Anders Andersen Rengøring

Startede med vinduespudsning som 17-årig – nu er han blandt landets største

Del

Et stort fokus på medarbejdere er en af hemmelighederne bag en af landets største rengøringsvirksomheder. Anders Andersen begyndte som 17-årig rejsen mod at blive chef for 1000 ansatte.

Med dedikerede og trofaste medarbejdere har Anders Andersens Rengøring kunnet levere et godt produkt til deres kunder, og det har været med til at opbygge relationer med kunderne over mange år. Foto: PR.

Da Anders Andersen for over 50 år siden tog sin første opgave som vinduespudser på sin gamle skole i Borup, var det svært at forestille sig, at den driftige unge mand på 17 år skulle komme til at stå i spidsen for 1000 medarbejdere i en af landets største familieejede rengøringsvirksomheder. 

I dag er Anders Andersens Rengøring landsdækkende med kontorer i Taastrup, Vejle og Aarhus, og det er en vækstrejse, der er blevet grundlagt på en stabil kundeportefølje, der er kendetegnet ved årelange samarbejder.

Det er måske lidt paradoksalt i en branche som rengøring at kunne levere den ekstraordinære service og kundeoplevelse, men det har vi altid levet efter, og det er helt sikkert en stor del af forklaringen på vores succes. Vi har uddannet medarbejdere, så vi får de gode opgaver, hvor kundetilfredshed går hånd i hånd med medarbejdertilfredshed og en sund forretning, forklarer Anders Andersen.

Bortset fra en periode i kølvandet på finanskrisen har rengøringsvirksomheden haft en særlig evne til at øge omsætningen år for år. Siden årtusindskiftet er omsætningen over femdoblet til knap 400 millioner kroner i 2018.

Medarbejderne er nøglen

For den erfarne rengøringsmand er der en altoverskyggende forklaring bag succesen, og den findes blandt medarbejderne.

Medarbejderne fylder rigtig meget i en rengøringsvirksomhed, da det er det primære aktiv, og derfor har vi altid haft meget fokus på dem. Vi har igennem årene været heldige og dygtige til at få ansat en masse medarbejdere af høj kvalitet, og det har vi stadig, siger Anders Andersen.

Med dedikerede og trofaste medarbejdere har Anders Andersens Rengøring kunnet levere et godt produkt til deres kunder, og det har været med til at opbygge relationer med kunderne over mange år. Sågar er der virksomheder i kundekartoteket, der har været kunder helt tilbage til grundlæggelsen i 1968.

Vi kæmper ikke på pris, men på at levere den rigtige løsning til den rigtige pris. Der er desværre i dag alt for mange udbud, i for eksempel offentligt regi, hvor prisen er urealistisk lav, men du får, hvad du betaler for. Heldigvis er der stadig mange virksomheder, der godt kan se den åbenlyse sammenhæng, fortæller Anders Andersen.

En pioner i branchen

Anders Andersens Rengøringarbejder med Verdensmål og bæredygtighed som selvfølgeligheder, og virksomheden er en pioner indenfor mange områder i rengøringsbranchen.

I 2018 indgik virksomheden aftale om særlig bæredygtig Svanemærket rengøring med Arbejdernes Landsbank. Rengøringsvirksomheden er i øvrigt den første herhjemme, der har fået den eftertragtede Svanemærkning for både vinduespudsning og rengøring.

Kontakter

Pressekontakt
Dennis Christensen
Mail: dch@epicent.dk
Telefon: 6167 7464

Billeder

Med dedikerede og trofaste medarbejdere har Anders Andersens Rengøring kunnet levere et godt produkt til deres kunder, og det har været med til at opbygge relationer med kunderne over mange år. Foto: PR.
Med dedikerede og trofaste medarbejdere har Anders Andersens Rengøring kunnet levere et godt produkt til deres kunder, og det har været med til at opbygge relationer med kunderne over mange år. Foto: PR.
Download
Da Anders Andersen for over 50 år siden tog sin første opgave som vinduespudser på sin gamle skole i Borup, var det svært at forestille sig, at den driftige unge mand på 17 år skulle komme til at stå i spidsen for 1000 medarbejdere i en af landets største familieejede rengøringsvirksomheder. Foto: PR.

Information om Anders Andersen Rengøring

Anders Andersen Rengøring
Anders Andersen Rengøring
Rugvænget 40
2630 Taastrup

43 99 99 99http://www.aaren.dk/

Anders Andersens Rengøring er en landsdækkende rengøringsvirksomhed med cirka 1000 medarbejdere fordelt på afdelinger i Taastrup, Aarhus og Vejle. Virksomheden har som det første rengøringsselskab i Danmark fået den attraktive Svanemærkning. www.aaren.dk  

Følg pressemeddelelser fra Anders Andersen Rengøring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Anders Andersen Rengøring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum