Folketingets Ombudsmand

Statsministeriets behandling af anmodning om aktindsigt i SMS-beskeder om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet

21.12.2022 10:30:00 CET | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse

Del

En journalist bad om aktindsigt i de SMS-beskeder med lykønskninger, som statsministeren havde modtaget fra europæiske regeringsledere mv. om aftenen den 1. juni i år, hvor der var folkeafstemning om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold inden for EU-samarbejdet.

Journalisten henviste i sin aktindsigtsanmodning til, at statsministeren på valgaftenen kort før klokken 22 ankom til Christiansborg, og han anførte: ”Da hun blev spurgt til reaktioner på valgresultatet, sagde hun, at ’SMS’erne tikker ind fra kollegerne rundt i Europa, som er glade på vores alle sammens vegne’.” Journalisten præciserede, at han ønskede at vide, bl.a. hvor mange SMS'er det drejede sig om.

Statsministeriet svarede, at ministeriet forstod aktindsigtsanmodningen således, at journalisten bad om aktindsigt i SMS-beskeder fra ”europæiske regeringsledere mv. vedrørende resultatet af folkeafstemningen den 1. juni om forsvarsforbeholdet.” Der var herefter identificeret i alt ti SMS-beskeder. Fem af dem var modtaget den 1. juni og resten i dagene efter folkeafstemningen. Ministeriet afviste at give aktindsigt i indholdet af SMS’erne og oplyste heller ikke om, hvornår på døgnet de enkelte beskeder var modtaget.

Efterfølgende oplyste Statsministeriet, at aktindsigtssagen var afgrænset sådan, at den også omfattede SMS-beskeder, der var modtaget, før resultatet af folkeafstemningen forelå.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at Statsministeriet undtog indholdet af de omhandlede SMS-beskeder fra aktindsigt med henvisning til rigets udenrigspolitiske interesser mv. Han fandt imidlertid, at Statsministeriets brede afgrænsning af aktindsigtsanmodningen i kombination med ministeriets snævrere beskrivelse heraf indebar, at journalisten ikke fik et dækkende og retvisende billede i forhold til den information, han havde bedt om.

”Det er ikke i sig selv problematisk, at en myndighed udvider afgrænsningen af en aktindsigtsanmodning. Men det er vigtigt, at en sådan udvidelse ikke indebærer, at modtageren risikerer at få et skævt billede af, hvilken information der udleveres. I den foreliggende sag betød Statsministeriets afgrænsning og beskrivelse heraf, at journalisten kunne få et indtryk af, at der var modtaget flere SMS’er efter resultatet af folkeafstemningen forelå, end tilfældet var,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Ombudsmanden beder på den baggrund Statsministeriet om at genoptage behandlingen af aktindsigtsanmodningen.

Læs ombudsmandens udtalelse.

FAKTA

Afgrænsning af en aktindsigtsanmodning

En aktindsigtsanmodning afgrænser temaet for en aktindsigtssag. Den danner grundlag for, at myndigheden kan identificere de ønskede sager og dokumen­­ter og vurdere retten til aktindsigt heri. En grundig indledende vurdering af anmodningen – og klarhed fra start over, hvad ansøgeren er og ikke er interesseret i – kan bidrage til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling til gavn for myndigheden og ansøgeren. Afgrænsningen skal være både saglig og loyal over for anmodningen, således at afgrænsningen reflekterer det, som ansøgeren efterspørger.

Hvis myndigheden er i tvivl om forståelsen eller afgrænsningen af en aktindsigtsanmodning, vil der ofte være anledning til at søge dialog med ansøgeren for at få en bedre forståelse af, hvilke dokumenter og oplysninger mv. ansøgeren har interesse i.

Hvis myndigheden – hvor den er i tvivl om afgrænsningen af aktindsigtsanmodningen – undlader at indgå i en dialog med ansøgeren ved behandlingen af anmodningen, bør myndigheden i sin afgørelse tydeligt beskrive afgrænsningen af anmodningen for ansøgeren, således at denne har mulighed for at vurdere, om der er anledning til at vende tilbage med en ny, supplerende anmodning.

Læs mere om afgrænsning af aktindsigtsanmodninger mv. i overblik #23 i Myndighedsguiden og i artiklen ”Sæt aktindsigtssagen på rette spor” i Folketingets Ombudsmands beretning for 2020.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91


Områdechef Kirsten Talevski, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Københavns Kommune handlede ikke med respekt for folkeskolelærers ytringsfrihed4.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse

