Statsansatte over 55 år er overrepræsenterede i afskedigelsessager
Hvis du er ingeniør, naturvidenskabelig kandidat eller it-professionel, er ældre end 55 år og arbejder i staten, så er risikoen for at blive afskediget markant højere, end den er for dine yngre kolleger. Det viser en ny opgørelse over afskedigelsessager fra september 2021 til og med august i år, hvor medlemmerne har fået rådgivning fra IDAs jurister.
Helt konkret udgør andelen fyrede medlemmer, der er ældre end 55 år hele 41 pct. af afskedigelsessagerne indenfor staten, men de +55-årige udgør blot 22 pct. af medlemsskaren, der er ansat i staten.
Zoomer man ind på antallet af afskedigelsessager i kommuner og regioner samt på det private arbejdsmarked, finder man ikke den samme voldsomme slagside. Eksempelvis udgør de +55-årige medlemmer 20 pct. af den samlede medlemsskare, der er arbejder i den private sektor. Her er afskedigelsessagerne for samme gruppe nede på 17 pct.
Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA, stiller sig undrende overfor, at IDAs juridiske rådgivning har markant flere afskedigelsessager med de mest erfarne medlemmer på de statslige arbejdspladser.
”Vi bliver fra politisk hold konstant gjort opmærksomme på, at vi alle sammen skal blive længere på arbejdsmarkedet og bidrage. Disse tal går mildest talt ikke særligt godt i takt med de udmeldinger. De statslige arbejdsgivere burde være dem, der går forrest og tager ansvar og viser vejen til et arbejdsliv, hvor der plads til både nyuddannede og de allermest erfarne medarbejdere,” siger hun.
”Det lugter langt væk af aldersdiskrimination, når de statslige arbejdsgivere øjensynligt har en så skæv aldersfordeling i afskedigelsessagerne. I en tid, hvor alle arbejdsgivere skriger på højtuddannede med indsigt i teknologi, naturvidenskab og it, er det paradoksalt, at det er de mest erfarne kræfter, der må stå for skud, når fyringerne rammer,” siger Malene Matthison-Hansen.
Hun peger på, at ledigheden for ingeniører ligger omkring 2 pct., og samtlige prognoser peger på, at der også i de kommende mange år vil være mangel på eksempelvis ingeniører og it-specialister.
”Vi står med en stor udfordring med udpræget mangel på højtuddannede med indsigt i STEM-fagene, og vi ved, at både de offentlige og private arbejdsgivere ligger i skarp konkurrence om at tiltrække de rette ingeniør- og it-kompetencer. Samtidig hører vi igen og igen, at arbejdsgiverne – både offentlige og private – gerne taler diversitet og inklusion op og peger på erfarenhed som en væsentlig ressource. Disse tal viser, at de budskaber i den grad trænger til at blive masseret mere ud i alle afkroge af især de statslige arbejdspladser,” siger Malene Matthison-Hansen.
Kontakter
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf. 51 85 17 64
Links
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Massiv interesse for ingeniøruddannelserne5.7.2025 16:56:53 CEST | Pressemeddelelse
Civilingeniøruddannelsen er for andet år i træk den mest søgte
Facebook på kollisionskurs med danske brugere3.7.2025 13:28:59 CEST | Pressemeddelelse
Facebook vil have adgang til brugernes private billeder på telefonen, men otte ud af ti danskere opfatter deres billeder som lige så private som helbredsoplysninger, viser IDA-undersøgelse.
Hver femte arbejder et sted uden stressplan2.7.2025 07:45:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal du gøre, hvis du bliver ramt af stress? Det svæver i luften på mange arbejdspladser. Mange erhvervsaktive danskere aner ikke, hvor de skal gå hen, hvis stressen rammer, viser nye tal fra IDA.
Hver anden tager jobbet med på ferie1.7.2025 07:28:11 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne tjekker arbejdsmail og tager opkald i sommerferien – og for mange er det ikke frivilligt. Hver fjerde oplever, at arbejdsgiveren forventer, de står til rådighed. Det viser nye tal fra IDA.
Gratis internet på ferien kan blive dyrt29.6.2025 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun under hver femte dansker holder sig fra åbne wifi, når de er på ferie, hvilket ellers er det smarteste, advarer it-sikkerhedsekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum