Statsministeriets behandling af anmodning om aktindsigt i SMS-beskeder om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet

En journalist bad om aktindsigt i de SMS-beskeder med lykønskninger, som statsministeren havde modtaget fra europæiske regeringsledere mv. om aftenen den 1. juni i år, hvor der var folkeafstemning om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold inden for EU-samarbejdet.

Journalisten henviste i sin aktindsigtsanmodning til, at statsministeren på valgaftenen kort før klokken 22 ankom til Christiansborg, og han anførte: ”Da hun blev spurgt til reaktioner på valgresultatet, sagde hun, at ’SMS’erne tikker ind fra kollegerne rundt i Europa, som er glade på vores alle sammens vegne’.” Journalisten præciserede, at han ønskede at vide, bl.a. hvor mange SMS'er det drejede sig om.

Statsministeriet svarede, at ministeriet forstod aktindsigtsanmodningen således, at journalisten bad om aktindsigt i SMS-beskeder fra ”europæiske regeringsledere mv. vedrørende resultatet af folkeafstemningen den 1. juni om forsvarsforbeholdet.” Der var herefter identificeret i alt ti SMS-beskeder. Fem af dem var modtaget den 1. juni og resten i dagene efter folkeafstemningen. Ministeriet afviste at give aktindsigt i indholdet af SMS’erne og oplyste heller ikke om, hvornår på døgnet de enkelte beskeder var modtaget.

Efterfølgende oplyste Statsministeriet, at aktindsigtssagen var afgrænset sådan, at den også omfattede SMS-beskeder, der var modtaget, før resultatet af folkeafstemningen forelå.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at Statsministeriet undtog indholdet af de omhandlede SMS-beskeder fra aktindsigt med henvisning til rigets udenrigspolitiske interesser mv. Han fandt imidlertid, at Statsministeriets brede afgrænsning af aktindsigtsanmodningen i kombination med ministeriets snævrere beskrivelse heraf indebar, at journalisten ikke fik et dækkende og retvisende billede i forhold til den information, han havde bedt om.

”Det er ikke i sig selv problematisk, at en myndighed udvider afgrænsningen af en aktindsigtsanmodning. Men det er vigtigt, at en sådan udvidelse ikke indebærer, at modtageren risikerer at få et skævt billede af, hvilken information der udleveres. I den foreliggende sag betød Statsministeriets afgrænsning og beskrivelse heraf, at journalisten kunne få et indtryk af, at der var modtaget flere SMS’er efter resultatet af folkeafstemningen forelå, end tilfældet var,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Ombudsmanden beder på den baggrund Statsministeriet om at genoptage behandlingen af aktindsigtsanmodningen.

Læs ombudsmandens udtalelse.

FAKTA

Afgrænsning af en aktindsigtsanmodning

En aktindsigtsanmodning afgrænser temaet for en aktindsigtssag. Den danner grundlag for, at myndigheden kan identificere de ønskede sager og dokumen­­ter og vurdere retten til aktindsigt heri. En grundig indledende vurdering af anmodningen – og klarhed fra start over, hvad ansøgeren er og ikke er interesseret i – kan bidrage til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling til gavn for myndigheden og ansøgeren. Afgrænsningen skal være både saglig og loyal over for anmodningen, således at afgrænsningen reflekterer det, som ansøgeren efterspørger.

Hvis myndigheden er i tvivl om forståelsen eller afgrænsningen af en aktindsigtsanmodning, vil der ofte være anledning til at søge dialog med ansøgeren for at få en bedre forståelse af, hvilke dokumenter og oplysninger mv. ansøgeren har interesse i.

Hvis myndigheden – hvor den er i tvivl om afgrænsningen af aktindsigtsanmodningen – undlader at indgå i en dialog med ansøgeren ved behandlingen af anmodningen, bør myndigheden i sin afgørelse tydeligt beskrive afgrænsningen af anmodningen for ansøgeren, således at denne har mulighed for at vurdere, om der er anledning til at vende tilbage med en ny, supplerende anmodning.

Læs mere om afgrænsning af aktindsigtsanmodninger mv. i overblik #23 i Myndighedsguiden og i artiklen ”Sæt aktindsigtssagen på rette spor” i Folketingets Ombudsmands beretning for 2020.