Statsfinansieret pakkekoncern giver endnu et underskud
30.6.2021 11:03:46 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Heller ikke i 2020 skulle det lykkes det statsejede PostNord Logistics at få en bæredygtig forretning ud af at fragte pakker og stykgods. Resultatet af forsøget på at udkonkurrere de private vognmænd på markedet resulterede i 2020 i endnu et underskud. Denne gang udgjorde resultatet et tab på 7,5 millioner kroner, hvilket bringer det samlede tab på det statslige forsøg på pakke- og stykgodsområdet op på over 183 millioner kroner i perioden 2016-2020. Det er misbrug af skatteborgernes penge, mener ITD, der opfordrer politikerne til snarest at handle og enten afhænde eller lukke selskabet.
- Endnu en gang skal vi være vidne til, at det statsejede PostNord Logistics præsenterer et underskud i sine bestræbelser på at udkonkurrere private aktører. To gange tidligere har selskabet mistet hele sin egenkapital og kun blevet reddet, fordi moderselskabet skød flere penge i foretagendet. Det er dybt urimeligt, at private vognmænd skal konkurrere mod staten på et ellers velfungerende pakke- og stykgodsmarked. Det hører ingen steder hjemme, og politikerne på Christiansborg burde snarest få stoppet dette cirkus, siger Carina Christensen.
Hun opfordrer derfor politikerne til at gå i gang med at afhænde eller alternativt blot at lukke PostNord Logistics, så danske skatteborgere ikke længere via ejerskabet af moderselskabet PostNord skal være med til at finansiere det underskudsgivende PostNord Logistics.
- De seneste fem år har PostNord Logistics skabt et underskud på over 180 millioner kroner. Det er altså menneskepenge, som kunne være sparet eller i det mindste anvendt langt bedre. For der er absolut ingen grund til, at staten skal drive et pakke- og stykgodsfirma. Det klarer det private marked på fornemste vis, så det ville være både fornuftigt og på høje tid at få stoppet PostNords konkurrenceforvridende aktivitet – jo før, des bedre, siger Carina Christensen.
Kontakter
Carina ChristensenAdministrerende direktør
Tlf:26116797cc@itd.dkInformation om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
International Transport Danmark fastholder stævning af staten25.9.2026 13:52:01 CEST | Pressemeddelelse
Staten annullerer ikke de vejafgiftsbøder, der er udstedt efter en ulovlig bødepraksis. I stedet skal de med tilbagevirkende kraft genvurderes efter den nye bødemodel. International Transport Danmark (ITD) går derfor videre med sin stævning.
FDE Fonden udpeger nyt bestyrelsesmedlem17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FDE Fonden har udpeget advokat Claus Guldager som nyt medlem af bestyrelsen. Han afløser advokat Anders Hjulmand, der fratræder efter at have siddet i fondens bestyrelse siden etableringen i 2009.
Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg11.9.2026 17:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem dage med store lastbiler, musik og trafiksikkerhed for elever over hele landet nåede Lastbilkaravanen fredag til Padborg. Her var Aabenraas borgmester Jan Riber Jakobsen blandt gæsterne, da årets sidste elever fik mulighed for at opleve trafikken fra chaufførens plads.
Lastbilkaravanen gav Odense-elever et nyt blik på de store lastbiler10.9.2026 17:44:17 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Seden Skole i Odense mødte torsdag ind til en skoledag lidt ud over det sædvanlige, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne lagde vejen forbi. Fra førerhuset kunne børnene selv opleve, hvorfor det er så vigtigt, at man placerer sig rigtigt omkring lastbilerne i trafikken.
Lastbilkaravanen sætter sikker cykling på skoleskemaet9.9.2026 16:38:14 CEST | Pressemeddelelse
Ringsted Kommune vil have flere børn til at vælge cyklen på vej til skole. Onsdag fik eleverne på Byskovskolen Benløse derfor trafiksikkerhed helt tæt på, da trafiksikkerhedskampagnen Lastbilkaravanen rullede ind med store lastbiler og praktiske øvelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
