Status efter dødsfald ved Saxenhøj
25.4.2022 12:15:26 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Beredskabsplanen på Forsorgshjemmet Saxenhøjs matrikler blev aktiveret med det samme søndag i forbindelse med det tragiske dødsfald. Politiet har mandag morgen oplyst, at der pt. ikke er noget i efterforskningen, der tyder på, at der skulle ligge en forbrydelse bag.
Selvom der ikke er tegn på en forbrydelse, så giver en hændelse som denne med et stort politiopbud en del uro. Både internt, men også eksternt i forbindelse med den store medieinteresse, der har været. Derudover er der også en masse praktiske ting, der skal håndteres.
”I en sådan situation er det vores opgave at tage os af alle beboerne og samtidig understøtte vores medarbejdere i at løfte opgaven. Vi skal hurtigt sikre mest mulig ro i en periode, hvor ingen ved, hvad der er sket. Jeg vil gerne benytte lejligheden til også offentligt at takke alle ledere og medarbejdere, som har arbejdet forbilledligt og professionelt,” siger Søren Bonde, kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune.
Alle – både ledere, medarbejdere og beboere – har taget sig rigtig godt af hinanden. Der har været debriefing af beboere og medarbejdere. Der blev tilkaldt en krisepsykolog, og ekstra personalet blev indkaldt, ligesom der blev stillet ekstra sovepladser til rådighed tæt på personalet, for de beboere, som ønskede det.
”Når noget sådan sker, så rykker vi sammen i bussen, og alle har haft fokus på at passe på hinanden. Vi har fået masser af hjælp fra vores gode samarbejdspartnere. Der er blevet passet godt på beboernes kæledyr, vi har spist pizzaer sammen og talt det hele godt igennem. Det er klart, at der er nogle enkelte beboere, som er særligt mærket, og dem tager vi os ekstra godt af. Vi har arbejdet sammen som én enhed, og det betyder, at vi i dag trods alt har det ok efter omstændighederne,” siger Erik Søndergaard, der er leder af Forsorgshjemmet Saxenhøj.
Han håber, at alle rygter og historier om hændelsen nu kan manes i jorden. Der har i medierne været henvisning til en tidligere episode i 2014, hvor en medarbejder og en læge blev dræbt af en beboer.
”Søndagens hændelse er et enkeltstående, tragisk dødsfald, og de to situationer kan under ingen omstændigheder sammenlignes. Jeg håber nu, at både beboere og medarbejdere kan få fred og ro til at fortsætte hverdagen,” siger Erik Søndergaard.
For yderligere oplysninger:
Erik Søndergaard, leder af Forsorgshjemmet Saxenhøj, 25181039
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
Hjemtagelse af foreningshus’ bygningsdrift skal sikre lige vilkår for alle25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune hjemtager bygningsdriften af foreningshuset Guldborgen. Det skal skabe større gennemsigtighed og sikre ens vilkår for alle foreninger, der bruger huset. Samtidig bliver foreningerne fritaget for gebyr, og ingen eksisterende lokaletider flyttes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
