Statsgaranti til udskiftning af olie- og gasfyr er kærkommen håndsrækning til landdistrikterne
28.6.2022 15:01:49 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Ifølge Landdistrikternes Fællesråd er det positivt, at der ovenpå aftalen om grøn varme og vedvarende energi nu er en plan for udfasning af gas- og oliefyr, som i dag opvarmer mange boliger i landdistrikterne.
Blandt andet har partierne bag aftalen besluttet at etablere en ordning, hvor der kan gives statsgaranti på lån til udskiftning af opvarmningskilde i landdistrikterne.
Formand Steffen Damsgaard er glad for, at der er blevet lyttet Landdistrikternes Fællesråd, som flere gange har rejst problematikken omkring manglende finansiering i forbindelse med energirenoveringer og ved udskiftning af varmekilder til grønnere alternativer:
- Det glæder mig, at et bredt flertal i Folketinget nu imødekommer de boligejere i landdistrikterne, som har et olie- eller gasfyr og ikke kan blive en del af fjernvarmenettet. Selvom der har været tilskudsordninger, så er der fortsat mange borgere i landdistrikterne, som ikke har kunne få finansieret udskiftningen af opvarmningskilder blandt andet på grund af manglende friværdi i deres bolig. Disse mennesker har indtil nu siddet i en meget vanskelig situation, og initiativet er derfor en kærkommen håndsrækning, siger han.
Konkret vil ordningen være målrettet boliger i landdistrikterne, der ikke kan tilkobles fjernvarmenettet men i stedet må se i retning af for eksempel varmepumpe eller jordvarme, og hvor der er usikkerhed om værdiansættelsen af boligen og dermed friværdien.
Steffen Damsgaard havde også gerne set, at man havde gjort en større indsats for at få flest mulige lokalsamfund i landdistrikterne over på fjernvarme. Formanden fremhæver blandt andet, at man bør forfine beregningsmetoderne, så fjernvarme står bedre i de beregninger, der skal laves for at finde ud af, om der kan etableres fjernvarme.
Landdistrikternes Fællesråd vil efter aftalen arbejde for, at der fortsat afsøges potentialer og barriere i forhold til forskellige nærvarme-løsninger, så der opnås større kendskab til alle typer af løsninger for den enkelte borger. Ligeledes vil Fællesrådet appellere til, at statsgarantien udvides således, at den også omfatter andre typer af energirenoveringer og ikke kun til udskiftning af varmekilde.
Nøgleord
Kontakter
Signe Lauge BachPublic Affairs Konsulent
Tlf:53850127sba@landdistrikterne.dkBilleder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum