Statslige arbejdspladser er fordelt relativt lige
Der er på ingen måde et kæmpegab mellem landsdelene, når det drejer sig om fordelingen af statslige arbejdspladser. Det viser en opgørelse, Ingeniørforeningen, IDA har lavet på baggrund af tal fra Dannmarks Statistik.
Ser man på hele landet, ligger den gennemsnitlige andel af statslige arbejdspladser på 8 procent af alle arbejdspladser, og fra landsdel til landsdel er afvigelserne fra gennemsnittet ikke store. Derfor under det formanden for de offentlig ansatte i IDA Carsten Eckhart Thomsen, at de politiske partier bliver ved med at overbyde hinanden i bestræbelserne på at flytte flere statslige arbejdspladser.
”Det er svært for mig at se, at der skulle være landsdele, der i dag sidder tilbage med Sorteper. Med mindre målet er, at de statslige arbejdspladser skal være fordelt med 100 procents nøjagtighed, mener jeg, at man kunne bruge de mange millioner, som udflytninger koster, på noget mere konstruktivt,” siger han.
Carsten Eckhart Thomsen påpeger samtidig, at udflytningsiveren af forholdsvis fagtunge statslige arbejdspladser i sidste ende kan få den modsatte effekt og skabe et Danmark i ubalance.
”Det kan meget hurtigt give rekrutteringsproblemer for de lokale virksomheder og begrænse det lokale erhvervslivs muligheder for at vokse, hvis man ikke gør det velovervejet. Ingeniører og scient.er er i dag meget eftertragtede grupper med lav ledighed, og derfor er de på ingen måde tvunget til at flytte med deres arbejdsplads. De kan ganske enkelt få et nyt job, der hvor de bor,” siger Carsten Eckhart Thomsen.
Han henviser til det massive kompetencetab Geodatastyrelsen, der blev flyttet til Aalborg, aktuelt lider under. Her er produktionen af livsvigtige digitale søkort til Grønland gået fuldkommen i stå. Søkort, som skal sikre, at skibe ikke sejler i blinde med risiko for at gå på grund og forlise. Her skal kompetencerne først genopbygges.
”Jeg synes, det er ærgerligt, at de politiske partier på Christiansborg negligerer det massive videnstab, som flere allerede udflyttede styrelser er ramt af. IDA støtter fuldt og fast op om et Danmark i balance, men vi er tæt på at være i mål, når det gælder fordelingen af statslige arbejdspladser,” siger Carsten Eckhart Thomsen.
Andel af statslige arbejdspladser i Danmark
2015 |
|
Hovedstadsregionen |
9% |
Bornholm |
9% |
Østsjælland |
8% |
Vest- og Sydsjælland |
6% |
Fyn |
7% |
Sydjylland |
6% |
Østjylland |
6% |
Vestjylland |
7% |
Nordjylland |
8% |
Hele landet |
8% |
Kilde: Danmarks Statistik
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skuffende fald i optaget på ingeniøruddannelserne27.7.2025 18:03:09 CEST | Pressemeddelelse
Flere store samfundsudfordringer er truet af lavere optag på ingeniøruddannelserne
Massiv interesse for ingeniøruddannelserne5.7.2025 16:56:53 CEST | Pressemeddelelse
Civilingeniøruddannelsen er for andet år i træk den mest søgte
Facebook på kollisionskurs med danske brugere3.7.2025 13:28:59 CEST | Pressemeddelelse
Facebook vil have adgang til brugernes private billeder på telefonen, men otte ud af ti danskere opfatter deres billeder som lige så private som helbredsoplysninger, viser IDA-undersøgelse.
Hver femte arbejder et sted uden stressplan2.7.2025 07:45:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal du gøre, hvis du bliver ramt af stress? Det svæver i luften på mange arbejdspladser. Mange erhvervsaktive danskere aner ikke, hvor de skal gå hen, hvis stressen rammer, viser nye tal fra IDA.
Hver anden tager jobbet med på ferie1.7.2025 07:28:11 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne tjekker arbejdsmail og tager opkald i sommerferien – og for mange er det ikke frivilligt. Hver fjerde oplever, at arbejdsgiveren forventer, de står til rådighed. Det viser nye tal fra IDA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum