Stærkt opløftende resultater i evaluering af DIF get2sport
21.5.2021 08:34:29 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

DIF get2sport støtter idrætsforeningerne i landets udsatte boligområder, og en ny og uvildig evaluering viser, at indsatsen gør en forskel. Evalueringen, der er foretaget af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), viser blandt andet, at kun 3 procent af de børn og unge, som er medlem af en DIF get2sport-forening, ofte eller meget ofte føler sig ensomme mod 12 procent hos deres ikke-idrætsaktive jævnaldrende i samme boligområde.
80 procent af get2sport-medlemmerne oplever, at de klarer sig godt eller meget godt i skolen, mens tallet for de ikke-idrætsaktive er 60 procent. Desuden oplever 83 procent af medlemmerne i DIF get2sport-foreningerne, at de i nogen eller i høj grad har fået mere selvtillid.
”Vi har altid være overbeviste om, at idræt gør en stor og positiv forskel i de udsatte boligområder. Derfor har vi efterhånden spredt get2sport-indsatsen ud i 49 boligområder i 26 forskellige kommuner. Jeg er derfor ikke overrasket over den positive evaluering af DIF get2sport-indsatsen, men det er alligevel dejligt at blive bekræftet i, at arbejdet bærer frugt,” siger Bent Clausen, der er medlem af DIF’s bestyrelse og næstformand i DBU.
VIVE har lavet en survey med børne- og ungemedlemmer i DIF get2sport-foreningerne og samtid lavet en survey med børn og unge på en række skoler i de samme boligområder. Dermed er det muligt at se forskelle på medlemmer i DIF get2sport-foreningerne og deres jævnaldrende i boligområderne, der ikke er idrætsaktive.
Flere venner og mere uddannelse og arbejde
Evalueringen viser også, at 90 procent af get2sport-medlemmerne er glade eller har det godt nok mod 78 procent for de ikke-aktive. Desuden giver medlemmerne udtryk for, at de har flere venner og mere energi, end de ikke aktive.
Også i forhold til arbejde og uddannelse er der en markant forskel. Hvis man kigger på de 16-29-årige medlemmer af get2sport-klubberne, der bor i et udsat boligområde, så står 13 procent uden et job eller en uddannelse, mens andelen for de øvrige beboere i de udsatte boligområder er oppe på 24 procent.
”De frivillige kræfter leverer hver dag en fantastisk indsats i DIF get2sport-foreningerne og gør en forskel til trods for til tider vanskelige vilkår. Derfor vil DIF get2sports fokus altid være rettet mod at understøtte de frivillige, så de kan fortsætte deres gode og vigtige arbejde i foreningerne,” siger Bent Clausen og fortsætter.
”Disse resultater giver os mod på at fortsætte og udbygge indsatsen i samarbejde med stat, kommuner og fonde, så vi sammen med de frivillige kræfter kan hjælpe endnu flere beboere til endnu bedre liv.”
Læs hele mere om evalueringens resultater og download rapporten hos VIVE
Fakta om DIF get2sport:
DIF get2sport understøtter de frivillige kræfter i idrætsforeninger, som ligger i eller tæt på udsatte boligområder.
Indsatsen har eksisteret siden 2005 og har løbende udviklet sig og tilføjet nye samarbejdskommuner og -foreninger.
I 2020 var 63 DIF get2sport-foreninger i 26 kommuner og i 49 udsatte boligområder.
Indsatsen er finansieret af satspuljemidler, TrygFonden, DIF og får desuden støtte af Guldsmeden Hotels.
Evalueringen hos VIVE er finansieret af DIF og Nordea-fonden, og VIVE har fået foretaget både intern og ekstern review af rapporten.
Læs mere om DIF get2sport her
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Sporten samles i særlig hyldest: Her hyldes danske veteraner den kommende måned18.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den næste måned hyldes Danmarks tidligere udsendte og deres pårørende på sportens største scener, når der afvikles Veteran Match. En hyldest, der til 57 ligakampe vil frembringe stærke følelser hos både veteraner, pårørende og publikum.
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

