Stærkt samarbejde bringer lægehus i Hirtshals tættere på at blive til virkelighed
10.9.2019 08:27:07 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse

- Det stærke og tætte samarbejde, vi har med de nuværende praktiserende læger i Hirthals, er helt afgørende i forhold til planlægge og bygge et nyt lægehus. Det er fantastisk, at vi arbejder frem mod et fælles mål og nu kan skimte et nyt lægehus i byen, siger formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget, Per Møller (C).
De praktiserende læger i Hirtshals og Hjørring Kommune har igennem længere tid arbejdet for at sikre bedre lægedækning i Hirtshals. Da Sundheds- og Ældreministeriet opslog en pulje på 200 mio. kr. til moderne læge- og sundhedshuse, var der derfor et fælles ønske at søge om midler til etablering af et nyt lægehus i Hirtshals. I tæt samarbejde med de praktiserende læger fik Hjørring Kommune udarbejdet en puljeansøgning, hvilket resulterede i økonomisk støtte til projektet. Derudover har Hjørring Kommune valgt at finansiere den resterende del af projektet.
- Det er så vigtigt, at vi prioriterer den helt nære sundhed og den tryghed, der ligger i at have en praktiserende læge tæt på. Det er vores håb, at vi med det nye hus og dermed helt optimale rammer på sigt kan tiltrække nye og måske yngre praktiserende læger til byen, siger Per Møller (C).
Planen er, at lægehuset skal opføres i den sydlige ende af Cirkuspladsen centralt i byen, hvor borgerne har kort afstand til offentlig transport. Hjørring Kommune er i gang med udarbejdelsen af ny lokalplan for området.
Det lokale arkitektfirma Hovaldt er valgt som totalrådgiver på projektet, som har fået 9,5 mio. kr. fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af læge og sundhedshuse og Hjørring Kommune bidrager med byggegrunden og 4,5 mio. kr. Efter planen vil det nye lægehus stå færdigt medio 2021.
Nøgleord
Kontakter
Formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget, Per Møller (C) på 40 81 65 31
Billeder

Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
Direktør i Hjørring Kommune bliver ny kommunaldirektør i Rebild26.6.2026 10:25:30 CEST | Pressemeddelelse
Vicekommunaldirektør og direktør for Kultur, Teknik og Miljø i Hjørring Kommune, Bettina Hedeby Madsen, har fået nyt job og tiltræder 1. august 2026 som kommunaldirektør i Rebild Kommune. Dermed siger Hjørring farvel til en erfaren leder, der gennem mange år har sat et stort præg på kommunen.
Fodbold for piger fejres, når fire nordiske U17-pigelandshold gæster Hjørring23.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til august samles nogle af Nordens største fodboldtalenter i Vendsyssel, når Hjørring Kommune sammen med Frederikshavn Kommune og DBU er værter for en international venskabsturnering for U17-pigelandshold.
Seks nye partnere styrker klimaarbejdet i Hjørring Kommune16.6.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimapartnerskabet i Hjørring Kommune vokser og tæller nu 75 virksomheder og organisationer, der aktivt bidrager til den grønne omstilling.
Naturmødet 2026 sendte klart signal: Nu skal grøn trepart og naturbeskyttelse levere30.5.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol, fyldte telte og markante uenigheder: Naturmødet 2026 viste igen, at naturen både samler og splitter Danmark – og at behovet for handling er rykket tættere på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