Københavns Kommune indkaldte en lærer til en tilrettevisningssamtale, efter at hun havde givet et interview til en avisartikel med overskriften ”Lærer fik hjernerystelse og blå mærker efter slag: ’Som at være i en krigszone’”. Interviewet handlede om hendes oplevelse med voldelig elevadfærd på den skole, hvor hun tidligere var ansat, og om hendes perspektiver på elevers adfærdsproblemer mere generelt. Ombudsmanden har undersøgt kommunens håndtering af sagen, herunder omstændighederne omkring tilrettevisningssamtalen. Under samtalen fik hun en tilrettevisning, og hun blev i samme forbindelse bl.a. opfordret til at holde lav profil med hensyn til kontakt med pressen. Kommunen har efterfølgende tilkendegivet, at denne opfordring var yderst beklagelig, hvilket ombudsmanden selvsagt er enig i. Ombudsmanden konkluderer også, at kommunens håndtering ikke skete med respekt for – og anerkendelse af – hendes ytringsfrihed. ”Offentligt ansatte har en nu lovfæstet ret til at gøre brug af deres ytr

Udlændingestyrelsen ændrer praksis i sager om fremmedpas3.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Udlændingestyrelsen ændrer praksis i sin behandling af sager om udstedelse af fremmedpas. Ændringen har betydning for bl.a. ansøgninger fra statsborgere fra Belarus. Det sker, efter ombudsmanden har spurgt til praksis. Ændringen betyder, at Udlændingestyrelsen ikke længere automatisk afslår ansøgninger om fremmedpas, når ansøgeren er i besiddelse af et nationalitetspas, hvis gyldighedsperiode overstiger den forventede sagsbehandlingstid. Fremadrettet vil styrelsen behandle ansøgningerne og tage stilling til, om ansøgerne kan tildeles et fremmedpas, når deres nationalitetspas er udløbet, medmindre nationalitetspasset har en gyldighed, der væsentligt overstiger den forventede sagsbehandlingstid. Ombudsmanden er tilfreds med denne ændring. ”Som udgangspunkt er der jo ingen grund til at afslå ansøgninger om fremmedpas fra bl.a. borgere fra Belarus, fordi ansøgeren har et nationalitetspas, hvis nationalitetspasset vil være udløbet – eller tæt på at udløbe – når myndighedens afgørelse foreli

Dokumenter om justitsministers bogprojekt var ikke interne27.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

To journalister bad Justitsministeriet om aktindsigt i dokumenter vedrørende justitsministerens bog ”Der er noget, vi skal tale om.” Justitsministeriet afslog at udlevere en række dokumenter med henvisning til, at der var tale om interne dokumenter i ministeriet, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Det gjaldt bl.a. nogle dokumenter, der var udvekslet mellem justitsministeren og hans særlige rådgiver på den ene side og det almindelige embedsværk på den anden side. I forbindelse med ombudsmandens undersøgelse af sagen oplyste Justitsministeriet, at justitsministeren havde udarbejdet og udgivet bogen alene i sin egenskab af privatperson og partipolitiker. Ombudsmanden udtaler på den baggrund, at dokumenter, der er udvekslet udelukkende til brug for justitsministerens bogprojekt, efter hans opfattelse ikke kan anses som interne dokumenter. Det skyldes, at justitsministeren – og den særlige rådgiver, når denne bistår ministeren med bogprojektet – ikke kan anses at agere som en del

Ombudsmanden vil se på forholdene for akutanbragte børn og unge23.1.2026 10:02:30 CET | Pressemeddelelse

Børn og unge, der er akut anbragt uden for hjemmet, udgør en sårbar gruppe. De er ofte med kort varsel blevet fjernet fra deres vante omgivelser og ved måske ikke, hvor de skal bo på sigt, hvem der skal tage sig af dem, eller hvor de skal gå i daginstitution eller skole. I 2026 vil ombudsmanden som tema for sine tilsynsbesøg på børneområdet se på de sociale tilbud, som kommunerne anvender, når der er akut behov for at anbringe et barn eller en ung. Ombudsmanden vil både besøge tilbud, der er godkendt af socialtilsynet, og ikke-godkendte tilbud, hvor kommunerne ifølge de nugældende regler må placere et barn eller en ung i op til seks uger. ”Børn og unge, der anbringes akut uden for hjemmet, er i en situation, hvor deres tilværelse ofte vil blive vendt op og ned, og som må anses for både utryg og uvis. I mine tilsyn i år vil jeg undersøge de rammer, som akutanbragte børn og unge befinder sig i, og om de behandles værdigt og hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder”, siger

Supplerende høring om beregninger bag ejendomsvurderinger22.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

I et brev til Skatteministeriet stiller ombudsmanden en række opfølgende spørgsmål til Vurderingsstyrelsens udtalelse om styrelsens mulighed for at forklare boligejere om de bagvedliggende beregninger for en ejendomsvurdering. Ombudsmanden beder bl.a. om en redegørelse for Vurderingsstyrelsens egne muligheder for at få indblik i og dokumentere sagsoplysningsgrundlaget for en konkret ejendomsvurdering. Og han beder ministeriet om at forholde sig til konsekvenserne af redegørelsen, herunder Vurderingsstyrelsens mulighed for at stå inde for rigtigheden af en ejendomsvurdering samt klageinstansens mulighed for at prøve en påklaget vurdering. Læs høringen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye