HK/Danmark

Statens HK’ere genvælger Rita Bundgaard

Del

Rita Bundgaard og Peter Raben står også i spidsen for HK Stat de kommende fire år. De blev begge genvalgt med stående applaus og uden modkandidater på organisationens kongres i Kolding onsdag.

Rita Bundgaard, formand for HK Stat
Rita Bundgaard, formand for HK Stat

Rita Bundgaard er 55 år og blev valgt som formand for HK Stat første gang i 2012. Hun har blandt andet markeret sig i offentligheden med heftig kritik af Moderniseringsstyrelsen forsøg på at indføre forflyttelsespligt for overenskomstansatte i staten. En kritik, som bidrog til, at styrelsen helt usædvanligt trak et cirkulære om pligten tilbage efter seks dage.

Den faglige karriere omfatter posten som næstformand i HK Stat fra 2007, indtil hun tog skridtet op som formand i 2012. Som medlem af CFU’s fem-mands forhandlingsudvalg har hun en central rolle, når de statsansatte forhandler overenskomster med finansministeren. Rita Bundgaard er næstformand for OAO Stat, medlem af LO’s hovedbestyrelse og formand for kundegruppen statsansatte i Sampension.

"Genvalgt er et dejligt ord, for det betyder, at jeg er blevet valgt på baggrund af det arbejde, vi har lavet sammen de seneste fire år," lød det fra Rita Bundgaard til de klappende kongresdelegerede i Kolding.

Hun var afdelingssektorformand i HK Viborg 2000-2007, medlem af bestyrelsen på Viborg Handelsskole 1999, bestyrelsesformand samme sted 2006-2007, tillidsrepræsentant 2003-2007 på Foulum under Danmarks Jordbrugsforskning, Aarhus Universitet. Medlem af HK Stats sektorbestyrelse fra 2003.

Peter Raben, der blev genvalgt som næstformand efter fire år på posten, er 58 år. Han er medlem af OAO’s forretningsudvalg og formand for BAR FOKA. Inden hvervet som næstformand i HK Stat var han ulønnet næstformand i HK Stats største lokalafdeling, HK Stat Hovedstaden. Peter Raben begyndte sin faglige karriere i HK Ungdom. Han har tidligere været tillidsrepræsentant og SU-medlem i Statens Information, IT- og Telestyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen.

Nøgleord

Kontakter

Tom Gotfred, kommunikationschef, 40 43 22 35

Rita Bundgaard, formand for HK Stat, 6120 6465

Billeder

Rita Bundgaard, formand for HK Stat
Rita Bundgaard, formand for HK Stat
Download

Information om HK/Danmark

HK/Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C

3330 4343http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK/Danmark

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra HK/Danmark

HK hilser ekspert-anbefalinger om psykisk arbejdsmiljø velkommen. Men der skal følge penge med.27.9.2018 13:04pressemeddelelse

Dårligt arbejdsmiljø koster det danske samfund milliarder af kr. Hvert eneste år. 80 mia. kr. Udgifter til sundhedsvæsen og sygedagpenge, produktionstab og manglende skatteindtægter. Oven i det kommer så de menneskelige omkostninger – fysiske som psykiske. Og problemet stiger ovenikøbet år for år. Samlet set går det den forkerte vej med arbejdsmiljøet, selv om der heldigvis også er gode historier. Og derfor er vi som udgangspunkt vældig tilfredse med, at det ekspertudvalg, som blev nedsat sidste år, både har medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter og flere faglige eksperter inden for feltet, siger HK´s næstformand Martin Rasmussen. Udvalget har nu barslet med en række anbefalinger. ”Et af vores største ønsker er klare regler. En bekendtgørelse om det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø, der lægger den juridiske ramme. Den skal være på plads, hvis vi skal forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det skal simpelthen være tydeligt for enhver, hvordan man forebygger og hånd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum