Folketingets Ombudsmand

Statsministeriets behandling af anmodning om aktindsigt i SMS-beskeder om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet

21.12.2022 10:30:00 CET | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse

Del

En journalist bad om aktindsigt i de SMS-beskeder med lykønskninger, som statsministeren havde modtaget fra europæiske regeringsledere mv. om aftenen den 1. juni i år, hvor der var folkeafstemning om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold inden for EU-samarbejdet.

Journalisten henviste i sin aktindsigtsanmodning til, at statsministeren på valgaftenen kort før klokken 22 ankom til Christiansborg, og han anførte: ”Da hun blev spurgt til reaktioner på valgresultatet, sagde hun, at ’SMS’erne tikker ind fra kollegerne rundt i Europa, som er glade på vores alle sammens vegne’.” Journalisten præciserede, at han ønskede at vide, bl.a. hvor mange SMS'er det drejede sig om.

Statsministeriet svarede, at ministeriet forstod aktindsigtsanmodningen således, at journalisten bad om aktindsigt i SMS-beskeder fra ”europæiske regeringsledere mv. vedrørende resultatet af folkeafstemningen den 1. juni om forsvarsforbeholdet.” Der var herefter identificeret i alt ti SMS-beskeder. Fem af dem var modtaget den 1. juni og resten i dagene efter folkeafstemningen. Ministeriet afviste at give aktindsigt i indholdet af SMS’erne og oplyste heller ikke om, hvornår på døgnet de enkelte beskeder var modtaget.

Efterfølgende oplyste Statsministeriet, at aktindsigtssagen var afgrænset sådan, at den også omfattede SMS-beskeder, der var modtaget, før resultatet af folkeafstemningen forelå.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at Statsministeriet undtog indholdet af de omhandlede SMS-beskeder fra aktindsigt med henvisning til rigets udenrigspolitiske interesser mv. Han fandt imidlertid, at Statsministeriets brede afgrænsning af aktindsigtsanmodningen i kombination med ministeriets snævrere beskrivelse heraf indebar, at journalisten ikke fik et dækkende og retvisende billede i forhold til den information, han havde bedt om.

”Det er ikke i sig selv problematisk, at en myndighed udvider afgrænsningen af en aktindsigtsanmodning. Men det er vigtigt, at en sådan udvidelse ikke indebærer, at modtageren risikerer at få et skævt billede af, hvilken information der udleveres. I den foreliggende sag betød Statsministeriets afgrænsning og beskrivelse heraf, at journalisten kunne få et indtryk af, at der var modtaget flere SMS’er efter resultatet af folkeafstemningen forelå, end tilfældet var,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Ombudsmanden beder på den baggrund Statsministeriet om at genoptage behandlingen af aktindsigtsanmodningen.

Læs ombudsmandens udtalelse.

FAKTA

Afgrænsning af en aktindsigtsanmodning

En aktindsigtsanmodning afgrænser temaet for en aktindsigtssag. Den danner grundlag for, at myndigheden kan identificere de ønskede sager og dokumen­­ter og vurdere retten til aktindsigt heri. En grundig indledende vurdering af anmodningen – og klarhed fra start over, hvad ansøgeren er og ikke er interesseret i – kan bidrage til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling til gavn for myndigheden og ansøgeren. Afgrænsningen skal være både saglig og loyal over for anmodningen, således at afgrænsningen reflekterer det, som ansøgeren efterspørger.

Hvis myndigheden er i tvivl om forståelsen eller afgrænsningen af en aktindsigtsanmodning, vil der ofte være anledning til at søge dialog med ansøgeren for at få en bedre forståelse af, hvilke dokumenter og oplysninger mv. ansøgeren har interesse i.

Hvis myndigheden – hvor den er i tvivl om afgrænsningen af aktindsigtsanmodningen – undlader at indgå i en dialog med ansøgeren ved behandlingen af anmodningen, bør myndigheden i sin afgørelse tydeligt beskrive afgrænsningen af anmodningen for ansøgeren, således at denne har mulighed for at vurdere, om der er anledning til at vende tilbage med en ny, supplerende anmodning.

Læs mere om afgrænsning af aktindsigtsanmodninger mv. i overblik #23 i Myndighedsguiden og i artiklen ”Sæt aktindsigtssagen på rette spor” i Folketingets Ombudsmands beretning for 2020.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91


Områdechef Kirsten Talevski, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden indleder flere undersøgelser efter tilsyn i Grønland11.5.2026 11:10:29 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmanden gennemførte i 2025 tilsynsbesøg i detentioner og anstalter i Grønland. Ombudsmanden giver efter tilsynsbesøgene en række anbefalinger til Kriminalforsorgen i Grønland og Grønlands Politi. Desuden indleder han opfølgende undersøgelser af flere forhold. Anbefalingerne vedrører bl.a. forhold, der har betydning for de frihedsberøvedes sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold. Ombudsmandens anbefalinger til Grønlands Politi retter sig således bl.a. mod politiets tilsyn med detentionsanbragte og politiets egenkontrol med de fysiske forhold og det elektroniske udstyr i detentionerne, herunder udbedringen af mangler, der har betydning for de anbragtes sikkerhed. I forhold til Kriminalforsorgen i Grønland angår ombudsmandens anbefalinger bl.a. screening af nyindsatte for selvmordsrisiko, kriminalforsorgens medicinhåndtering og de indsattes beskæftigelse. Tilbageholdte opholder sig i længere tid i politiets detentioner Der er ifølge Kriminalforsorgen i Grønland pres på kapacitet

