Staten sparer 3,5 milliarder kroner i støtte til havvindmøllerne

- De høje elpriser flytter virkelig rundt på meget. De private forbrugere og virksomhederne er hårdt ramt. For samfundsøkonomien havde det været bedre med lave elpriser, men hvis vi skal finde et lyspunkt, er det værd at glæde sig over, at staten nu sparer milliarder på støtte til havvindmølleparkerne, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

De danske havvindmølleparker er opført på en såkaldt envejs CfD-kontrakt (Contract for Difference) indgået med staten. Den type kontrakter har været afgørende for, at virksomhederne har turdet at investere milliarder i vindmøller på havet.

- Danmark er i dag en førende vindnation. Omkring halvdelen af vores elektricitet bliver produceret af vindmøller, og tallet stiger. Men vi var ikke kommet så langt, hvis ikke staten de seneste 20 års tid havde påtaget sig en del af risikoen, siger Kristian Jensen.

For hver enkelt park er der aftalt en garanteret pris pr. kWh (se under fakta). Når elprisen er under den garanterede pris, udbetaler staten differencen som støtte. Hvis elprisen er over den garanterede pris, sker der en opsparing, som skal betales af, inden parken igen kan få støtte. Opsparingen er nu så stor, at parkerne ikke vil få støtte mange år ud i fremtiden.

Det er endnu en sejr for den grønne omstilling, mener Kristian Jensen.

- Det er en fantastisk udvikling, som vi har været vidne til de seneste 15-20 år, hvor vindmøllerne er blevet langt mere effektive. Vindmøller og solceller er i dag den billigste form for energiteknologi, og de kommer til at levere et væsentligt bidrag til den grønne omstilling over alt i verden, siger han.

Ifølge Green Power Denmarks beregninger, er opsparingen så stor, at staten slipper for at betale 3,5 milliarder kroner i støtte til havvindmølleparkerne Anholt, Horns Rev 3 og Kriegers Flak.

- Det er mange penge, som for en stor dels vedkommende allerede er sat af på finansloven. Det er altså penge, som vi kan bruge til at hjælpe de borgere og virksomheder, som er hårdt ramt af de høje el- og gaspriser, siger Kristian Jensen

På finansloven for 2022 og budgettet for 2023 er der afsat cirka 2 milliarder kroner, som ikke vil blive udbetalt. De penge foreslår Green Power Denmark brugt på at udfase brugen af naturgas i private husstande og til produktion af fjernvarme.

- Inden året er omme, vil samtlige husholdninger med gas- eller oliefyr få besked fra deres kommune, om de får mulighed for at få fjernvarme, eller om de bør overveje at investere i en varmepumpe. De sidstnævnte vil ofte have brug for hjælp, da der er tale om en stor investering. Så med ekstra 1,5 milliarder kan vi både begrænse forbruget af gas og hjælpe familier i en svær økonomisk situation, siger Kristian Jensen.

Konkret foreslår Green Power Denmark, at de 1,5 milliarder kroner indgår i den kommende tilskudspulje til varmepumper, som ventes at erstatte den nuværende bygningspulje, hvor der indtil videre har været for få midler afsat til at dække behovet.

Den sidste halve milliard foreslår Green Power Denmark brugt på at forcere udfasningen af naturgas i fjernvarmen til fordel for eldrevne varmepumper og elkedler. Det vil reducere fjernvarmens samlede gasforbrug og give kunderne en lavere varmeregning.

Fra 2024 til 2027 vil der være yderligere 1,5 milliarder kroner, som ikke skal bruges til at støtte havvindmølleparkerne. De penge vil Green Power Denmark bruge til at skubbe til udviklingen af grønne brændstoffer gennem Power-to-X. Det skal ske ved at mere end fordoble det beløb, som er sat af til støtte i det kommende PtX-udbud.

- Pengene bør gå til produktion af grøn brint, som enten kan blive brugt direkte eller blive forædlet til grønne brændstoffer til fly, skibe eller lastbiler. Folketinget har sat 1,25 milliarder kroner af, men det er et relativt beskedent beløb, når vi sammenligner med de støtteordninger, der er på vej i de øvrige EU-lande og i særdeleshed i USA. Så det beløb vil vi mere end fordoble, siger Kristian Jensen.

Udsigten til, at en række havvindmølleparker i og uden for Danmark bliver opført uden statsstøtte, betyder ikke, at det endegyldigt er slut med statsstøtte til havvindmøller. Det kommer helt an på konkrete forhold – for eksempel hvor de fremtidige parker kommer til at ligge.

- I fremtiden kommer vi til at bygge havvindmølleparker længere fra kysten og på større havdybder, hvor det er langt mere risikofyldt at placere møllerne. Så det kan ikke udelukkes, at kommende havvindmølleparker skal have en hjælpende hånd af staten, siger Kristian Jensen.

Fakta:
Havvindmølleparkerne Anholt, Horns Rev 3 og Kriegers Flak er bygget på en såkaldt envejs CfD-kontrakt (Contract for Difference). Ejerne er garanteret en pris for den strøm, som vindmøllerne producerer, i de første 10-12 år af parkens levetid.

For Anholt er prisen 1,05 kroner pr. kWh, for Horns Rev 3 ud for den jyske vestkyst er det 77 øre pr. kWh og for Kriegers Flak ud for Møn er det 37,2 øre pr. kWh.

Når elprisen er under den garanterede pris, udbetaler staten differencen som støtte. Hvis elprisen er over den garanterede pris, sker der en opsparing, som skal betales af, inden parken igen kan få støtte.

De høje elpriser gennem 2022 betyder, at Kriegers Flak med stor sandsynlighed aldrig vil modtage støtte fra staten. Parken modtog et mindre beløb i statsstøtte i de første måneder, fra den blev sat i drift i 2021. Men da parken ikke vil modtage mere støtte, vil den gennemsnitlige støtte i parkens levetid ende på mikroskopiske 0,03 øre pr. kWh.

Havvindmølleparken Horns Rev 3 vil heller ikke modtage statsstøtte i 2022. Og ifølge Green Power Denmarks beregninger, er der opsparet så stort et beløb, at den heller ikke får støtte i 2023, 2024 og 2025.

Anholt Havvindmøllepark har modtaget 88 millioner kroner i støtte i år og vil ikke modtage støtte til næste år. Støtten til Anholt Havvindmøllepark udløber i 2024, og det er et åbent spørgsmål, om parken nogensinde igen vil modtage støtte. Det afhænger af fremtidens elpris.