STARK Group A/S

STARK Group vokser med endnu et opkøb i nyt østrigsk marked

Del
Med opkøbet af familieejede Schilowsky Baumarkt und Baustoffhandel KG udvider virksomheden sit fodaftryk i Østrigs største byer som Wien, Graz og Neuenkirchen.
Schilowsky i Neuenkirchen
Schilowsky i Neuenkirchen

STARK Group tog sit første skridt ind på det østrigske marked i februar 2022, da virksomheden købte tag- og facadespecialisten Dach & Wand. Med købet udvider STARK Group sit lederskab i det østrigske marked som en af landets store sælgere og distributører af tunge byggematerialer til professionelle håndværkere.

Samtidig får STARK Group adgang til Schilowskys egenudviklede produktlinje inden for brandbeskyttende og lydisolerende gipsvægge. Virksomheden har siden 2018 solgt sit egenudviklede system under varemærket SKY System.

Schilowsky er en familieejet virksomhed gennem fire generationer og blev grundlagt i 1926. Familien fortsætter i ledende stillinger og som særlig rådgiver.

CEO Søren P. Olesen, STARK Group, siger:

”Det er en fornøjelse at kunne byde velkommen til 170 nye kolleger. Schilowsky-navnet har stået for kompetence og pålidelighed gennem næsten 100 år. Vi har et stærkt værdifællesskab og et fælles ønske om at udvikle virksomheden til fortsat succes. Jeg er taknemmelig for, at Schilowsky-familien ser os som en god ejer, der kan accelerere virksomhedens succes og gøre den til en endnu bedre partner for professionelle håndværkere.”

Christian Schilowsky er i dag CEO for Schilowsky og fortsætter som særlig rådgiver, imens fjerde generation Lisa og Christopher Schilowsky-Käfer, fortsætter i virksomhedens daglige ledelse.

Christian Schilowsky siger:

”Vores fokus er på medarbejdere og kunder, når vi træffer beslutninger. Det har gjort os til en af de førende forhandlere af byggematerialer i Østrig. Det har været vigtigt for os at finde en partner, der vil videreudvikle den måde at drive forretning, og det har vi nu fundet.”

Opkøbet af Schilowsky er betinget af myndighedsgodkendelser. Parterne oplyser ikke de økonomiske og juridiske detaljer i transaktionen.

Kontakter

Billeder

Schilowsky i Neuenkirchen
Schilowsky i Neuenkirchen
Download
Schilowsky i Wien
Schilowsky i Wien
Download

Information om STARK Group A/S

STARK Group A/S
STARK Group A/S
C. F. Richs Vej 115
2000 Frederiksberg

+45 8252 2600http://starkgroup.dk

STARK Group er en førende B2B distributør af byggematerialer til byggebranchen i Europa, med et strategisk fokus på at servicere det professionelle kundesegment fra sine flere end 1.150 forretninger. STARK Group har en proforma omsætning på EUR 9 mia. (ca. DKK 67 mia.), opererer i Storbritannien, Tyskland, Østrig, Danmark, Sverige, Finland og Norge og beskæftiger flere end 20.000 mennesker. STARK Group har i dag markedsledende positioner nationalt eller regionalt i alle sine markeder.

STARK Group har forpligtet sig til at opnå net zero i 2050 på tværs af hele værdikæden, har underskrevet FN's Global Compact og arbejder inden for fuldt validerede 2030 videnskabsbaserede mål for at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader.

Følg pressemeddelelser fra STARK Group A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra STARK Group A/S

STARK Group opnår platinplacering for tredje gang i træk i EcoVadis' bæredygtighedsrating26.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

For tredje gang i træk sikrer STARK Group sig den højeste udmærkelse, en platinplacering, i EcoVadis' globale bæredygtighedsvurdering og fastholder dermed sin position blandt top 1 procent af de mere end 125.000 vurderede virksomheder. Siden modtagelsen af virksomhedens første platinplacering i 2021 har STARK Group arbejdet på kontinuerligt at forbedre sine bæredygtighedspraksisser og er klatret op ad rangstigen fra 78 til 88 point ud af 100.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye