til støtte af danske erhvervsprojekter i Ukraine15.4.2024 10:16:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter nu nye midler til Ukraine Fonden, som er med til at muliggøre danske virksomheders investeringer i Ukraine. Den ekstra støtte markeres i dag med et besøg fra den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, i Danmark. Her deltager Olena Zelenska bl.a. i regeringens Ukraine Investeringsforum.
Presseinvitation: Møde i regeringens Ukraine Investeringsforum12.4.2024 16:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til møde i regeringens Ukraine Investeringsforum d. 15. april i Industriens Hus.
Nyt organ skal sikre hurtigere adgang til fremtidens behandling for danske patienter6.4.2024 10:34:17 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden TÜV SÜD Denmark MHS skal være såkaldt bemyndiget organ for certificering af medicinsk udstyr i Danmark. Det har Lægemiddelstyrelsen og EU-Kommissionen netop besluttet efter et udbud fra Erhvervsministeriet. Organet kan nu begynde arbejdet, så innovativt medicinsk udstyr hurtigst muligt kan komme på markedet til gavn for patienter, sundhedsvæsenet og life science-industrien.
Regeringen vil give butikker lov til at afvise 1000-kronesedler ved små køb14.3.2024 12:15:04 CET | Pressemeddelelse
Butikker i detailhandlen oplever udfordringer med de mange 1000-kronesedler, som deres kunder vil af med. Derfor vil regeringen give butikkerne mulighed for at afvise 1000-kronesedler ved køb under 500 kroner.
Tech-giganter indkaldes til møde: De skal tage større ansvar for børn og unge8.3.2024 14:59:32 CET | Pressemeddelelse
For at finde effektive løsninger for aldersverifikation mod skadeligt indhold online, inviterer erhvervsminister Morten Bødskov Facebook, Google, Snapchat og TikTok til møde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum