Viamap ApS

Stærkt alternativ til Google Maps

Del
Med Mølbak Landinspektører A/S i ryggen er Viamap ApS klar til at konkurrere med Google Maps og tilbyder billigere og mere præcise digitale kortløsninger.

Viamap ApS vinder ind på de danske internetbrugere, og siden virksomheden blev opkøbt af Mølbak Landinspektører A/S, som i stigende grad satser på Big Data og kortlægning, er populariteten næppe faldet.

Samarbejdet giver adgang til et endnu større dansk datagrundlag, og med en stærk spiller i ryggen som Mølbak Landinspektører A/S er Viamap ApS nu klar til at konkurrere med den amerikanske korttjeneste Google Maps.

»15. september ændrede Google sin prismodel på Google Maps, så virksomheder kun har adgang til 28.000 gratis map-visninger, visninger herudover skal betales per kortvisning. Ellers lukkes adgangen. Men det er både dyrt og svært at gennemskue sin pris. Vi tilbyder væsentlig billigere kortløsninger, så vi kan være kundernes foretrukne kortløsning med flat rate priser, så det ikke bliver dyrere, selvom du har meget trafik på dit website – hvor du eksempelvis hos Google betaler per gang dit kort bliver vist,« siger stifter og indehaver af Viamap ApS Thomas Kristian Kristensen.

Kundernes første valg

Viamap ApS blev etableret i 2016, og virksomhedens kortløsninger er et stærkt alternativ til eksempelvis Google Maps og Krak.

Thomas Kristian Kristensen fortæller, at Viamaps kort i dag er den foretrukne løsning for eksempelvis Ejendomstorvet.dk og Nybolig, men virksomheden har ambitioner om at være kundernes første valg i forhold til Google Maps.

»Vi leverer et produkt af høj kvalitet, og vi benytter officielle danske data, så vores kort altid er opdaterede med de nyeste veje og adresser,« siger Thomas Kristian Kristensen.

Virksomheden ejer og driver desuden siden hvorlangterder.dk.

Ingen begrænsninger på kortvisninger

Hos Ejendomstorvet.dk er Viamaps kort populært, fordi besøgende på virksomhedens website vil kende de nøjagtige afstande.

Adm. direktør hos Ejendomstorvet.dk Simon Birch Skou fortæller, at virksomheden hver måned har over 130.000 besøgende på websitet, som aktivt benytter kortet til at vise forskellige points of interest i forhold til beliggenhed til eksempelvis institutioner og offentlig transport.

»Det digitale kort er en vigtig del i forhold til serviceringen af vores kunder. Det er derfor vigtigt med en kortløsning uden begrænsninger, da vi ønsker at få vist kortet så mange gange som muligt uden at skulle betale en stor sum penge for det. Samtidig har vi fået en specialdesignet løsning som er layoutet efter vores visuelle udtryk og identitet, og det er en god måde at skabe et helstøbt design på websitet og giver en god brugeroplevelse for kunderne,« siger Simon Birch Skou.

For yderligere oplysninger kontakt

Direktør Thomas Kristian Kristensen, Viamap ApS, tlf.: 2083 1505.

Billeder

Information om Viamap ApS

Viamap ApS
Viamap ApS



Følg pressemeddelelser fra Viamap ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye