Staten presser vognmænd til at bryde reglerne i udbud om vintertjenester
28.2.2022 05:00:00 CET | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse

Regeringen og Folketinget har i de senere år pålagt danske transportvirksomheder en række nye regler med tilhørende administrative byrder.
Seneste skud på stammen er en nidkær myndighedskontrol af arbejdstidsreglerne for chauffører, der skal træde i kraft til maj. Kontrollen vil få store konsekvenser for den danske transportbranche, men det er ikke noget, som staten selv forholder sig til.
Senest har Vejdirektoratet lavet et udbud om vintertjenester, som presser de vognmænd, der vil byde ind på opgaven, til at bryde reglerne samtidig med, at de slet ikke har indregnet, at virksomhederne skal overholde arbejdstidsreglerne i prisen for vintertjenesterne. Det kan ikke være rigtigt, at staten ikke fejer foran egen dør og indregner konsekvenserne af sine egne regler og krav, når der samtidig er en forventning om, at virksomhederne skal efterleve reglerne, mener ITD.
- I transportbranchen tager vi opgaven med at sikre ordentlige forhold for vores ansatte meget alvorligt. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Det er derfor helt uacceptabelt, at staten udbyder opgaver, som kun kan gennemføres, hvis man bryder reglerne. Vejdirektoratets seneste udbud om vinterkørsel er et klasseeksempel på dette. Reglerne er komplicerede, og jeg er bange for, at ikke alle vognmænd er klar over, at de højst sandsynligt kommer til at bryde reglerne, hvis de byder ind på opgaver som denne, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.
Debatten om arbejdstidsreglerne tager - foruden regeringens nye forslag om indførsel af myndighedskontrol - sit udgangspunkt i en dom fra Østre Landsret om flextrafik fra 2019. Dommen slår fast, at rådighedstid tæller med i udregningen af arbejdstid. Med denne dom og regeringens forslag om en nidkær kontrol af chaufførernes arbejdstid, ændrer spillepladen sig fuldstændigt for transportvirksomhedernes udførsel af vintertjeneste.
- Hvis virksomhederne skal til at indregne rådighedstid i arbejdstiden ved vintertjeneste bliver det stort set umuligt at få opgaverne udført. Ved vintertjeneste, skal virksomhederne stå til rådighed 24 timer i døgnet og i praksis vil det jo betyde, at chaufførerne har brugt alt deres arbejdstid, inden de kommer ud og køre på vejene. Det hænger slet ikke sammen, og det kan ikke være rigtigt, at Vejdirektoratet og staten ikke har større fokus på den her problemstilling, siger Carina Christensen.
Sæsonen for vintertjeneste løber fra den 1. oktober til den 30. april. Ifølge Vejdirektoratets udbud skal virksomhederne i den periode have chaufførerne stående standby med vagttelefonen alle døgnets 24 timer for at leve op til kontrakten. Hvis al den tid tæller som arbejdstid, så vil det i praksis gøre det umuligt at udføre vintertjeneste.
- Jeg vil klart opfordre til, at man får skabt harmoni mellem reglerne om køre- og hviletid, hvor der er mulighed for undtagelser fra reglerne, og arbejdstidsreglerne, så de to regelsæt ikke modarbejder hinanden. Jeg vil også opfordre Vejdirektoratet til at trække udbuddet tilbage og tilpasse det den nye virkelighed, så der tages højde for både Østre Landsrets dom og den nye håndhævelse af arbejdstidsreglerne, slutter Carina Christensen.
Billeder
Information om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
FDE Fonden udpeger nyt bestyrelsesmedlem17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FDE Fonden har udpeget advokat Claus Guldager som nyt medlem af bestyrelsen. Han afløser advokat Anders Hjulmand, der fratræder efter at have siddet i fondens bestyrelse siden etableringen i 2009.
Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg11.9.2026 17:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem dage med store lastbiler, musik og trafiksikkerhed for elever over hele landet nåede Lastbilkaravanen fredag til Padborg. Her var Aabenraas borgmester Jan Riber Jakobsen blandt gæsterne, da årets sidste elever fik mulighed for at opleve trafikken fra chaufførens plads.
Lastbilkaravanen gav Odense-elever et nyt blik på de store lastbiler10.9.2026 17:44:17 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Seden Skole i Odense mødte torsdag ind til en skoledag lidt ud over det sædvanlige, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne lagde vejen forbi. Fra førerhuset kunne børnene selv opleve, hvorfor det er så vigtigt, at man placerer sig rigtigt omkring lastbilerne i trafikken.
Lastbilkaravanen sætter sikker cykling på skoleskemaet9.9.2026 16:38:14 CEST | Pressemeddelelse
Ringsted Kommune vil have flere børn til at vælge cyklen på vej til skole. Onsdag fik eleverne på Byskovskolen Benløse derfor trafiksikkerhed helt tæt på, da trafiksikkerhedskampagnen Lastbilkaravanen rullede ind med store lastbiler og praktiske øvelser.
Hinnerup-elever i førersædet til Lastbilkaravanen8.9.2026 17:45:59 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Rønbækskolen i Hinnerup så tirsdag udsynet fra lastbilchaufførens sæde, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne Lastbilkaravanen rullede ind på skolen. Her spillede en række lokale chauffører en helt central rolle i undervisningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

