Stærkt samarbejde sikrer fremtidens handelsbyer
I 2017 fusionerede Cityforeningen og Erhvervsforeningen og blev til Vores Nykøbing. Sammenlægningen af de to foreninger har styrket Nykøbing som handelsby, både i forhold til øget omsætning i butikkerne, tiltrækning af nye butikker, flere aktiviteter, som alt sammen giver besøgende en oplevelse af en attraktiv og livlig handelsby.
”For at skabe sammenhæng mellem land og by er det altafgørende, at have en stærk hovedby og derfor har vi foretaget denne investering i Vores Nykøbing. Der foregår mange forskellige aktiviteter i byen og der er en stort og varieret udbud af forretninger. Samtidig er vi jo også en stor uddannelsesby med over 5000 studerende. Det er alt sammen med til at gøre os til et attraktivt bosætnings- og feriested og et dejligt levende sted for alle os, der allerede bor her. Det er helt afgørende at borgerne støtter op om byens butikker og lægger deres indkøb lokalt” siger borgmester John Brædder.
En borger-undersøgelse, der fornylig blev offentliggjort viser også, at borgerne i Guldborgsund er meget tilfredse med bylivet og udbuddet af cafeer, restauranter og butikker.
Detailhandlen har stor betydning for vækst og udvikling i kommunen med ca. 2.500 arbejdspladser inden for detailhandlen i Nykøbing Falster og en samlet omsætning på over 2,5 mia. kr. årligt. Det er nu halvandet år siden at Vores Nykøbing blev skabt og en ny strategi for at udvikle Nykøbing blev lagt.
”Vi er nu halvvejs i vores treårige strategi mod at skabe et stærkt Nykøbing og det går rigtig godt. Vi har en positiv fremgang i antallet af medlemmer i vores forening og er nu oppe på 217 medlemmer. Denne fremgang skyldes naturligvis, at man kan se en værdi i at være med” siger Erhvervs- og Citychef André Andersen og fortsætter ”Det har været et meget positivt forløb, hvor jeg mærker en virkelig god opbakning alle steder og vi har været gode til at få sponsorater. Der er helt klart en generel holdning om, at vi VIL have en attraktiv og livlig handelsby og vi ved godt, at vi skal stå sammen, hvis vi skal vinde konkurrencen mod de omkringliggende handelsbyer som Vordingborg og Næstved”.
Borgmester i Guldborgsund John Brædder supplerer ”Vi har haft fokus på at udvikle hele byen og ikke kun bymidten. Vi har etableret vores flotte fritidsområde Evigheden og Slotsbryggen og lige nu kigger vi på hvordan vi kan udnytte hele havneområdet, så også det bliver attraktivt. Og så er vi jo privilegeret af at have Marielyst, som hver sommer giver kunder i Nykøbing. Det er en fælles indsats, som er med til at styrke Guldborgsund og give et rigt hverdagsliv” afslutter John Brædder.
FAKTA:
Der er i alt 109 butikker i Nykøbing, som er den dominerende handelsby på Lolland-Falster og Sydsjælland. Der er en samlet omsætning i Nykøbing på over 2,5 mia. kr. årligt, heraf er omsætningen i Guldborgsundcentret ca. 750 mio. kr. (Kilde: Detailhandelsanalyse, Guldborgsund november 2017).
Billedtekst:
1) Teaterfestival i Nykøbing Falster. Det at handle lokalt, skal være en oplevelse beriget af events, aktiviteter og et hyggeligt bymiljø. Foto: Rikke Betak Lund
2) Musikoptræden ved åbningen af Nykøbing F. Revyen. Foto: Ingrid Riis
Kontakt:
Borgmester John Brædder på tlf.: 2518 0390
Erhvervs- og Citychef André Andersen på tlf.: 4018 4873
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Budskab fra nyt udvalg: ”Vi ønsker en meget tæt dialog med erhvervslivet”22.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Formandskabet for det nyetablerede udvalg for Erhverv og Udvikling i Guldborgsund Kommune har taget arbejdshandskerne på, og inviterer til tæt dialog for at optimere forholdene for kommunens virksomheder. Første milepæl er DI´s undersøgelse af erhvervsklimaet, som lige nu er sendt til DI medlemmer.
Kom gratis på Interrail med DiscoverEU19.4.2024 12:05:38 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu kan alle 18-årige ansøge om at komme på gratis interrail gennem Europa med DiscoverEU.
Programleder stopper16.4.2024 10:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster har været i gang i en årrække, og det store forarbejde er ved at være klar til at blive realiseret. Dette skifte betyder, at programlederen for udviklingen af havnen har valgt at søge nye udfordringer.
Testgade skal give erfaring med bevaringsværdig- og bæredygtig gaderenovering10.4.2024 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
I Nysted har Strandstræde gennem den seneste tid gennemgået en større renovering. En renovering, der skal give Guldborgsund Kommune erfaringer til lignende renoveringer i fremtiden. Arbejdet i strædet er nemlig foregået med stort hensyn til bæredygtighed og bevaringsværdighed. Strandstræde indvies onsdag den 17. april kl. 16.30-17.30, hvor alle er velkomne.
Nu kan interesserede søge om at overtage Guldborgsund Zoo & Botanisk have5.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune skal ikke længere drive Guldborgsund Zoo & Botanisk have. Det var en del af byrådets budgetforlig 2024-2027. Området og anlægget skal stadig bruges til et rekreativt formål til gavn for borgere og turister, og derfor udbydes det nu til andre, der er interesserede i at drive en zoologisk have eller en anden form for rekreativ park.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum