Stålmarkedet viser modsatrettede tendenser - og corona spøger
21.2.2020 08:16:02 CET | Lemvigh-Müller A/S | Pressemeddelelse

Det langtrukne Brexit, handelskrigen mellem USA og Kina og EU's kvoteordninger på stål har gennem de senere år skabt usikkerhed på stålmarkedet og givet faldende priser. Nu er der kommet ro på situationen i Storbritannien, USA og Kina har givet hånd på en delaftale, og de europæiske safeguards, som blev indført i 2018, giver generelt set ikke de store udfordringer.
Forandringer er hverdagspræmis
Der er med andre ord kommet afklaring på mange af de ting, som har skabt uro på stålmarkedet i 2019, og man kunne forvente mere stabiliserede forhold i 2020.Tingene står dog aldrig stille på stålmarkedet, hvor forandringer er en hverdagspræmis, og der ses lige nu modsatrettede tendenser.
Prisstigninger på galvaniserede plader
”Prisen på galvaniserede plader er steget en del, fordi især bilindustrien har fået gang i hjulene, og der er spirende optimisme i industrien. Det har indvirkning på efterspørgslen, og værkernes leveringstider er helt fremme i april-maj. Vi forventer derfor, at prisstigningerne på galvaniserede plader vil holde på den længere bane”, siger Brian Alexis, Director of Sales, Stål KAM, Lemvigh-Müller.
For armeringsstål ser billedet anderledes ud. Skrotpriserne styrtdykker.
Skrotdyk skyldes spekulation
”Skrotpriserne blev presset kunstigt op i december sidste år, fordi værkerne købte ind på en måde, som tangerer spekulationskøb. Så prisen var for høj i forhold til den reelle efterspørgsel, og i januar stoppede Tyrkiet, som er verdens største forbruger af skrot, indkøbet. Det giver det dyk, vi har set i starten af året”, siger Maria Steen, Director of Sales, Stål Armering, Lemvigh-Müller.
Fornuftig byggeaktivitet stabiliserer
Hun understreger, at der generelt set er fornuftig aktivitet i byggesektoren i Danmark og resten af Europa. Det aktuelle prisfald til trods forventer Lemvigh-Müller derfor, at priserne på kamstål og coils vil stabilisere sig omkring det nuværende niveau.
”For armeringsnet er situationen dog lidt anderledes, da valsetråd indimellem er en mangelvare, fordi det er reguleret af EU's kvoter. Her kan vi se ind i mindre prisstigninger, indtil de nye kvoter frigives i april”, siger Maria Steen.
Holder øje med corona
Hos Lemvigh-Müller holder ståleksperterne øje med coronavirussens udvikling. Det er en ukendt faktor, som kan komme på tværs af de aktuelle forecasts og vende op og ned på tingene.
”Hvis handlen med Kina stoppes på grund af corona, så vil der komme stagnation i Europa – og så har vi slet ikke talt om de menneskelige konsekvenser, som selvfølgelig er langt værre. Ingen ved dog, hvordan det udvikler sig, så det er ren spekulation. SARS forholdsvis hurtigt inddæmmet, så vi har is i maven, men holder øje med situationen og er i tæt kontakt med vores leverandører”, siger Brian Alexis.
Kontakter
Line Møller BlankholmKommunikationschef
Tlf:3695 5488 / 4024 0827limb@lemu.dkBilleder



Information om Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Lemvigh-Müller rykker tættere på håndværkerne i Østjylland24.9.2026 08:58:47 CEST | Pressemeddelelse
Lemvigh-Müller har netop fejret åbningen af to nye butikker i hhv. Aarhus Nord og Skanderborg, som giver lokale håndværkervirksomheder adgang til et endnu bredere sortiment og flere services inden for el, vvs og værktøj.
Lemvigh-Müller oplever markant vækst i salget af energiløsninger21.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på solceller, invertere og batterier vokser kraftigt. Hos Lemvigh-Müller er nettoomsætningen på energiløsninger steget markant i 2026, og udviklingen peger samtidig på en ændret rolle for el-installatøren.
Carlsberg forlænger og udvider aftale med Lemvigh-Müller14.9.2026 08:01:53 CEST | Pressemeddelelse
Carlsberg forlænger samarbejdet med Lemvigh-Müller om levering af personlige værnemidler og udvalgte relaterede produkter. Den nye treårige aftale omfatter 22 lande i Vesteuropa og skal gøre forsyningen mere ensartet og effektiv på tværs af Carlsbergs produktionsfaciliteter.
Skræddersyet armeringsnet sparer tid på byggepladsen og reducerer spild8.9.2026 08:47:21 CEST | Pressemeddelelse
Færre tunge manuelle løft, højere effektivitet og mindre spild. Det er de helt konkrete fordele ved de specialtilpassede armeringsnet fra Lemvigh-Müller, fortæller LM Byg.
Fra solpanel til genanvendelse: Lemvigh-Müller tager ansvar hele vejen1.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med leverancen af 88.000 solpaneler til Søby Energipark har Lemvigh-Müller ikke blot bidraget til 54 MW ny solkapacitet, men også taget producentansvar for panelerne, når energiparken en dag skal tages ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