Behov for øget fokus på at orientere og vejlede forældre til mindreårige indsatte7.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ved ni tilsynsbesøg i 2025 på børneområdet havde Folketingets Ombudsmand fokus på forholdene for unge på 15-17 år i fængsler og arrester. Unge skal som udgangspunkt ikke placeres i et fængsel eller en arrest. Hensyn til f.eks. retshåndhævelsen kan dog føre til, at det alligevel sker, når 15-17-årige varetægtsfængsles eller skal afsone en dom. Særlig opmærksomhed på unge Ombudsmanden konkluderer, at personalet i de besøgte institutioner generelt havde en særlig opmærksomhed på de unge. I institutionerne var der også generelt kendskab til de relevante regler og til Danmarks Fængslers retningslinjer for behandling af mindreårige indsatte, som blev udarbejdet i forlængelse af ombudsmandens tilsynsbesøg i 2017 om unge i bl.a. fængsler og arrester. Tilsynene viste dog samtidig, at forældremyndighedsindehavere ikke generelt blev orienteret og vejledt på en måde, som gjorde dem i stand til at varetage de mindreåriges interesser under indsættelsen. Ombudsmanden kommer derfor med en generel anbe

Ombudsmanden offentliggør beretning for 2025 – bl.a. om den nye ombudsmands visioner for embedet7.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En af ombudsmandsinstitutionens vigtigste opgaver er at være til stede og tilgængelig for de mest udsatte borgere i samfundet – dem, der af forskellige årsager har svært ved at varetage deres egne interesser. Det skriver den nye Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, i forordet til sin netop offentliggjorte beretning – den første i hans embedsperiode. Ombudsmanden fortæller, at han af samme grund lægger stor vægt på institutionens tilsynsaktivitet. Eller som han selv formulerer det: ”(…) på tilsynsbesøg kommer [vi] ud i marken og i direkte dialog med borgere, der ofte er stillet i vanskelige og belastende situationer. Det kan være børn og unge, der er anbragt på institutioner uden for hjemmet, indsatte i fængsler eller arrester eller patienter på psykiatriske afdelinger.” Ombudsmanden ønsker også at besøge alle landets kommuner og borgerrådgivere for at række ud til også de dele af samfundet. I 2025 besøgte han 10 kommuner, og han regner med at besøge 20 kommuner hvert år

Kommunes brug af funktion i it-system kan give tvivl om oplysninger i børne- og ungesager27.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Langeland Kommunes brug af en funktion i det it-system, som kommunens medarbejdere anvender til at behandle sager om udsatte børn og unge, har betydet, at der kan være oplysninger i systemet om aktiviteter og sagsskridt i sagsjournalerne, som ikke er retvisende. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden af egen drift satte i værk, da han i forbindelse med en konkret klagesag og medieomtale blev opmærksom på mulige problemer ved Langeland Kommunes anvendelse af it-systemet. Konkret handler det om kommunens håndtering af såkaldte automatisk genererede aktiviteter i it-systemet ”Digitalisering – Udsatte Børn og Unge” (DUBU), der er indkøbt af KOMBIT (kommunernes it-fællesskab) og anvendes af de fleste af landets kommuner. Automatisk genererede aktiviteter i it-systemet har til formål at medvirke til, at sagsbehandlingen er i overensstemmelse med kravene i lovgivningen og overholder god forvaltningsskik i sager om udsatte børn og unge mv. Kommunens anvendelse af den automatiske funktiona

Ombudsmanden giver en række anbefalinger til Socialcenter Lillebælt, afdeling Egely25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter at have gennemført tilsyn på Socialcenter Lillebælt, afdeling Egely for at undersøge forholdene for de børn og unge, som er anbragt på institutionen, giver Folketingets Ombudsmand en række anbefalinger til stedets ledelse. Anbefalingerne retter sig blandt andet mod institutionens viden om og brug af magtanvendelse over for de børn og unge, der bor på institutionen, samt de konkrete indberetninger af magtanvendelser. Anbefalingerne angår desuden institutionens husorden og håndhævelsen heraf, de unges mulighed for ekstern kommunikation og undervisningen af de børn og unge, der bor på institutionen. Ombudsmanden har bedt Egely om en underretning om, hvordan institutionen vil følge op på anbefalingerne. To undersøgelser På baggrund af tilsynsbesøget, der fandt sted i efteråret 2025, indledte ombudsmanden også en undersøgelse af Middelfart Kommune om specialundervisningstilbuddet på Egely, da ombudsmanden under tilsynsbesøget fik oplysninger om bl.a., at undervisningen på stedet i en

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye