Stål- og teknikgrossist udvider på svejsemaskiner

Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller, forstærker nu sit produktprogram inden for svejsemaskiner med et bredt udvalg af maskiner fra Böhler Welding.
Passer godt til strategi
Böhler Welding er en del af den globale stål- og metalteknologikoncern voestalpine med base i Østrig og har hidtil især været kendt for tilsatsmaterialer til lysbuesvejsning og pålægning. Med købet af svejsemaskineproducenten Selco er Böhler også blevet maskinleverandør, og den udvikling passer godt til Lemvigh-Müllers strategi om at dække kundernes behov så bredt som muligt, konstaterer Søren Ladefoged Pedersen, der er produktchef i Lemvigh-Müller.
”Vi har længe ønsket at supplere vores svejsemaskineprogram og har været på jagt efter en producent med en bred pallette af kvalitetsmaskiner til industri, håndværk og service. Det har vi fået med Böhler Welding,” siger han.
Seminarer giver indblik i kundebehov
Lemvigh-Müller har i forvejen et tæt samarbejde med voestalpine og arrangerer blandt andet videnseminarer om krævende metalbearbejdning med voestalpines eksperter. Seminarerne er populære blandt Lemvigh-Müllers kunder og har ifølge Søren Ladefoged Pedersen været med til at give stål- og teknikgrossisten et tættere indblik i kundernes ønsker og forventninger til deres leverandør.
”Vores kunder efterspørger blandt andet rationalisering af deres indkøb og ønsker i så høj grad som muligt at kunne one stop-shoppe. Det har de fået bedre mulighed for nu, og jeg tror, at de vil tage godt imod Böhler-maskinerne,” siger han.
Udvikler, forsker og producerer selv
Selcos maskiner er især kendt blandt kvalitetsbevidste svejsere for deres høje tekniske niveau og stabile drift. Dermed passer de ifølge Søren Ladefoged Pedersen perfekt til Böhler Weldings program af tilsatsmaterialer til svejsning.
Virksomheden fortsætter udvikling og produktion af maskiner – nu under navnet Böhler Welding – lidt uden for Venedig i Norditalien. Det sker med egne udviklingsingeniører, egenproduktion af kritiske maskinkomponenter og sourcing fra europæiske underleverandører.
Dækker ethvert behov
Lemvigh-Müller forhandler Böhler Welding-svejsemaskiner i serierne Terra- og Uranos. De dækker ethvert behov fra den enkle, robuste og transportvenlige elektrodesvejser til mindre monterings- og reparationsopgaver til den avancerede multiprocesmaskine til krævende industriel produktion og er dækket af 5 års garanti.
Læs mere om Lemvigh-Müllers program af svejsemaskiner fra Böhler Welding her.
Nøgleord
Kontakter
Kim Betak PedersenKommunikationsmedarbejder
Tlf:3695 5352 / 2169 3530kibp@lemu.dkBilleder

Information om Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Lemvigh-Müllers håndværkerbutik på Tangmosevej har fået ny - men lokalkendt- butikschef7.11.2025 09:23:38 CET | Pressemeddelelse
På Tangmosevej 102 i Køge har Lemvigh-Müllers håndværkerbutik fået ny butikschef. Den 37-årige Lasse Wiuff Blauenkjær har overtaget ledelsen af butikken fra Lars Hindsgaul, der snart runder de 70, men som stadig er at finde bag disken en rum tid endnu.
250 kunder deltog i åbningsfesten for Lemvigh-Müllers butik i Sønderborg6.11.2025 10:39:08 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag morgen inviterede Lemvigh-Müller håndværkerne i Sønderborg og omegn indenfor til åbningsfest i den nye butik på Augustenborg Landevej 8.
Ny netsvejser giver byggebranchen adgang til skræddersyede armeringsnet29.10.2025 14:44:32 CET | Pressemeddelelse
Med en ny Netsvejser-maskine tilbyder Lemvigh-Müller nu byggebranchen specialdesignede armeringsnet. Servicen reducerer både spild og behovet for manuelt arbejde på byggepladsen – og bidrager dermed til lavere ressourceforbrug i byggeriet.
Lemvigh-Müller stiller klimadata til rådighed for kunderne27.10.2025 13:55:43 CET | Pressemeddelelse
Det skal være let at se klimaaftrykket. Derfor stiller Lemvigh-Müller nu CO₂e-data til rådighed for kunderne på mere end 450.000 produkter
Ny butikschef i Lemvigh-Müllers håndværkerbutik i Sønderborg9.10.2025 09:32:53 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september tiltrådte Martin Svendsen som ny butikschef i Lemvigh-Müllers håndværkerbutik i Sønderborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
