Statslig forsøgsordning: Fem kommuner i hovedstadsområdet får betinget tilsagn om stationsnærhed ved fremtidige stoppesteder langs grønne hurtigbuslinjer
Kommunerne i hovedstadsområdet har kunnet søge om mulighed for at opføre større byggeri ved BRT-linjer, som er grønne hurtigbuslinjer i egne kørebaner. Det er indenrigs- og boligministeren og transportministeren, der er ansvarlige for forsøgsordningen. BRT-linjer er kendetegnet ved høj frekvens og øget komfort og kapacitet i forhold til almindelig busdrift.
”Det er rigtig positivt, at fem kommuner nu bliver en del af denne forsøgsordning, der skal give os viden om effekterne af at etablere større byggeri langs BRT-linjer. Regeringen ønsker en grønnere hovedstad med effektiv transport og mindre trængsel. Denne forsøgsordning vil åbne nye byggemuligheder, som kan bidrage til en positiv udvikling i flere byområder uden for de centrale dele af hovedstadsområdet,” siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek.
”En stor del af investeringerne i ”Infrastrukturplan 2035” tilfalder hovedstadsområdet, hvor ambitionen er at skabe et mere sammenhængende kollektivt trafiknet; det vi kalder Metropolnetværket. BRT-løsninger på linje 200S og 400S er en vigtig del af Metropolnetværket, da projekterne blandt andet vil binde en række S-togslinjer sammen og herudover kan medvirke til at flytte flere fra bilerne over i den kollektive transport. Jeg glæder mig derfor til at følge projekterne, også nu hvor flere kommuner har fået betinget tilsagn om stationsnærhed på de to linjer,” udtaler transportminister Benny Engelbrecht.
Forsøgsordningen skal bidrage til viden om effekterne af at etablere BRT-linjer med dertilhørende tildeling af stationsnære byggemuligheder. For eksempel skal forsøgsordningen være med til at belyse om de mange daglige brugere af nyt byggeri kan understøtte overflytningen fra bilen til BRT i højere grad end det allerede forventes at være tilfældet uden stationsnærhed.
I ansøgningsprocessen har kommunerne i hovedstadsområdet kunnet søge om mulighed for at kunne opføre større byggeri med mange daglige brugere ved op til tre standsningssteder på op til tre BRT-linjer, dvs. ved maksimalt ni standsningssteder. Større byggeri med mange daglige brugere kan eksempelvis være store kontorkomplekser eller hotel- og konferencecentre.
Ved ansøgningsfristens udløb den 30. juni havde Hvidovre, Rødovre, Ballerup, Høje-Taastrup og Gladsaxe Kommuner søgt om mulighed for at kunne opføre større byggeri ved i alt ni standsningssteder fordelt på to fremtidige BRT-linjer. Desuden er der modtaget en interessetilkendegivelse fra Ishøj Kommune.
På baggrund af ansøgningerne har indenrigs- og boligministeren sammen med transportministeren besluttet, at Hvidovre og Rødovre Kommuner får betinget tilsagn om stationsnærhed ved alle tre ansøgte BRT-stop på linje 200S (Avedøre Holme, Hvidovre Hospital og Rødovre Centrum), samt at Ballerup, Gladsaxe og Høje-Taastrup Kommuner får betinget tilsagn om stationsnærhed ved ét af de ansøgte BRT-stop på linje 400S i hver af de tre kommuner, i alt tre stop. Et endeligt tilsagn kan opnås, når en række betingelser er opfyldt, herunder at der er truffet bindende beslutninger om finansiering, placering, anlæg og drift af BRT-linjerne.
Med aftale om ”Udmøntning af investeringsmidler i Bedre og billigere kollektiv trafik for perioden 2022-2035”, der er en delaftale i ”Infrastrukturplan 2035” er der afsat statslig finansiering til tilbundsgående undersøgelser af BRT-projekter på linje 200S (Avedøre Holme-Gladsaxe Trafikplads) og på linje 400S (Ishøj-Lyngby) i hovedstadsområdet. Der er også afsat halv statslig finansiering af disse BRT-linjer forudsat, at der lokalt tilvejebringes finansiering til den resterende andel af projekterne.
Nøgleord
Kontakter
Michael Højgaard BangPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@im.dkNanna Rævskær TagøPresserådgiver i Transportministeriet
Tlf:20627522nrt@trm.dkInformation om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Fem nye tommelfingerregler skal hjælpe forældre, børn og unge i den digitale hverdag1.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er et kæmpe eksperiment i gang, når det handler om børn og unges liv på digitale medier. Det gælder både skærmforbrug, men også det indhold, de bliver eksponeret for på digitale medier. Det er udfordringer, der skal løses i fællesskab. Derfor lancerer Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv nu fem tommelfingerregler, som skal være med til at hjælpe forældre og skabe tryggere rammer for børn og unges færden på nettet.
Hvad skal Danmarks nye app til digitale beviser hedde?29.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Digitaliseringsministeriet inviterer nu danskerne til at navngive en ny app. Den nye app skal på sigt rumme alverdens digitale beviser. Der er derfor brug for kreative bud på det nye app-navn.
Ny aftale om en fremtidssikret digital infrastruktur i hele Danmark26.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark får med ny aftale de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af en robust og fremtidssikret digital infrastruktur. Aftalen sikrer samtidig en fortsat indsats mod stigende digital svindel.
Nu samles de eksperter, der skal finde frem til nye AI-storskalaprojekter16.6.2025 09:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor er afgørende for at øge kvaliteten og frigøre ressourcer, så der er mere tid til nærvær i velfærden. Derfor samles aktører og eksperter fra det offentlige og private nu for at drøfte, hvilke AI-storskalaprojekter der kan gøre den offentlige sektor bedre.
Ny aftale skal gøre det lettere at være digital borger i Danmark11.6.2025 11:00:01 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være lettere for danskerne at få hjælp til det digitale fra deres pårørende via digitale fuldmagter, borgernes tillid til de offentlige digitale løsninger skal fastholdes, og digital suverænitet i den offentlige sektor skal fremmes. Det er blot nogle af formålene med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterer i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum